Medfølger:
DKK, chippet, stamtavle, alle papirer, legetøj, kurv, hundetrimmer, hundesakse, kamme, børste, legetøj, snacks, sele, snor mm.
Deniz søger et nyt kærligt hjem.
Da jeg er enlig og bl.a. har lange arbejdsdage, har jeg måttet erkende, at der findes en bedre hundefamilie til ham end mig.
Deniz er fyldt med kærlighed. Han passer både til en familie med eller uden børn – og også til en enlig person. Deniz er den største hyggetrold og en sjov lille bamse. Jeg håber, han får et hjem, der er lige så vild med hans personlighed, som jeg er.
Generel adfærd:
-Han er en rigtig glad hund, som elsker at være i social aktivitet med hans ejer og elsker at være
tæt på dig som ejer. Han er observerende og vagtsom, og lader sig markere ved opmærksomhed
på lyde, og ligeså ved kommunikation i forhold til hans behov (snack, mad, vand, udenfor, tisse,
leg). Han er meget nysgerrig og optimistisk hund, der undersøgende og ledende går ind til nye
aktiviteter, situationer og miljøer. Han elsker fysiske lege, hvor man apporterer med lydløse
genstande og han får en opgave; samt mental stimulering og leg der giver ham læring. Han har en
sund tilgang til at møde mennesker, og læser den sociale situation rigtig fint. Han kan være mere
sky/frygtsom overfor mænd, men tilnærmer sig ret hurtigt med positiv forstærkning. Han er en
meget selvsikker hund, som gør at man hurtigt ser hans sjove og skønne personlighed som kun
vokser for hver dag. Jeg håber at man fornemmer det ud fra billederne også.
Adfærd, der kræver støtte og guidning:
-Han har en lav impuls- og grænsekontrol, hvilket betyder, at han i leg og aktivitet nogle gange kan have svært ved at aflæse og respektere verbale og fysiske signaler. Det kan medføre, at legen br lidt voldsom, f.eks. ved at han bruger munden eller kroppen mere, end hvad der er hensigtsmæssigt.
-Under gåture har han tendens til at trække meget og kan finde på at samle ting op fra jorden. Det skyldes primært hans nysgerrighed og manglende impulskontrol. Jeg har brugt sele og flexline.
-Han har endnu svært ved selvregulering og kan have behov for støtte til at finde ro. Det viser sig blandt andet ved, at han ofte søger fysisk nærhed og følger tæt efter sin ejer. Han kan finde det udfordrende at være alene og reagerer typisk med uro og vokalisering, som dog aftager efter ca. 20 minutter. Han har generelt brug for hjælp til at finde ro og afslapning, især i nye eller udfordrende situationer.
Kommandoer:
-Sit verbalt/håndtegn (Næve): sætter sig
-Kom/recall verbalt: kommer i lukkede miljøer, inde og ud; samt i lang line i åbne
miljøer.
-Stop verbalt: til korrigering og til at afslutte igangværende handlinger han påtager sig.
-Nej verbalt: til korrigering og til at afslutte igangværende handlinger han påtager sig.
-Pause verbalt: til at standse/pause en igangværende leg, hvis den br for voldsom.
-Pølle verbalt: til opmuntring af at gå på toilet, med succes.
-Tis verbalt: til opmuntring af at gå på toilet, med succes.
Pels/pleje: Han er vandt til pels pleje, med børste, kam og saks. Under børstning, filtrering og
klipning kan hans motivation ligge på 45-60 min, ligeså ved negle klipning. Bad er stadig under
oplæring, da han ikke er så tryg ved det endnu.
Renlighed:
Fra afgang til hjemkomst fra arbejde, kan han have tisset en gang eller lavet afføring en gang. Når man er hjemme med ham, er han renlig.
Kost/Mad: Han spiser to gange om dagen, efter den anbefalede mængde til racen og størrelsen.