Tilbage til alle racer

Leksikon: Engelsk Pointer

Den engelske pointer er en helt fantastisk jagthund, der også er en dejlig familiehund, når den er hjemme. Den trives bedst i en familie, der enten bruger den til jagt, eller som ellers ofte er aktiv i naturen. Den er fuld af energi, ekstremt udholdende, meget grundig og utroligt hurtig, og derfor er det manges foretrukne jagthund. Derhjemme er den venlig, kærlig og hengiven og skaber gode og tætte bånd både til familiens voksne og børn. Den er meget harmonisk bygget med en stærk og hurtig krop, der tydeligt er skabt til at performe effektivt, men med venlige og kærlige brune øjne og bløde, hængende ører. Den engelske pointer emmer af værdighed og dygtighed. Den er samarbejdsvillig og hengiven mod sin ejer, og træningen er derfor ofte ret nem og smertefri hvis blot den foregår i en positiv og motiverende tone. Lydighedstræning og træning af hjemkald er utroligt vigtig med denne race, da den har en stor trang til af afdække meget store vidder, når den slippes løs. Når den er trænet godt, så reagerer den som regel meget fint – også over store afstande. Den engelske pointer bliver typisk 12 til 14 år.

Læs mere
Engelsk Pointer

Karaktertræk for en Engelsk Pointer

Daglig motion
Daglig motion
Pelspleje
Pelspleje
Førstegangsejer
Førstegangsejer
Fælder
Fælder
Gøer hunden
Gøer hunden
Børnevenlig
Børnevenlig
Lydighed
Lydighed
Vagthund
Vagthund

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Egenskaber

Engelsk pointer er en toptunet jagthund, der skal bo hos nogle mennesker, der enten vil bruge den som jagthund, eller som har en aktiv hverdag i tæt kontakt med naturen. Det er ikke en god begynderhund og det er ikke en hund for dem, der leder efter en hyggehund/selskabshund. Det er en stærk, grundig, energisk og lynhurtig hund med en imponerende udholdenhed. Disse egeskaber skal altså arbejdes ind i hundens hverdagsaktiviteter for at sikre den bedste trivsel, uanset om man bruger den til jagt, eller blot som superaktiv følgesvend. Engelsk pointer er en venlig, loyal og imødekommende hund, der knytter tætte bånd til hele familien, både børn og voksne. Den er samarbejdsvillig og klog og træningen går som regel meget smertefrit, og når den er godt trænet, så er det en lydhør hund, der reagerer flot også på lange afstande. Dette er vigtigt, for det er en hund, der har et stort behov for at bevæge sig frit og over store afstande. Et liv i snor er ikke noget for den engelske pointer. Den kan godt være lidt blød og følsom, så positiv og tillidsbaseret træning er bedst for pointeren.

 

Udseende

Engelsk pointer er en stor hund der bliver mellem 61 og 69 cm og vejer mellem 20 og 30 kg. Den har kort og glasfuld pels der kommer i forskellige farver. Den kan være hvid med enten orange, brune eller sorte partier, og så kan den være enten trefarvet eller helt ensfarvet i en af de fire farver. Men farven på den engelske pointer har ikke samme betydning for racen og standarden, som man ser hos mange andre racer. Det er vigtigere at den er bygget til det job, som den er så god til: Jagt. Det betyder også at kroppen er smidig, stærk og atletisk bygget, og den bliver ofte beskrevet som aristokratisk og harmonisk i udtrykket. Den har flade ører der hænger langs hovedet og venlige, mørke øjne der giver den et venligt og intelligent udtryk i ansigtet.

 

Historie

Der er tvivl om hvor pointeren har sin oprindelse. Nogle mener, at den oprindeligt kommer fra Spanien og at navnet pointer kommer fra det spanske ”punta” der betyder at pege. Andre mener, at den kommer fra Italien, da et maleri fra 1400-tallet af den italienske kunstner Pisanello viser en hund, der har en slående lighed med den pointer vi kender i dag. Nogen nævner også Portugal som muligt ophavsland, så det hele bliver jo rent gætteri. Men der er dog generel enighed om, at det er en sydeuropæisk race, der er kommet til England og er blevet udviklet herfra. Der er også forskellige bud på hvornår den er kommet til England, men hvis man gætter på slutningen af 1600-tallet – starten af 1700-tallet så er man nok ret godt på vej. Der er generelt en enighed om, at det er pointerene fra Spanien, som er blevet fragtet til de britiske ører. Den spanske pointer var grovere og mindre strømlignet den engelske pointer vi kender i dag, og det er nærliggende at tænke, at udviklingen af racen begyndte,fordi man ønskede en lettere, mere udholdende og hurtigere hund.

