En frø er stadig et kæledyr, der er ret unikt, men ikke usædvanligt. Du kan sagtens lære om de hoppende og kvækkende dyr, så du kan få dem hjem i dit eget terrarie, men det er vigtigt, du lærer grundigt om dem først. En frø er nemlig ikke kun skrøbelig, men kan også være farlig, hvis du ikke ved, hvordan du skal håndtere den. Der findes mange forskellige arter, og her kan du lære en stor del af den grundviden, der kan give dig en god start.
Læs mere i vores leksikon om racen Frø.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Amfibier og reptiler bliver ofte forvekslede, og de deler mange af de samme fordomme om at være ulækre, farlige og uønskede. Den største forskel på de to er, at krybdyr har en tør hud, der er dækket med en hærdet vægt, mens amfibier har en slimet hud uden den store vægt.
Reptiler er også kendt som krybdyr, og de er for alt fra almindelige firben og skildpadder til krokodiller og slanger. På trods af, hvad mange tror, er de dyr ikke slimede, men tørre og glatte.
Amfibier, også kaldet padder, inkluderer sjovt nok ikke skildpadder, men frøer og salamandere, blandt andre. Hvis du før har haft reptiler, kan du altså ikke bare skifte over til amfibier. Når du skal have en frø, skal du lave et terrarie specielt til den, så den kan få de ideelle levevilkår.
Frøer kan være gode kæledyr, men de er mest til at skue, og ikke til at lege eller røre ved. Frøer skal behandles nænsomt, og du skal ikke forstyrre dem for ofte i terrariet. Hvis du vælger at få en frø, skal det være fordi, du synes, de er pæne at se på – ikke for at de skal være legetøj. Sørg for at læse grundigt om den enkelte frø, du har valgt, for én frøs ideelle miljø kan være en anden frøs mareridt.
Der findes frøer, som har behov for meget vand, og nogle, der har brug for at kunne klatre. Mange frøer kræver desuden levende mad, så du skal være opmærksom på, at du skal få fat i insekter som bananfluer, fårekyllinger og lignende ofte. Hvis du har erfaring med det, kan du også lave et selvforsynende terrarium, hvor insekterne kan avle og levere en vis mængde mad uden hjælp. Du skal stadig huske at holde øje med, om frøen får nok næring.
Først og fremmest skal du være klar over, at alle danske padder, altså deriblandt frøer, blev fredet helt tilbage i 1981. Du må altså ikke samle en frø op fra dit lokale vandhul og tage den ind som et kæledyr. Mange frøer, der sælges som danske kæledyr, er eksotiske arter, som er godkendt af staten, og rigtig mange af dem er giftige. De er ikke nødvendigvis farlige ved en enkelt berøring, men uanset hvilken frøart, du vælger, skal du altid vaske dine hænder grundigt, efter du har håndteret den, og også gerne spritte hænderne af.
En frø er ikke et impulskøb, og det kan virke som en stor investering fra starten af. Tag hen til din lokale dyrehandel, og find den frø, du kunne tænke dig, så du kan læse op på den specifikke arts behov, inden du får den hjem.
Frøer er ikke velegnede som kæledyr til børn, da de er skrøbelige og kræver nøjsom pleje. Hvis børnene er gamle nok til at forstå, at frøerne er til at kigge på, og ikke til at lege med, kan du tage dig tid til at lære dem om, hvordan arrangementet skal fungere. Hvis der er andre dyr i hjemmet, skal du være sikker på, de ikke vil blive forstyrret af frøerne, og i sådanne tilfælde må frøerne aldrig tages ud, når andre dyr kan forstyrre i lokalet.
Hvis du vil have en frø, skal du tage ned til din lokale dyrehandler eller kigge på dyreportal.dk. Køb aldrig frøer fra sælgere på fx genbrugssider eller ucertificerede sider på nettet, da du risikerer at få syge, farlige eller ulovlige frøer hjem. Tal med en specialist, hvis du er i tvivl, og køb et ordentligt terrarium med god plads fra start af.