Tilbage til alle racer

Leksikon: Basset Hound

Den tunge charmetrold - De fleste af os ville uden problemer kunne genkende en Basset Hound på gaden. De lange, brede ører, de hængende øjne og de korte, tykke ben udgør sammen med de markante aftegninger racens mest karakteristiske kendetegn. Den lange krop indbyder til klap og kæl, og det sørgmodige udtryk giver én lyst til at give hunden et langt varmt kram. Men tag ikke fejl – der er her tale om en anerkendt jagt- og sporhund, som er blandt de ældste racer inden for sit hverv. Opdræt af Basset Hound kan spores så langt tilbage som 1500 tallet hvor middelalderens munkeanvendte Basset Hounds som sporhunde i forbindelse med jagt på især med ræv, kanin og grævling. Siden hen blev racen forfinet til sin nuværende standard i Storbritannien, hvor hunden også anvendtes til jagt. Dengang havde kun adelen råd til at jage til hest. Basset Hounds' korte ben gjorde det muligt for jægere at følge lettere efter til fods. Samtidig gør den jordnære bygning det muligt for Basset Hounds at traske gennem underskoven, samtidig med at det er nemmere for denne type hund at opfange dufte tæt på jorden. Den dag i dag benyttes Basset Hounds stort set ikke til jagt, men er et yndet kæledyr blandt familier som ønsker sig en knap så krævende hund. I det følgende kan du læse mere om Basset Hound, og blive klogere på racens kendetegn og fortrin. Og så vil du forhåbentlig kunne vurdere om en Basset Hound er den rette hund for dig og din familie.

Læs mere
Basset Hound

Karaktertræk for en Basset Hound

Daglig motion
Daglig motion
Pelspleje
Pelspleje
Førstegangsejer
Førstegangsejer
Fælder
Fælder
Gøer hunden
Gøer hunden
Børnevenlig
Børnevenlig
Lydighed
Lydighed
Vagthund
Vagthund

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Racekendetegn, temperament og øvrige karakteristika hos Basset Hound

Basset Hound tilhører FCIs Gruppe 6, som består af drivende jagthunde og schweisshunde. Dette især på grund af hundens evne til at opsnuse bytte. Faktisk er lugtesansen hos en Basset Hound uhyggelig skarp, og kun overgået af Blodhundens. Da Basset Hound samtidig er kendt for sit stædige og vedholdende temperament, har vi her at gøre med den perfekte støver – en sporhund, som ikke helmer før den har fundet hvad den søger.

 

Udseende og ydre racekarakteristika

En Basset Hound genkendes let på sit store, hvælvede hoved med de hængende ører og ditto øjne, som giver hunden et sørgmodigt udtryk. Næsepartiet er lang og kraftig, og selve næsen fyldig med en god åbenhed. Kroppen på en Basset Hound er lang og dyb, med en lang, lige og stærk ryg, lige som halsen er kraftig og muskuløs. Halen er ligeledes kraftig og velansat, med en svag bue. Benene er korte og kraftige, med brede, flade poter.

 

Pelsen er helt glat, kort og tæt. En Basset Hound præsenterer ikke med frynser eller andre former for længere eller krøllet pels på særlige partier. Almindeligvis er pelsen markeret med tydelige aftegninger i hvid, sort og brun uden melering eller spættede områder.

 

Sindelag og temperament hos Basset Hound

Basset Hound beskrives ofte som en stor hund med korte ben – og denne beskrivelse er yderst rammende. En Basset Hound er, sin klejne højde til trods, en tung og massiv hund, som forventer at blive behandlet med den respekt der omgærder de større hunderacer. Når det så er sagt, er en Basset Hound utroligt blid og omgængelig af sind. Du kan opleve en vis grad af stædighed hos din Basset Hound – og denne vedholdenhed kan sagtens være såvel en kilde til irritation som et charmerende træk ved hunden.

 

Du skal være forberedt på at en Basset Hound godt kan finde på at gø. Her er ikke tale om en småhunde-bjæffen, men en klangfuld og resonant – og vedvarende – gøen. Med den rette træning kan du dog lære din Basset Hound ikke at gå amok hver gang der kommer fremmede. Og den dovnede slaskehund vil i langt de fleste tilfælde da også foretrække at blive på sofaen.

 

Sygdomme og helbred

Da ørerne på en Basset Hound er lange og hængende, vil hunde af denne race være særligt disponerede over for infektion. Dette skyldes af luft cirkulationen omkring den indre del af øret hæmmes i en grad så der opstår gode vækst betingelser og levevilkår for eksempelvis svamp og bakterier. Som Basset Hound ejer skal du sørge for at tjekke ørerne dagligt. Samtidig skal du være opmærksom på om hunden hyppigt klør sig i ørerne, eller ryster meget og voldsomt på hovedet. For så kan det godt være at det er på tide med et dyrlæge besøg.

 

Der ud over har racen tendens til helbredsmæssige kvababbelser så som hofte- og albuedysplasi, løse knæskaller, gigt og grøn stær. En ansvarlig opdrætter vil selvfølgelig screene avlsdyrene for disse lidelser – men det er stadig en god idé at du som hundeejer holder et vågent øje med tegn derpå. De hængende øjne kan være årsag til udtørring af slimhinderne i øjnene, hvilket kan give anledning til irritation og infektion. Du bør tjekke hundens øjne, og eventuelt rense med sterilt saltvand hvis der kommer fremmedleger ind i øjenområdet.

