Der er massevis af hesteracer i verdenen og faktisk er der så mange, at det er nærmest umuligt at nævne dem alle. Hesteracerne har mange forskellige egenskaber og kvaliteter, som gør, at de hver især er beregnet til nogle bestemte ting. Nogle hesteracer er gode sportsheste, mens andre hesteracer er gode arbejdsheste eller noget helt tredje. En hest er ikke bare en hest, for ligesom hos andre dyr, så findes der et hav af forskellige racer. Faktisk findes der hos hestene flere hundrede forskellige racer, som fordeler sig over forskellige typer af heste og ponyer. Forskellen på en pony og en hest er i høj grad blot størrelsen. En pony er en hest med en maksimal højde på 148 cm, er en hest derover går den ind under betegnelsen hest.
Der findes virkelig mange forskellige hesteracer, og der er i hvert fald i omegnen af 200 forskellige hesteracer i verdenen. Af hesteracer kan nævnes shetlandspony, connemara, dartmoor, fjordhest, frederiksborger, frieser og holstener. Det er blot få af de racer der findes på verdensplan, men hesteracerne kan også opdeles i en lidt grovere opdeling. Man kan nemlig opdele heste i koldblod, varmblod og fuldblod.
Der findes tre forskellige blodtyper, som man klassificerer heste efter. Det drejer sig om fuldblod, varmblod og koldblod. Araberhesten fra den varmere ørkenlande er et klassisk eksempel på en fuldblodshest, som er ædel og hurtig. En koldblodshest stammer fra Nordeuropa og er typisk de tunge arbejdsheste, som er store og stærke, og ofte med et roligere temperament end fuldblodshesten. En varmblodshest er en blanding af de andre to. Det er heste hvis forfædre både er fuldblods- og koldblods, og det er de typiske sportsracer, som man bruger i disciplinerne som springning og dressur, som er de to største discipliner i hestesporten.
Hesten og ponyen er ikke alene om at udgøre hestefamilien på verdensplan, for der er også vilde dyr, der klassificeres under hestefamilien. Her er der tale om eksempelvis zebraen, som lever på Afrikas savanne. Et æsel er ligeledes en del af hestefamilien, ligesom en muldyr er en del af hestefamilien. Et muldyr er en kombination af en æselhingst og en hestehoppe. En hingst er en hest eller et æsel af hankøn, mens en hoppe er en hest eller et æsel af hunkøn.
I dag findes der et utal af hesteracer, og mens nogle er bevaret i høj grad som de naturlige og oprindelige racer, så findes der rigtig mange kunstige hesteracer, som man kalder de racer, der er fremavlet ud fra de oprindelige racer. Hesteracernes udvikling er i høj grad tilpasset deres brug. I gamle dage var der langt flere tunge koldblodsheste, som blev brugt i landbruget og til lignende erhverv, mens størstedelen af heste i dag er sportsheste, som er fremavlet til de forskellige hestesportsdiscipliner.
Når man skal finde viden omkring heste og hesteracer er det svært at komme uden om araberen. Araberhestene er nemlig en af de oprindelige hesteracer, som har bidraget til avlen af langt størstedelen af dagens varmblodsracer. Blandt arabiske folk kaldes araberen for keheilan, som betyder rent blod. Araberen er som nævnt en af de ældste hesteracer i verdenen, og den er ikke blevet påvirket af fremmed blod og har dermed bevaret sine karaktertræk gennem århundreder. Araberen stammer fra Mellemøsten og Vestasien, og den første araber i Europa kom til Storbritannien i 1121, da den skotse konge, Alexander gav den i gave.
En af de ting, som mange folk, der ikke har hesteviden ofte misforstår, er de betegnelser der beskriver hestens køn, alder eller størrelse. En hanhest kaldes en hingst, men hedder en vallak hvis den er blevet kastreret. En hunhest hedder en hoppe. Når man snakker om hestens størrelse, så kan man groft opdele i pony og hest, men hos ponyerne er højderne også inddelt i tre kategorier. En pony er maksimalt 148 cm, mens hestene er dem, der er højere end det. En kategori 1 pony er mellem 141 og 148 cm, en kategori 2 pony er mellem 131 og 140 cm, mens en kategori 3 pony er alle ponyer på maksimalt 130 cm.
Heste kaldes også nogle forskellige ting, som refererer til deres alder. En voksen hest kaldes en hest eller en pony alt efter dens størrelse, mens en nyfødt hest hedder et føl. Mange tror, at et føl er en pony, men det er ikke korrekt, da føllet vokser op og får en højde, som afgør om den bliver en pony eller en hest. En hest på 1 eller 2 år kaldes en plag, mens mange kalder heste i alderen 3-5 år for ungheste.
Hos de enkelte hesteracer er der farver, som netop denne hesterace kan have, men heste som helhed fås i et hav af farver. Den mest klassiske farve er brun, men den brune farve kan have mange nuancer. Man kan eksempelvis få heste i brun, fuks (rødbrun), sort, sortbrun, skimmel, rødskimmel, palominofarvet, skewbald, dunfarvet, creamfarvet og appalosafarvet. Nedenfor har vi uddybet et par af de mere specielle farver.
Hos en skimmel hest er hudens pigmentering sort, mens hårlaget består af sorte og hvide hård, som lysnes med alderen. Mange skimlede heste er født sorte, men bliver hvide med tiden.
Hos en hest i denne farve er der uregelmæssige pletter af hvid eller enhver anden farve, med undtagelse af sort. Hudpigmenteringen under pletterne er hvide hos de hvide pletter, og mørke under de andre farver. Man og hale hos disse heste er altid tofarvet. Man og hale er de længere hår som hesten har, udover det hår-lag der er på dens hud. Heste fås altså i virkelig mange udgaver, racer, farver og højder.
Kunne du tænke dig at læse mere om alle de skønne hesteracer kan du klikke ind her: Hesteracer
© 2024. dyreportal.dk 
