Marsvin er venlige, milde, sociale og meget kommunikerende kæledyr. Deres evne til at bruge lyde og kropssprog til at ”tale” med deres mennesker og andre marsvin er noget af det, der giver marsvinet unikke spændende kvaliteter som kæledyr. De har nærmest et helt sprog, og når man først lærer at tyde og tolke dette sprog, så giver det en hel ekstra dimension til det, at have en gnaver som kæledyr. De er meget sociale flokdyr og man bør altid have minimum to marsvin sammen, da den kontakt, som mennesker har tid og mulighed for at give marsvinet i løbet af dagen ikke er nok for det lille dyr. Den har brug for en artsfælle der taler samme sprog.
Marsvinet er i naturen et byttedyr, hvilket betyder, at det kan tage noget tid i starten, at opbygge et trygt og tillidsfuldt forhold mellem marsvin og menneske, men hvis man sørger for at være tålmodig og blid, så kan man sagtens få en meget tam lille ven, der villigt lader sig håndtere og pleje af menneskehænder.
Med marsvin bør man være særligt opmærksom på C-vitaminindholdet i det foder man giver den, for her er den lidt specielt indrettet i forhold til de fleste andre dyr. Den kan ligesom os mennesker ikke selv producere C-vitamin i kroppen, hvilket faktisk er lidt af en sjælden ting i dyreverdenen. Det er i store træk kun primater, flagermus, marsvin og så os mennesker der ikke kan dette. Det er altså værd at gøre opmærksom på, at marsvin skal have C-vitaminerne udefra, ellers risikerer man at det lille dyr kommer til at lide af skørbug. Marsvin bliver i gennemsnit 4 til fem år, men nogle kan blive en del ældre – helt op til 10 år.
Læs mere
Marsvin er venlige og sociale kæledyr, der er forholdsvist nemme at holde og et godt valg til eksempelvis barnets første kæledyr. De er fra naturens side flokdyr, og bør derfor holdes sammen med en artsfælle for at sikre, at de trives i hverdagen. Her er det selvfølgelig smartest, at have to af samme køn, hvis man ikke ønsker unger.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at marsvinet er et byttedyr, og derfor har brug for tryghed. De har brug for huler, som de kan gemme sig i og det er bedst at have en hule for hvert marsvin man har, så de har muligheden for at gå hver til sit. Det er også en fordel, at være opmærksom på, at larm, håndtering og store menneskehænder der forsøger at få fat i den, kan være en skræmmende oplevelse for små marsvin og man bør arbejde stille og roligt på at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, hvor marsvinet kan vænne sig til sine mennesker og føle sig sikker i hænderne på familien. Hvis det lykkes, kan man med et marsvin få et meget tamt kæledyr med et mildt og venligt sind.
Marsvin er meget kommunikerende dyr, og bruge både lyde og kropssprog til at fortælle og signalere til både andre marsvin og mennesker og når man først lærer marsvinets sprog at kende, så giver det en ekstra dimension til forholdet mellem kæledyr og familie, der er rigtig spændende. Vi har her på siden skrevet et blogindlæg om marsvinets sprog, hvis man skulle være interesseret i at læse mere om dette.
Et fuldvoksent marsvin vejer typisk mellem 900 og 1200 gram, selvom det selvfølgeligt er afhængigt af racen. De er typisk kendetegnet ved deres lange krop med fyldig bagdel og korte ben. den største forskel mellem racerne findes typisk i pelsen. Der findes marsvineracer som fx peruaneren og sheltien, der har meget lang pels, racer som alpacamarsvinet og merinomarsvinet der har krøller, abyssinian og roset, som kan prale af store, flotte hvirvler, de korthårede typer, som vi nok alle kender, de helt hårløse skinnymarsvin osv., osv. De findes desuden i et rent væld af farver, mønstre og farvekombinationer, og der er altså større mulighed for at gå på opdagelse i de mange racer, end mange måske tror.
Marsvinets historie starter i Sydamerika, hvor de i mange tusinde år har levet vildt, men også har været opdrættet som husdyr, med det formål at spise dem. Det har været praktisk med marsvinet, fordi det formerer sig hurtigt og derved giver en bæredygtig kilde til kød i bjergene, hvor man har haft langt til fisk og havdyr og dårlig plads til større husdyr. Marsvin bliver stadig i dag især i Peru betragtet som traditionel spise og er meget populær som husdyr. Marsvin har også historisk spillet en stærk rolle i kulturen. De er afbilledet i kunst fra de gamle sydamerikanske civilisationer og man mener, at inkaerne har ofret dem som en gave til guderne. Traditionelt har de også haft en helende eller helbredende funktion og man har ment, at fx det at lægge et marsvin på brystet, kunne helbrede eller lindre diverse dårligdomme.