 

Pasning og pleje af din Basset Hound

Den korte pelse på en Basset Hound kræver stort set ingen pleje. Du kan med fordel børste hunden med en plejehandske eller en blød børste for at fjerne overskydende hår – gerne en gang om ugen og lidt hyppigere i fælde perioderne. Og da Basset Hounds elsker vand, kan du med stor fordel give din hund et bad i ny og næ. Neglene bør klippes mindst en gang hver sjette uge. Du bør børste hundens tænder en gang om ugen, så du forebygger tandsten og parodontose. Og så skal hunden til dyrlæge mindst én gang om året. Her vil dyrlægen tjekke hundens generelle sundheds tilstand, og vurdere om der er tilløb til skavanker.

 

Mad og motion

Først og fremmest skal det siges, at en Basset Hound ikke er nogen videre krævende hund når et handler om aktivitet. Faktisk bør du ikke prøve at presse din Basset Hound til hård motion, da det kan gå ud over dens led og den lange ryg. En Basset Hound er, med andre ord, ikke en hund du tager med på agility banen eller dyrker lange løbeture med. Du kan dog med stor fordel deltage i hvalpetræning, unghundetræning og lydighedstræning med din Basset Hound. Hunden er social af sind, og vil sætte pris på samværet med dig såvel som med de andre hunde og deres mennesker.

 

En god måde hvorpå du kan stimulere din Basset Hound fysisk og mentalt, er gennem sportræning. Hundens fine næse er eminent når det gælder opsnusning af bytte. Og gennem sportræning får din Basset Hound den motion, den behøver for ikke at udvikle overvægt. En Basset Hound er ikke typen der ligefrem tigger og beder for at komme ud og gå tur. Det er derfor helt op til dig at sørge for at hunden kommer ud og spadsere – eller luntetrave – et vist antal kilometer i løbet af en dag.

 

Overvægt kan få fatale følger for din hund allerede i en ung alder, hvor den kan udvikle diabetes, hjerte kar sygdomme og gigt som følge heraf. Og er der først gået inflammation i leddene, kan det være endnu sværere at lokke hunden ud af sofaen eller hundesengen. Af samme grund er det vigtigt at du er opmærksom på hundens kost. En Basset Hound skal selvfølgelig have den rette næring samt de mineraler og vitaminer der skal til for at opretholde et sundt helbred. Men ved de mindste tegn på overvægt bør diæten lægges om. Tag en snak med din dyrlæge, som kan vejlede omkring hundens kost.

 

Sjove facts omkring Basset Hound

Det er klart at en så karakteristisk hund som Basset Hound ikke går ubemærket gennem populærkulturen – og at der er ganske særlige træk ved den godmodige hund, som får den til at træde frem blandt andre racer. I det følgende kan du blive klogere på hvad der gør en Basset Hound til noget ganske særligt.

 

Basset Hounds er ikke kun kendt for deres lange ører, men også deres lugtesans – og faktisk spiller ørerne en vigtig rolle fit denne. De lange, brede ører lange ører hjælper med at løfte dufte fra jorden op til hundens næse, som er udstyret med imponerende 220 millioner lugtreceptorer. Mange tegneseriehunde er baseret på Basset Hound, såsom Droopy og op til flere Basset Hounds i forskellige optræder i Disney tegnefilm. Tegneserien Fred Basset har været et fast indslag i amerikanske aviser siden 1963. I tv-serien The Dukes of Hazzard udførte en Basset Hound kaldet Flash hvervet som ledsager til sherif Rosco P. Coltrane

I de tidlige tv-dage sang Elvis Presley den berømte sang ”Hound Dog” for en aldeles uinteresseret Basset Hound ved navn Sherlock på The Steve Allen Show den 1. juli 1956. I tv-serien Columbo ejer hovedpersonen Columbo en Basset Hound ved navn Dog. Oprindeligt skulle den ikke optræde i showet, fordi Peter Falk mente, at serien allerede havde gimmicks nok. Men da de to mødtes, udtalte Falk, at Dog ”var præcis den type hund, Columbo ville eje”. Dog havde sin tv debut i 1972's ”Étude In Black”. Blandt de mest prominente Basset Hound ejere gennem historien finder vi Napoleon Bonaparte og George Washington som i 1785 fik en Basset Hound i gave fra Marquis de Lafayette, hvilket gjorde ham til en af de første Basset Hound ejere i USA.

 

Er en Basset Hound noget for mig?

Hvis du går og overvejer at anskaffe dig en Basset Hound, kan du være sikker på at du får en hund som er både jovial, familievenlig og rolig af sind. En Basset Hound fungerer fint med børn i alle aldre, og deltager gerne i leg uden at blive overstadig. Du bør dog tænke dig om en ekstra gang hvis du bor i etage ejendom uden adgang til elevator. En Basset Hound har det nemlig på grund af den lange ryg og de korte ben ikke specielt godt med trapper. Det betyder at du skal bære hunden op og ned ad trapperne. Og da en Basset Hound ikke ligefrem hører til de lettere racer, kan dette godt blive noget af en bet.

Basset Hound til salg

9800 Hjørring
Basset m/stamtavle
Køn
Race
Basset Hound
Alder
Alder
2 år
Salgsklar
Salgsklar d.
02.12.2024
Pris: 5.000 kr.