Undulaten er en af de mest populære og bedst kendte stuefugle i Danmark, og det er ikke uden grund. De er selskabelige, intelligente, legesyge og aktive små fugle. Undulater er en af de omkring 115 parakitarter er findes. Parakitter er faktisk papegøjer og der findes omkring 115 forskellige arter af de mellemstore fugle. Parakitter bliver mellem 35 og 45 cm og vejer mellem 100 og 150 gram. Undulater bliver dog ofte omtalt som en gruppe lidt for dig selv, måske fordi den er blevet så integreret en del af vores billede af, hvad en tamfugl er. Undulaten fungerer godt som ”børne-fugl”, fordi den er legesyg, aktiv, meget social og ret nem at passe og træne. Undulater er også generelt ret milde og blide af sind, og så er de sjove at betragte når de plasker rund i vand eller leger med deres legetøj. de er intelligente nok til at man kan træne dem, fx til at sætte sig på din finger, komme når du kalder, eller ”spille fodbold” med dig med en lille plastikbold. De er også i stand til at efterligne lyde, hvilket betyder, at de med øvelse og træning kan lære at tale. De findes i et utal af farvenuancer og forskellige aftegninger, selvom de grøn/gule nok er mest kendt. Undulater kan blive 10 til 15 år gamle.
Læs mereUndulater er meget sociale dyr, der i naturen lever i kæmpestore flokke og derfor bør undulater altså bo sammen, minimum to og to. Den har brug for en artsfælle at være social med i løbet af dagen, da den menneskelige kontakt ikke kan tilfredsstille dens store sociale behov. Undulater er intelligente dyr, der er ret nemme at træne. Derfor er de ofte et godt valg til familier med børn, da de yngste kan få gode oplevelser med at træne og aktivere de små fugle. Man kan endda være så heldig, at man lykkes med at lære undulaten at tale, hvilket ofte er kilde til meget sjov i hjemmet. Undulater anbefales dog ikke til helt små børn da de er starte og meget nemme at skræmme, og barnet bør derfor have en alder, hvor de kan håndtere fuglen blidt og respektfuldt. Undulater er meget talende dyr og de er ofte mere larmende end eksempelvis finker eller kanariefugle. Dette er et karaktertræk, som man bør overveje inden køb. Er det et hyggeligt udtryk for personlighed, eller et forstyrrende element i hjemmet, lige netop for dig?
Undulaten bliver omkring 18 cm lang og vejer som voksen mellem 30 og 50 g. Undulaten kommer i et væld af farver og mønstre, de mest almindelige er nok de grønne, blå, hvide og gule, men alle undulater er forskellige, og farver og aftegninger kan komme i en uendelig strøm af nuancer og variationer. Grøn er dog undulatens ”naturlige” farve, og i naturen vil man ikke se en blå eller hvid undulat, da det er farver, der er fremavlet af mennesker. Undulaten har et indtrukket næb med en vokshud lige over, der kan have forskellig farve. Hanners vil typisk være blå, mens hunners typisk vil være brun, sandfarvet eller hvidlig.
De første undulater i Europa - og i Danmark - blev importeret fra dens hjemland Australien i midten af 1800-tallet. I naturen lever de i store flokke på hunderede, sommetider tusinde individer, der sammen, som en enhed lever et nomadeliv, hvor de flytter sig fra sted til sted i jagten på føde og vand. Hvis forholdene er gode, lever undulater fint i flokke på 10 til 50 individer, men så snart krisen opstår, så samles de små flokke til store, imponerende kolonier, der arbejder sammen mod artens overlevelse. De er altså udprægede flokdyr. Deres nomadiske tendenser gør også, at den lille fugl er meget udholdende og kan tilbagelægge rigtig mange kilometer og flere timer på vingerne i ét træk. Undulaten blev første gang beskrevet af biolog og zoolog George Shaw i 1794 i bogen Zoology of New Holland og senere, mere videnskabeligt i The Naturalist’s Micellany i 1805, hvor den også blev føjet til listen af kendte arter. Det var dog først omkring 35 år senere, at den første undulat kom til Europa, nok importeret af den britiske ornitolog, opdagelsesrejsende og naturentusiast John Gould, der udarbejdede et gigantisk opslagsværk, Birds of Australia, der beskrev mere end 650 fuglearter på det fjerne kontinent. Undulaten blev mere og mere populær og mange års avl resulterede til sidst i mutationer i fjerdragtens farve. De gule kom til først, siden de blå. Faktisk blev undulaten så populær, at importen fra Australien tog overhånd og de Australske myndigheder blev så bekymrede over den store eksport af landets oprindelige fuglearter, at de i 1894 indførte et forbud mod yderligere eksport. Dette betød blot, at den europæiske avl af de små fugle intensiveredes, og den stigende interesse betød, at også flere begyndte at interessere sig for, hvordan undulatens udseende skulle være, hvor store de skulle være o.l., hvilket bevirkede at der omkring 1920’erne blev udviklet de første standarter til udstilling. I England blev den første undulatklub The Budgerigar Club grundlagt i 1925, og i Danmark fik vi Dansk Undulat Klub i 1932. I dag er undulaten stadig en af de mest populære stuefugle.
