Hvis du overvejer at anskaffe dig en øgle, eller hvis du allerede har én og gerne vil have en mere, skal du være klar over, at der findes mange forskellige arter, og at de alle har meget forskellige behov. Her kan du lære mere om generel viden og pleje af øgler, så du er forberedt på det mest basale og kan indsnævre alt efter, hvilken art du ønsker at få hjem.
Læs mere i vores leksikon om racen Øgle.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Krybdyr omfatter ca. 6.000 forskellige arter over hele verden, og én af underkategorierne for krybdyr er øgler. Andre kategorier er slanger, krokodiller og skildpadder, samt den unikke gruppe for den New Zealandske tautara. Den mest almindelig øgle, der bliver købt og holdt som kæledyr, er en skægagame, men også firben og kamæleoner kategoriseres som øgler. Ikke alle øgler kan eller må holdes som kæledyr, og det er derfor vigtigt, at du får din øgle fra en certificeret sælger.
Selvom du køber en øgle som kæledyr, skal du forstå, at det ikke er et dyr, du reelt bør tage op og faktisk kæle med, som du ville det med en hund eller en kat. Øgler kan være meget hidsige og have et voldsomt temperament, og oftest købes en øgle for syns skyld, ikke for selskab.
Øgler er koldblodede og vekselvarme dyr, og derfor skal du sørge for at læse godt op på din ønskede øgles naturlige habitat, så du kan imitere det. Temperaturen skal være korrekt hele tiden, og det er derfor også godt at have en reservevarmelampe tilgængelig, hvis den primære går i stykker. Din øgle skal kunne camouflere sig i terrariet, hvilket godt kan gøre den svær at få øje på. Det er vigtigt, at du respekterer din øgle og ser den som sit eget individ, og ikke som et legetøj, du kan tage op og vise frem, når du har lyst til det.
Inden du køber øglen, skal du vide, hvor stor den kan blive, og anskaffe dig et terrarie, den kan blive i altid. Grønne leguaner kan for eksempel blive op til 2 meter lange, og derfor skal du have et terrarie, der er mindst 3,5 meter langt, 2,5 meter bred, og mindst 2 meter høj. Nogle øgler kræver meget plads, og dét skal du være forberedt på fra starten af.
Alt efter hvilken øgle, du vælger, vil den have unikke behov. Nogle øgler kræver et tørt og sandet miljø, mens andre vil have det vådt og fugtigt. Det er dit job at sørge for, din øgle får de rigtige forhold fra starten. Du skal være klar over, om den lever tørt eller vådt, om den er bundlevende eller klatrer, og om den har brug for sten eller huler. Langt de fleste øgler har godt af indimellem at blive vasket, og nogle har behov for kraftigt UV-lys, som du skal have en separat lampe til – UV-lys kan nemlig ikke trænge gennem glas.
Ikke alle øgler er kødædende, men de fleste har behov for en varieret kost. Det kan være nødvendigt at tilsætte kosttilskud til din øgles mad, så den kan holde sig sund, men endnu engang afhænger det af arten.
Nogle øgler lever primært af frugt, mens andre spiser insekter og går på jagt. Det er vigtigt, du sørger for at rydde madrester og afføring op dagligt, så terrariet forbliver et sundt miljø. Hvis din øgle er vegetarisk, skal du stadig sørge for at give den frugter, den kan tåle, og variere det, den får at spise.
Øgler bør ikke være dine børns kæledyr, og de skal passes af voksne eller ansvarlige teenagere, der er villig til at sætte sig ind i deres pasning og pleje. Et øgleterrarie bør ikke stå på børneværelset, da det kræver meget pasning, og det er vigtigt at snakke med husholdningens børn om, hvordan de skal behandle reptiler.
Køb altid en øgle fra en god og certificeret forhandler, der ved, hvordan de skal passes, og som kan garantere sunde og lovlige dyr. Undgå at købe øgler, fx uventede unger, fra nogen, du ikke kender og stoler på. Køb for eksempel ikke øgler fra private sælgere på nettet.