En kat er et helt genialt kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er et af de mest populære kæledyr i Danmark Her på portalen finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du har besluttet at føje en kat til familien, så er Dyreportal.dk det bedste sted at være. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen Sibirsk Kat.
Læs mere i vores leksikon om racen Sibirisk Kat.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En sibirisk kat, eller sibirisk skovkat som den også kaldes, er en langhåret katterace som stammer fra Rusland/Ukraine. Den sibiriske kat er en gammel katterace, som har eksisteret i flere hundrede år, men blev først anerkendt som en officiel race i 1990’erne.
Den sibirske kat kommer, som navnet også antyder, fra Sibirien i Rusland. Det er en race, som ikke er særlig kendt eller udbredt i Danmark, på trods af, at den har eksisteret i århundrede. Dengang blev den brugt af sibiriske nomader, fiskere og jægere. Mange tror fejlagtigt, at katten dengang blev anvendt som nyttedyr, til fx at fange mus, rotter og andre skadedyr, men i Sibirien har man ikke landbrug og er derfor ikke plaget af den slags. Katten blev derimod blot holdt som almindeligt kæledyr. Racen er stadig yderst populær i Rusland, hvor den betragtes som symbolet på ”skønheden og æren af Rusland”. Racens oprindelig navn, som russerne stadig kalder den, er Sibirskaya Koshka, også kaldet Sibi. Racen blev første gang set på en katteudstilling tilbage i 1870’erne. Vi skal dog helt op til slutningen af 1980’erne før katten kom til Europa og USA. Og først i 1992 blev racen officielt anerkendt af World Cat Federation og senere af FiFe (Fédération Internationale Féline) i 1998.
I dag bliver racen opdrættet over det meste af verden, men der er dog stadig klart flest opdrættere i Rusland, hvor der, bare i Moskva, er over 100 opdrættere af racen.
Racens udseende bærer tydeligt præg af, at det er en kat, som har skulle overleve under de ekstreme vejrforhold i Sibirien. Dens lange og tykke pels er vandafvisende beskytter den mod den hårde sibiriske kulde. Katten har desuden et meget ”vildt” udtryk, og ligner på mange måder en vildkat. Den sibiriske kat er en mellemstor kat, som er kompakt, muskuløs og tætbygget. Den ser ofte endnu større ud, end den i virkeligheden er, pga. sin lange og tykke pels. En fuldvoksen han vejer typisk omkring 6 til 7 kg, mens hunnerne vejer omkring 3 til 5 kg. Katten vokser meget langsomt, og er således først helt færdigudvokset når den er omkring 5 år gammel. Om vinteren bliver kattens pels endnu tættere og kraftigere, mens den om sommeren taber store dele af underpelsen, og får en kortere og lettere pels. Katten har et rundt hoved med en afrundet pande, store øjne og mellemstore brede ører. Øjenfarven er som regel samme farve som pelsen. Det er forskelligt fra katteorganisation til katteorganisation, hvilke farver og mønstre, der er godkendt. Racen er dog som udgangspunkt tilladt i langt de fleste farver.
Den sibiriske kat er en nysgerrig og social race, som gerne deltager i hjemmets gøremål og trofast følger sin ejer rundt. Den har det med særligt at knytte sig til én person, men kan også sagtens hygge sig med andre i familien. Det gælder desuden også gæster, børn eller andre kæledyr. Racen er generelt meget tålmodig og nem at have med at gøre.
Det er også en meget intelligent kat, som på nogle områder næsten minder om en hund, da den er forholdsvis let at opdrage, hvis blot man er tålmodig og vedholden. Trods kattens historik som en vildkat fra Sibirien, trives den fint som indekat. Den kan generelt tilpasse sig de fleste hjem og miljøer, så længe den bliver aktiveret på daglig basis.
Den sibiriske kat kræver meget pelspleje, for at forebygge at dens lange og tykke pels filtrer. Særligt i vintermånederne kræver katten meget pelspleje, mens den om sommeren taber store dele af underpelsen, og derfor ikke kræver nær så meget børstning. Det anbefales, at man i en tidlig alder vænner katten til at blive børstet.