Er du på udkig efter en ny hund? Så er Dyreportal.dk det perfekte sted at være. Her på siden kan du finde mange forskellige voksne hunde og hvalpe til salg. Vi har både hundeannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din næste hund her. Se alle salgsannoncer for Tervueren herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Tervueren.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Tervueren er en hunderace inden for hyrdehunde som oprindeligt stammer fra Belgien. Den er én af de i alt fire varianter af racen Belgisk Hyrdehund, som alle minder om hinanden i bygning, men som er forskellige i pelstype og farve. Racen opstod i den belgiske kommune Tervueren, som er beliggende i provinsen Flamsk Brabant i Flandern.
Tervueren blev, ligesom de øvrige belgiske hyrdehunde, udviklet i slutningen af 1800-tallet, ved at krydse forskellige gamle fårehundetyper. Oprindeligt fandtes der otte forskellige belgiske hyrdehunde, men i dag er der kun fire tilbage, hvoraf Tervueren er én af disse. Alle de belgiske hyrdehunde, heriblandt Tervueren, er kendt for at være smidige, udholdende og vagtsomme. De er, ikke overraskende, særdeles velegnede som hyrde- og fårehunde, men har vist sig også at være ganske brugbare som tjenestehunde for politi, militær og toldvæsen grundet deres høje intelligent, lydighed og at de er så lette at træne. Racen har også udmærket sig som konkurrencehund inden for bl.a. agility. Den første racestandard for Tervueren blev allerede beskrevet i 1892, men først i 1901 blev den første registreret og anerkendt i den Belgiske Kenneklub. I 1974 vedtog man de fire forskellige varianter af den belgiske hyrdehund, som Tervueren som sagt er én af.
Tervueren er en mellemstor hund, med en skuldrehøjde på ca. 56-66 cm og en vægt på 27 til 29 kg. Pelsen er kort på hovedet, ved ørerne og på forsiden af benene, men forholdsvis lang på den øvrige del af hundens krop. Særligt på halsen og nakke er pelsen meget lang og danner nærmest en ”manke” eller ”krave” rundt om hunden. Tervueren fås i flere forskellige farver, men er mest almindelig som gyldenrød med sorte hårspidser og grå underuld. Hovedet og ”manken” skal dog helst være sort uanset hvilken farve resten af pelsen har.
Halen er lang med en fyldig pels.
De fire belgiske hyrdehunde er meget ens når de kommer til deres mentalitet og adfærd. Alle fire racer er yderst intelligente, aktive og vagtsomme. De er som udgangspunkt venlige og fredelige overfor fremmede, men kan godt være en smule reserveret. Dette kan hundene dog vænnes fra, hvis de socialiseres med fremmede mennesker fra de er helt små. De belgiske hyrdehunde, herunder Tervueren, er ganske velegnede som familiehunde – dog helst til den aktive familie. De belgiske hyrdehunde er nemlig hunde, som kræver en del aktivering og motion for at trives. Man skal derfor være forberedt på, at det er en hund, som kræver, at man går mange lange ture eller på anden vis aktiverer hunden. Til gengæld er Tervueren en meget lydhør, lærenem og samarbejdsvillig hund, som egner sig godt som ledsager eller til en lang række øvrige opgaver.
Tervueren kan desuden også anvendes som vagthund, da den er meget opmærksom, årvågen og vagtsom. Der kommer således ikke nogen fremmede ind, uden at Tervueren nok skal opdage det og gøre opmærksom på dens tilstedeværelse. Grundet racens høje intelligent, er det en race, som egner sig til stort set alle former for opgaver, hvad end det drejer sig om at vogte, hyrde, lydighed, agility, som redningshund eller til næsearbejde, hvor hunden skal finde forsvundne genstande.
Tervueren forholdsvis lange pels kræver en del pelspleje, og skal således helst gennembørstes dagligt. I fældningsperioderne fælder hunden desuden en hel del.
Tervueren er som udgangspunkt en sund og rask hunderace. Enkelte og sjældne medfødte lidelse ses dog. Disse kan bl.a. være underudviklet hofteskål (hoftedysplasi), epilepsi, allergi samt forskellige former for hud- og øjenproblemer. Det skal dog siges, at disse tilstande er ganske sjældne. Tervuerens gennemsnitlige levetid er 10 til 12 år.