Loui er en skøn, glad og energisk tibetansk spaniel på 2 år, som nu søger et nyt hjem.
Loui er en rigtig kælepotte, som elsker opmærksomhed, leg og at være en del af familien. Han er glad for mennesker – både voksne, børn og fremmede – og han elsker især at komme ud, løbe frit og lege med andre hunde. 🐶❤️
Han er en nysgerrig og lærenem hund, som gerne vil samarbejde og kan nogle forskellige små tricks. Som den unge hund han er, har han dog også fået lidt “teenageører” 😅, så tilkald og “bliv” trænger til lidt genopfriskning.
Loui er blandt andet:
• 2 år gammel
• Tibetansk spaniel
• Han
• Ikke kastreret
• Med stamtavle
• Renlig
• Vant til ikke at gå i møblerne
• Glad for både mennesker og andre hunde
• Energisk og glad for udendørs aktiviteter
• Bosat i Randers
❤️ Det rigtige hjem for Loui
Jeg forestiller mig især et hjem, hvor der er tid, overskud og lyst til at give Loui masser af selskab, aktivering og udendørs liv.
Jeg ville personligt elske at se ham komme til et hjem med en anden hund, da han er utrolig glad for hundeselskab.
Det er vigtigt for mig at være helt ærlig om, at Loui har udfordringer med at være alene hjemme. Når han bliver efterladt, gør/hyler han, særligt i den første halve times tid. Der er gennem tiden forsøgt forskellige tiltag for at hjælpe ham med dette, blandt andet alene-hjemme-træning og hjælp udefra, men problemet er desværre fortsat.
Derfor søger jeg et hjem, hvor man har mulighed for at tage hensyn til dette og arbejde videre med ham – og hvor han generelt vil få mere selskab og aktivitet i hverdagen.
Hvis Loui lyder som en hund, der kunne passe ind i jeres liv, er I meget velkomne til at sende en besked med lidt om jer selv, jeres hverdag, boligforhold og eventuelle andre dyr.
Jeg svarer selvfølgelig gerne på alle spørgsmål og fortæller gerne meget mere om Loui. ❤️