Se hele salgslisten af fugle til salg i Danmark. Du finder alt fra nymfeparakitter til undulater. Lige meget hvilken fugleart du søger, kan du finde den hos os. Vi har samlet et godt udvalg af burfugle til salg.
Hvis du kigger nedenunder finder du hele udvalget indenfor denne art, hvis du kigger længere nede, kan du læse hvad du skal vide, før du tager valget om at købe fugl som kæledyr..
Læs mere i vores leksikon om racen Undulat.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En undulat er en lille papegøje som oprindeligt stammer fra Australien. Der findes groft set to forskellige slags undulater; den lille australske undulat, som er den, der lever i det fri, og som de fleste kender, og den store engelske undulat, som er opdrættet til udstillingsformål. Undulaten er den mest almindelige fugl at holde som kæledyr.
Den australske undulat, som er den lille udgave af undulaten, bliver ca. 18 cm lang. Den har et indtrukket næb og udstående øjne. Den vejer typisk mellem 30 og 50 gram. Den engelske undulat, som er noget større, er lige så lang som den australske undulat, men vejer til gengæld 50 til 75 gram. Den har desuden en markant større fjerdragt og har ikke de samme udstående øjne, som den australske undulat. Oprindeligt var undulater udelukkende grønne, og der findes kun grønne undulater, som lever i det fri. Men som kæledyr fås undulaten i en lang række forskellige farver, som er blevet fremavlet, fx blå, gul og hvid. Det kan være svært at se forskel på en hanundulat og en hunundulat. Den eneste umiddelbare forskel er næbet, hvor hanundulatens vokshud, som sidder ovenpå næbet, er blåt, mens det hos hunnerne er brunt. Farven på vokshuden bliver dog først færdigudviklet når fuglene er kønsmodne. I det fri bliver undulater typisk 10 til 14 år, men som kæledyr kan det blive op til 16 år gamle.
En undulat er en meget populær fugl at holde som kæledyr i bur eller voliere. Det skyldes bl.a. at undulater generelt er meget nemme at passe, meget sociale og let bliver tamme, hvis man er villig til at bruge sin tid og energi på det.
Undulater kan holdes i både bur og voliere. Det bedste og mest optimale vil dog altid være en voliere, hvor undulaterne vil have mere plads til at flyve rundt og boltre sig. Man kan dog også få ganske store bure, som er næsten lige så gode. Det kan være en rigtig god idé at lade undulaterne komme ud af buret eller deres voliere af og til, så de kan flyve frit og få styrket og brugt deres vinger. Hvis man ikke lukker sine undulater ud særligt ofte, er det endnu vigtigere, at de har et tilstrækkelig stort bur. Uanset om man vælger at holde sine undulater i bur eller voliere, er det vigtigt at fylde buret godt op med naturlige grene, gerne af forskellig tykkelse. Brug ikke plasticpinde eller grene, som kan være sprøjtede. Siddepindene skal desuden være placeret på en sådan måde, at fuglene ikke kan komme til at klatte ned i deres foder- eller vandskåle. Endelig kan man med fordel udstyre buret med forskellige former for legetøj.
Undulater er meget sociale væsner, som i det fri lever i store flokke. Det er derfor helt klart bedst for undulater at leve minimum to sammen.
Man bør som udgangspunkt aldrig kun have én undulat. Det kan gøre undulaten ulykkelig og føre til mistrivsel.
Man kan købe forskellige frøblandinger til undulater hos de fleste dyreforretninger, som kan udgøre et udmærket grundfoder for undulater. Dog er der sjældent den form for variation i frøene, som undulaterne har brug for, i disse foderblandinger, hvorfor man med fordel i stedet kan købe foderpiller til sine undulater, som oprindeligt er beregnet til papegøjer. Det kan dog være svært at få sine undulater til at spise foderpiller beregnet til papegøjer, og hvis det ikke lykkedes, må man gøre sit bedste for at variere de frø, man fodrer undulaterne med, og evt. supplere med lidt frugt og grønt.