Marsvin er et at de absolut mest populære kæledyr der er at finde i de danske hjem. De er forholdsvis nemme at gøre håndtamme og kan håndteres af både store og små. Et marsvin er en gnaver der bliver 5 til 7 år gammel. Det er et flokdyr fra deres oprindelige herkomst og sådan bør det også forblive når de er kæledyr, hvis du vil sikre dig, at du marsvin har det bedst muligt. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har hanner og hunner gående sammen, så bliver de hurtigt til rigtig mange marsvin, da de formerer sig mindst lige så hurtigt som kaniner, og dermed kan det måske blive en anelse uoverskueligt i længden.
Læs mere i vores leksikon om racen Marsvin.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Marsvin er ikke et dyr der er avlet til fangenskab, det er vilde dyr, som mennesket har taget til sig, oprindeligt som brugsdyr og som føde til de områder, hvor der har været mangel på protein. I andesbjergene, hvor det stadig er muligt at finde marsvin i den vilde natur, er de blevet opdrættet af mennesker i mange århundrede, hvis ikke endda endnu længere tid. Her er der blevet set et stort potentiale i deres venlige væsen, der har været nemt at håndtere og ikke mindst deres ufattelige evne til at formere sig meget hurtigt. I dag bliver marsvin stadig anrettet som en særspise i de områder hvor der stort set ikke har været muligt at finde andre måder at indtage proteiner.
Marsvin er ikke på egen hånd kommet til Europa, men er med stor garanti kommet hertil på fragtskibe der har sejlet fra den ene ende af verden til den anden med handelsvarer. Her vagte det lille marsvin stor interesse for den daværende dronning Elisabeth den første af England, der valgte at tage det lille dyr i hendes varetægt. Dernæst blev trenden hurtigt spredt, for da dronningen havde et marsvin, skulle andre også være en del af begivenheden. På denne måde har marsvinet været en del af kæledyrenes repertoire siden 1500-tallet, og der er blot kommet flere og flere til i de private hjem.
Marsvin er bestemt ikke dyr der er beregnet til at klatre rundt i træerne, men er bestemt til at være på jorden, spise en masse græs og gemme sig på de absolut bedste gemmesteder. Dette betyder også, at deres ryg ikke er egnet til den store akrobatik. Faktisk har marsvin faktisk en ret skrøbelig ryg, der risikerer at brække, hvis den hopper lidt for langt ned fra selv en lille afsats. Det er derfor vigtigt, at du passer godt på marsvinets ryg, når du håndterer den og gerne altid har den tæt mod jorden, hvis nu den skulle bestemme sig for at springe.
I det fri, der findes kun en type af marsvin, men efterhånden som de er blevet mere og mere populære i fangenskab, så er der også blevet interesse i at avle særlige egenskaber frem i forhold til deres udseende. Dette betyder, at der ikke kun findes et domesticeret marsvin, men at de er delt op i fire kategorier. Der findes korthårede, ruhårede og langhårede marsvin, og derudover findes der endda også helt hårløse marsvin eller marsvin der kun har ganske få dun på huden. Ligeledes findes de forskellige kategorier i et væld af farver og er kombineret på kryds og tværs.
Er du blevet enig med dig selv om familien om, at i skal have et lille nyt medlem af familien, så kan du lede efter dit nye marsvin på dyreportal.dk. Her kommer der nemlig dagligt nye annoncer op med kæledyr der leder efter et nyt hjem. Det kan i mange tilfælde være en fordel at købe et voksent marsvin, der blandt andet allerede ved, hvad det betyder at blive håndteret. Al annoncering på dyreportal.dk er gratis, og der findes helt sikkert også et marsvin, der vil blive glad for at bo hos jer.