Undulaten har desværre været ret misforstået som kæledyr i mange år. Dette er nok fordi mennesker har været lang tid om at forstå, at den lille fugl både er et udpræget flokdyr og meget afhængig af social interaktion med artsfæller (og ikke bare sit eget spejlbillede eller en plastisk-makker, som det ellers har været brugt at give den). Det handler måske også i høj grad om, at mennesker nok ikke helt har indset, at undulaten i naturen er nomader, og at den er bygget til at flyve langt og være på vingerne i meget lang tid af gangen. Den får derfor ikke i nærheden af ordentlig motion ved at sidde i et bur hele dagen. Derfor er det vigtigt at understrege, at undulaten altid bør have minimum én artsfælle at dele tilværelsen med, og bør lukkes ud af sit bur og komme på flyvetur i huset mindst én gang dagligt. Undulater kan svine en del og det er godt at have med i sine overvejelser, når tænker på at købe fugl. Fugle støver ret meget og man skal være indstillet på at tørre klatter op hist og her, når fuglen lukkes ud af buret til dens daglige flyvetur. Den vil nyde, at have muligheden for at bade i et lille ”badekar”. Den bør også have adgang til godt og stimulerende legetøj og mulighed for at svæve fra pind til pind inde i buret. Med hensyn til foder, så findes der masser af udmærkede undulatblandinger med gode frø og kerner og man kan med fordel supplere op med friske grøntsager samt friske pinde fra træer.
Undulater viser helst ikke tegn på sygdom hvis de kan undgå det. Når man er et lille dyr i naturen, så er sygdom en dødsdom, og derfor er det mest fornuftigt at skjule. Derfor kan det også være rigtigt svært at se symptomerne på sygdom i sin undulat. Det er vigtigt at kende sin undulat indgående, så man er i stand til at spotte når der sker små ændringer i dens humør, energiniveau, vaner og behov, da disse helt små ændringer ofte vil være de bedste indikatorer på, at undulaten ikke har det godt. Undulaten kan desværre lide af flere forskellige sygdomme. Virussygdomme, bakterie- og svampeinfektioner, hudlidelser o.l. kan forekomme hos undulater. Undulatens fjerdragt kan være en god indikator på undulatens tilstand. Fjertab, irriteret hud, mat og pjusket udseende og generel dårlig fjerkvalitet er ting at holde øje med hos undulaten. Undulaten kan også risikere at få mider og parasitter, der er til stor gene for den lille fugl. Diarré kan være tegn på mange ting, lige fra stress til reel sygdom og bør derfor tages ret alvorligt. Hvis man opdager noget, der falder uden for det sædvanlige ved sin undulat, bør man konsultere en dyrlæge hurtigst muligt, for når den først begynder at vise symptomer, så kan den have været syg i længere tid.
· Undulater er så små, at selv det at miste mere end 10 dråber blod vil kunne være et dødeligt blodtab?
· Undulaten er ret kommunikerende, og fortæller gerne sit menneske hvordan den har det? Ikke kun kan den lære at efterligne sine menneskers lyde, og derved lære at ”tale”, den bruger også selv sine lyde og sit kropssprog til at fortælle dens familie hvordan den har det. Eksempelvis kan den lave en lyd med næbbet, der fortæller at den har det godt, lidt á la kattens spinden.
· Mange undulatejere fortæller, at deres undulater elsker at lytte til musik? Så selvom den selv mere pipper end synger og ikke umiddelbart har det store musiske talent, så er der stor sandsynlighed for, at den dog alligevel holder meget af at lytte til musik. Det er muligt, at den vil have holdninger til genrer, og være ekstra entusiastisk når dens yndlingsnummer kommer på.