Hvis du surfer rundt blandt købsannoncer for heste her på Dyreportal.dk side”, så er du nok på udkig efter en salgsklar hest. Og vi kan godt forstå dig! Hesten er et fuldstændig fantastisk dyr og uanset om den skal være ren hygge/selskabshest, eller den skal bruges til seriøs konkurrenceridning, så er det vigtigt at du køber det helt rigtige dyr til netop dig. Her på portalen kan du finde aktuelle salgsannoncer på både heste og ponyer, og du kan helt sikkert finde din nye hest eller pony her hos os.
Læs mere i vores leksikon om racen Dansk Varmblod.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Dansk varmblod er ikke rigtig en selvstændig race, men en blanding af flere typer af varmblodsheste, der er avlet ud fra de bedste standarder blandt danske og europæiske rideheste. Betegnelsen Dansk Varmblod stammer fra avlsforbundet Dansk Varmblod og er altså ikke direkte en hesterace, men er den betegnelse man ofte bruger for denne type af hest. Avlsforbundet dansk varmblod, som blev stiftet i 1962 under navnet Dansk Sportsheste Avlsforbund, har registreret omkring 40.000 heste. Så man må sige at det er en meget udbredt rideheste i Danmark.
En varmblodshest er en europæisk middel størrelse hest, der er særligt avlet til sport. Der er ikke så strenge stambogs krav til denne race, som man ser det blandt andre racer, men en vis standard i styrke og udseende.
Foreningen Dansk Varmblod står for kåring af din hest og det er herigennem den bliver stambogs godkendt. En stambog er vigtig hvis du ønsker at avle på din hest, da det er en form for kvalitetsstempel. Når en hest Kåres ser dommerne på udseende, gang og afstamning, der kan være medvirkende til at den er enten god eller dårlig at avle på. Det er også igennem stambogen hoppe ejere søger efter gode hingste at avle på, så en god kåring er essentiel. Hvis du ønsker at benytte nyt avl til et særligt formål, kan du også i stambogen se, om den eksempelvis har deltaget i spring programmer med videre.
Hesten kan få meget forskelligartet udseende på baggrund af dens avl, men der er dog nogle krav til udseende. En flot dansk varmblods hest skal være muskuløs, storrammet og smidig, da den hovedformål er at være sportshest. Hesten kan blive op til 170 cm høj. Denne race har ofte et meget udtryksfuldt hoved og ansigt, med store øjne. De store øjne giver hesten et bredt synsfelt, der hjælper den til bedre at kunne navigere. Hestens skuldre er lange og skrå og manken er lang og tydeligt markeret. Dette gør, at hesten egner sig godt til at bære saddel og man sidder godt og stabilt på hesten. Denne høje hest er ofte langbenet og med lang og smidig muskulatur.
Generelt er de fleste varmblodsheste karakteriseret ved, at de har spinklere knogler og en tyndere pels, end eksempelvis ponyer og arbejdsheste. Der ses stor variation i denne races farver og intet er forkert. Det er dog mest set med farverne rød, brun, sort og skimmel.