Salamanderen er et unikt kæledyr og er et amfibie, selvom de ligner reptiler til forveksling. Det vil altså sige, at salamandere er padder. De er flotte at se på og kommer i mange forskellige arter, og hvis du vil, kan du sagtens have mere end én i samme terrarium. Hvis du kan lide at bygge flotte terrarier, giver en salamander dig rig mulighed for at lege med planter og udseende. Et velindrettet terrarie leverer alt det, en salamander har brug for, når det kommer til stimulering og motion, og snegle og insekter kan sættes ind for ordentlig ernæring og mulighed for jagt. Vær dog opmærksom på, at salamandere kan være grådige, og de skal derfor fodres frem for at have ubegrænsede mængder insekter hos sig.
Læs mere i vores leksikon om racen Salamander.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Ligesom med alle andre dyr, findes der mere end én art. De mest almindelige salamandere, som holdes som kæledyr, er tigersalamanderen, ildsalamanderen og den kinesiske ildbugede salamander. Selvom de alle har deres unikke udseende og særskilte behov, som du skal læse op på, inden du køber én, har alle salamandere nogle grundlæggende ting tilfælles.
Alt afhængig af arten kræver salamandere en stor vanddel i terrariet. Ild- og tigersalamandere kræver et terrarie indrettet til at efterligne en skovbund. Vanddelen af terrariet må ikke være for dyb, og kan typisk opnås med en stor, flad vandskål, som også ofte kan købes, hvor du køber din salamander. Sørg for ordentligt dræn i ethvert terrarie, så jorden ikke begynder at rådne. Tilføj planter, der passer til din valgte art, og hold den varme, arten dikterer. Slå den salamander, du gerne vil have, op, inden du køber den, og vær sikker på, at du kan overholde dens unikke krav.
Selvom salamandere normalt ikke er flokdyr, kan du sagtens holde mere end én i samme terrarie uden problemer. Det kræver selvfølgelig, at terrariet har en vis størrelse, så de kan komme rundt og være for sig selv, når de ønsker det. Det er forholdsvis nemt at se, om en salamander er en han eller en hun. I yngleperioden vil kønsmodne hunner nemlig have et gat, der er mere opsvulmet. Efter parringen vil hunnen lægge sine æg på vandplanter, og derfor skal du være særligt opmærksom, hvis du ikke ønsker at få unger.
De salamandere, du kan få som kæledyr, er ikke helt små. Nok er de ikke på størrelse med de asiatiske kæmpesalamandere, men de kan dog blive op til 30 cm lange. En salamanders forventede levetid er desuden 20 til 25 år, så du forpligtiger dig til et kæledyr i lang tid. Det er vigtigt at huske på og tage med i overvejelserne. En salamander kræver tid, forpligtigelse og dedikation, og du kan godt regne med, at de lever i lang tid.
En sund salamander har en rund mave og en hud, der ikke på nogen måde virker mat. Sløvhed, afmagring, sår og blæner er tegn på nedsat trivsel eller sygdom, og i sådanne tilfælde skal du flytte den til et terrarium, der er sterilt og rent. Hvis din salamander ikke viser tegn på bedring i isolation, skal du kontakte en dyrelæge. Hvis du har mere end én salamander i det gamle terrarium, og de alle viser tegn på sygdom, skal du flytte dem alle og udskifte eller sterilisere alt i terrariet. Er der ikke tale om et isoleret tilfælde, kan det nemlig være én af planterne eller en bakterie i terrariet.
En salamander er et forholdsvis skrøbeligt dyr, og ligesom alle andre amfibier bør den ikke overlades til børn. Salamanderen skal passes af voksne og må ikke stå på børneværelset, og det er vigtigt, at børnene forstår, at de ikke skal forstyrre den – heller ikke selvom de voksne ikke er hjemme, og de bare vil fodre den. Tag aldrig en salamander ud af terrariet, hvis andre dyr er i nærheden eller kan komme ind og forstyrre.
Køb en salamander fra en certificeret avler eller en dyrehandler, så du ved, du får sunde og lovlige kæledyr. Du kan også kigge på dyreportal.dk. Sørg for ofte at købe levende mad, som tilsættes ved fodringstid, og altså ikke er permanente beboere i terrariet.