En kat er et dejligt kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er det andet mest populære kæledyr i Danmark På vores hjemmeside finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du har besluttet at det er tid til at føje en kat til husholdningen, så er du havnet det helt rigtige sted. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen Europé.
Læs mere i vores leksikon om racen Europé.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Europé, også kaldet en europæisk korthåret, er en katterace med oprindelse i Sverige. Racen er en af verdens ældste katteracer.
Mange tror fejlagtigt at en Europé blot er en almindelig huskat. Dette er dog ikke tilfældet. Tværtimod, så er en Europé en racekat, som er blevet opdrætter i mere end 100 år.
En af årsager til, at en Europé ofte bliver forvekslet med en almindelig huskat er, at den ligner den ret meget.
En Europé er en muskuløs og kraftigt bygget kat, som dog stadig fremstår elegant og smidig. Det er en kat med et veludviklet og bredt brystparti, lange til mellemlange kraftige ben og runde poter. Ørene er opretstående og placeret med god afstand til hinanden. Øjnene er runde og kan have flere forskellige farver. Hovedet er forholdsvist stort i forhold til kroppen med en afrundet pande. Halen er kort og bred ved roden og bliver tyndere ud mod spidsen. Pelsen på en Europé er kort og tæt med underhuld, mens overpelsen er skinnende og blank. En Europé er godkendt i næsten alle tænkelige farver og mønstre. Den væsentligste forskel mellem en almindelig huskat og en Europé er faktisk stamtavlen.
Er man på udkig efter en kat, men er i tvivl om hvilken en, man skal vælge, kan det være en god idé at tage forbi nogle opdrættere, hvor man har mulighed for at se og opleve kattene, for at danne sig et indtryk af, om den temperamentsmæssigt passer til én. Det handler nemlig om at finde en kat, som passer til ens behov og livsstil.
En Europé er en race, som passer til de fleste. Det er en rolig og afslappet kat, som kan tilpasse sig og trives i de fleste miljøer. De er hengivne overfor mennesker, og nyder social kontakt og samvær med både sine ejere og andre dyr. Det er en intelligent kat, som aktivt følger med i, hvad der sker derhjemme. Den kan dog være en smule reservereret overfor fremmede. Kattens godmodige og rolige sind, har gjort den til en populær familiekat verden over.
Man har længe troet, at den europæiske korthåret oprindeligt stammede fra den europæiske vildkat. Denne teori er dog sidenhen blevet tilbagevist via DNA-analyser. Disse analyser viste til gengæld, at katten er en blanding af både den afrikanske og europæiske vildkat, den kinesiske ørkenkat og den egyptiske mau. Racen har udviklet sig naturligt gennem rigtig mange år, og er derfor en blanding af mange forskellige typer katte. I Skandinavien har man dog fundet tegn på tilstedeværelsen af racen helt tilbage fra omkring 200-tallet. Den menes af være kommet hertil fra Romerriget. Først efter anden verdenskrig begyndte man aktivt at avle katten, og den har sidenhen været en utrolig populær katterace – særligt i norden.
En Europé er en generelt en robust og sund kat.
Visse katte har dog medarvet et gen, som gør, at de udvikler en nyresygdom hvor nyrerne fyldes med væskefyldte cyster. Sygdommen udvikler sig løbende og er alvorlig. Der er dog muligt at få foretaget en gentest på kattene i dag, som kan se, om de bærer genet, som er ansvarlig for tilstanden.
Den europæiske korthåret har en lang og flot gennemsnitslevealder på 15-20 år. Nogen katte er sågar set blive endnu ældre.
Den europæiske korthåret er generelt en nem kat at pleje og passe. Dens pels har ikke tendens til at filtre, og den behøver derfor ikke blive børstet særlig ofte. For det mest er 1 til 2 gange om ugen tilstrækkeligt.
Vælger man at have sin Europé som udekat, er det vigtigt at tjekke pelsen efter løbende for hudparasitter, flåter og græsmider.