De spanske conquistadorer der koloniserede store dele af Sydamerika i 1500-tallet blev begejstrede for de små dyr, dog mere som kæledyr end som spise-dyr, og de tog dem med tilbage til Europa hvorfra marsvinet popularitet som kæledyr stødt steg. Derved begyndte en avl med dyrene, der udviklede dem fra store spisedyr til mindre kæledyr med smuk pels, venlige personligheder og særegne racetræk.
Der er selvsagt stor forskel på hvor meget pelspleje der er nødvendigt alt efter hvilken race man har. De langehårede marsvin vil kræve daglig pelspleje, mens de korthårede vil kræve næsten ingen. Hertil vil der være helt andre foranstaltninger man bør tage, hvis man har et hårløst marsvin. Derfor bør man altid sætte sig godt ind i den race, man påtænker at erhverve sig inden køb, så man ikke løber ind i ærgerlige overraskelser.
Marsvin er, ligesom os mennesker, et af de få dyr i verden, der ikke selv kan danne og lagre C-vitamin i kroppen, og skal derfor have det fra foderet. Et voksent og sundt marsvin har ca. brug for 10 mg C-vitamin om dagen, og endnu mere, hvis det er drægtigt eller viser symptomer på at mangle. Man kan få C-vitamintilskud til marsvin, hvilket kan virke fint, men man kan dog også sagtens blot fodre sig ud af problematikken, ved at give det lille dyr masser af vitaminholdige grøntsager. Grønt som forskellige kåltyper, broccoli, peber, persille er rigtigt gode kilder, men også mælkebøtter, brændenælder og andet ukrudt fra haven kan bruges.
Et stort bur er bedst for marsvinet, så den kan bevæge sig og det er godt, hvis man dagligt kan åbne buret og lade det lille dyr løbe rundt på egen hånd og få noget motion. Marsvinet slider ikke sine klør i fangeskab på samme måde, som det ville gøre i naturen, og derfor bør man være opmærksom på dens klør, og klippe dem efter behov, så det ikke skaber ubehag for dyret. I forlængelse af dette er det også vigtigt, at sørge for at det får foder, som slider på tænderne. Marsvinets tænder vokser nemlig hele livet og det er afgørende, at de bliver slidt tilstrækkeligt til at det ikke bliver et sundhedsproblem for den. Hø og pinde eller grove grøntsager bør være tilgængeligt hele tiden, så marsvinet har noget at gnave i.
Det er vigtigt at holde at godt øje på marsvinets pels og hud, da den kan risikere at få lidelser som Shellnick (marsvineskab), lus og ringorm der alle kan være kløende og meget ubehagelige for dyret. Marsvin kan også få bylder i huden, som bør bristes og plejes hos en dyrlæge. Hvis dyret ikke har nok C-vitamin kan det, ligesom mennesker, få skørbug, der uden behandling kan lede til tidelig død. Symptomerne på skørbug er en markant ændring i energiniveau og lyst til at spise og kan også give hævede og ømme led og ribben. Man bør desuden være opmærksom på, at marsvin ikke tåler større temperaturændringer og kan få både få hedeslag og blive forkølet hvis de er udsat for høje eller lave temperaturer. Dette betyder, at selvom de måske nok vil nyde en tur udenfor, så bør man være opmærksom på, at marsvinet kan søge skygge på varme dage, og ly og varme på kolde dage. Stress svækker immunforsvaret og sætter marsvinet i større risiko for at udvikle sygdomme og helbredsudfordringer, og derfor så er det, som nævnt længere oppe, vigtigt at skabe et trygt og roligt miljø for marsvinet og tage højde for dens byttedyrnatur.
· Marsvin i flere sydamerikanske lande er en essentiel del af kosten? De opdrætter de store cuy marsvin som husdyr, meget ligesom vi gør med høns for at have en god og stabil proteinkilde.
· Marsvin spiser deres eget afføring? Man kan kalde dem for en form for drøvtyggere, da de producerer nogle bløde, lyse pølser som de spiser igen for at få alle næringsstoffer med.
· Marsvinets øjne producerer en hvid masse, som marsvinet bruger som en form for sæbe, når den vasker sig? Det er altså ikke noget at bekymre sig om, tværtimod.
© 2024. dyreportal.dk 
