FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Nova Scotia Duck Tolling Retriever til salg

Er du på udkig efter en moderne jagt- og familiehunderace med en god portion charme og en stor personlighed er en Nova Scotia Duck Tolling Retriever et perfekt valg. Uanset om du søger en toller hvalp eller en voksen toller, kan du her på Dyreportal.dk finde dem blandt vores mange salgsannoncer, som du ser nedenfor. Hvis du endnu ikke er helt sikker på, om tolleren er hunden for dig og din familie, kan du længere nede på siden læse meget mere om tollerens personlighed og dens mange egenskaber.

Læs mere i vores leksikon om racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever.

Køb nova scotia duck tolling retriever

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Hvor stammer Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren fra?

Hundens knap så mundrette navn fortæller både om hundens oprindelse, og hvad den bliver brugt til. Nova Scotia Duck Tolling Retrieverens forfædre stammer nemlig fra den canadiske halvø Nova Scotia, og i mere end 75 år eksisterede racen udelukkende her. “Duck Tolling” betegner jagt på ænder og gæs, hvilket er det hundene anvendes til. Under jagten lokker hunden nysgerrige vandfugle til ved at lege og bevæge sig rundt i vandkanten. Når en fugl er skudt, henter hunden den, og det er heraf navnet “Retriever” kommer (to retrieve = at hente). I daglig tale kaldes hunden en toller.


Man kan spore tolleren rigtig mange år tilbage i tiden. Den oprindelige befolkning på Nova Scotia, Mi’kmaq indianerne, skabte en hunderace, der kunne tillokke ænder, og man mener, at denne race blev grundlaget for tolleren. Tolleren, som vi kender den i dag, stammer fra krydsninger af en del forskellige racer. Det menes, at racer som labrador, spaniel, collie og chesapeake bay Retriever alle har været med til at give tollerens nuværende udseende og temperament. Racen blev først officielt anerkendt i 1945, hvor den fik det navn, vi bruger i dag. Faktisk var racen utrolig tæt på at uddø i 1960’erne, men man fik forhindret dette ved at avle på de kun 10 tilbageværende tollere. Det betyder, at alle tollere i dag stammer fra netop de 10 hunde.


Hvad kendetegner en Nova Scotia Duck Tolling Retriever?

Tolleren er en mellemstor, stærk og robust hunderace med en flot pels i forskellige nuancer af orange og rød. Hannerne måler omkring 48-51 cm og vejer ca. 24 kg. Tæverne er lidt mindre, nemlig 45-48 cm med en vægt på 17 kg. Racens forventede levealder er mellem 10-14 år. Hunden er meget velproportioneret og muskuløs, og selvom dens knoglestruktur er forholdsvis kraftig, er den stadig meget adræt og opmærksom. Som nævnt er tolleren specielt god til vandapportering, og det er der en grund til: den har nemlig svømmehud mellem tæerne og dobbeltpels. Derfor kan den så let som ingenting klare sine opgaver i våde terræner, men den nyder også at arbejde på land. Tolleren gør ikke og arbejder meget roligt, hvilket selvsagt er en stor fordel under jagt.


Derfor er Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren et skønt kæledyr

Alle tollere har deres egen helt unikke personlighed, og de er altid med på sjov og leg. Det er en meget aktiv og charmerende race, der bliver ved med at søge udfordringer og oplevelser hele livet igennem. Den er derfor et skønt og oplagt kæledyr til en familie, der ligeledes har et meget aktivt udendørs liv. Du skal være afklaret med, at en toller er en brugshund, der har behov for at bruge sin hjerne og næse samt at være udendørs uanset årstid. Derfor trives den bedst hos en familie, der har en have eller en mark, hvor den kan boltre sig.

Med en toller får du en samarbejdsvillig hund, der er positiv stemt overfor at lære nyt. Desuden elsker den en variation mellem godbidder og apportering som belønning. Du behøver ikke gå på jagt med en toller, men du skal sørge for at opfylde dens store behov for fysisk motion og meningsfuld mental stimulering, f.eks. i form af lydighedstræning, agility, sporsøgning o.lign. Som familiehund er tolleren venlig og kontaktsøgende, men samtidig snu og opfindsom. Den kan let løbe om hjørner med sin familie og derved forsøge at overtage styringen. Giver du tolleren den rette stimulering, er den dog en meget kærlig, rolig og børnevenlig familiehund, der let bliver familiens midtpunkt.


Find Nova Scotia Duck Tolling Retrievere til salg på Dyreportal.dk

Er du blevet forelsket i den aktive og kærlige Nova Scotia Duck Tolling Retriever kan du her på Dyreportal.dk finde din nye firbenede ven. Du vil både kunne se skønne toller-hvalpe og voksne tollere, der leder efter deres nye familie. Er racen ikke til salg, når du søger, kan du nemt oprette en søgeannonce. Når der igen sættes en toller til salg, vil sælger kunne finde dine ønsker til et kæledyr og tage direkte kontakt til dig, hvis der er et match. Du har også mulighed for at oprette en kæledyrsagent, så du får en mail, hver gang der oprettes en salgsannonce for tollere. På den måde har du mulighed for at slå til, når din drømmehund dukker op.