 

I 1880’erne påbegyndte en mand ved navn William Arkwright et fokuseret opdræt af den engelske pointer med fokus på et smukt ydre og en effektiv krop, og det er den hund, som han fremavlede der blev grundlaget for den første standard, der faktisk ikke har ændret sig særligt meget siden den først blev beskrevet. Han skrev desuden bøger om pointeren, som stadig i dag er anerkendt blandt pointerentusiaster som vigtige værker i beskrivelsen af de dygtige jagthunde. Den engelske pointer blev introduceret herhjemme i midten af 1800-tallet.

 

En af de danske pointere der skulle ende med at gå over i historien er Hertha, der kom til Danmark i 1860’erne. Hun var ensfarvet gul og ekstremt dygtig på jagt i mark og skov. Hun imponerede med hendes fine udseende og jagtekspertise, og hun blev den hund, der for alvor satte gang i avlen af pointeren i Danmark. Hendes afkom blev også dygtige hunde, og i 1897 lagde hun navn til raceklubben Hertha Klub, der arbejdede for opdrættet af den populære gule pointer i Danmark. Med årene blev Herthas efterkommere parret med flere og flere andre pointere, og hendes gener blev udvandet. Det, kombineret med at man i 1890’erne besluttede at oprette et stambogsregister, gav en betydelig population af den klassiske engelske pointer i Danmark. I 1918 stiftede man Dansk Pointer Klub, der også indlemmede den gamle Hertha Klub. I 1900-tallet blev pointeren en af de mest populære hunde herhjemme fordi jagten var meget vigtig for rigtig mange danskere – både for det bedre borgerskab og adlen fordi jagt var en populær sport, men også for den almindelige dansker på gårdene fordi jagtbytte var en vigtig del af kosten. Både større vildt, men især mindre dyr som harer, gæs, agerhøns og ænder kunne udgøre en ret essentiel del af en balanceret kost for den almindelige dansker. Det betyder også, at den engelske pointer er en af de hunderacer, der har bibeholdt den samme funktion i flere hundrede år, og stadig har den samme funktion i dag. Det er også derfor at den er så dygtig.

 

Pasning og pleje

Den korte pels kan have brug for en daglig overtørring med et fugtigt vaskeskind for at fjerne støv, snavs og løse hår, og det er faktisk den eneste pelspleje der er nødvendig med den engelske pointer. Pelsens længde og tykkelse gør, at den ikke skærmer særligt godt for kulde, men så længe hunden får lov til at holde sig i bevægelse i koldt vejr, så kan den godt holde kroppen varm på den måde. Som med alle hunde er det godt at klippe hundens klør efter behov og sørge for en god tandhygiejne.

 

Sundhed og helbred

Pointeren er en meget sund race, hvor der ikke findes nævneværdige arvelige sygdomme i racen, det er en af de få hunde, som ikke døjer med hofteledsdysplasi eller albueledsdysplasi.

 

Vidste du, at…

·      En engelsk pointer har indtaget en ærefuld position i historien som briternes skibshund under anden verdenskrig? Hun hed Judy og var født i Shanghai i 1936 og blev skibshund i Englands Royal Navy. Hun var meget værtsat, blandt andet fordi hun kunne høre fjendens fly på lang afstand. Derved kunne hun alarmere besætningen og give dem værdifuld ekstra tid til at forberede sig på et angreb. Da skibet hun var på sank under krigen, blev hun taget til fange af japanerne sammen med resten af besætningen. Mens de spenderede deres dage som krigsfanger i Japan, så passede hun på sine besætnings-kammerater ved at booste moralen, holde styr på ”flokken” og finde mad. Efter krigen blev hun tildelt Dickin-medaljen, en britisk medalje som tildeles dyr der har gjort en ekstraordinær indsats i militærtjeneste.