Dansk varmblod er en moderne registreret blandingsrace. I praksis er der dog ikke tale om én race, men en blanding af de bedste blodlinjer fra særligt Tyskland, Polen og Sverige, så man opnår den bedst mulige ridehest. Danske varmblodsheste har en stamtavle, der fungerer som et kvalitetsstempel og angiver hestens resultater ved kåringer og dermed hvor egnet, den er som ridehest. Dansk varmblodsheste er med andre ord nøje udvalgt på baggrund af deres egenskaber og ikke mindst udseende og fysik. Ved udvælgelsen kigger man særligt på, om hesten er samarbejdsvillig, om den har et omgængeligt temperament og en god indlæringsevne. Det er også vigtigt for hestens karakter, at den har talent og yder stor præstationsevne inden for ridesportens discipliner. Dansk varmblod er en slank, muskuløs, velproportioneret og stærk ridehest med gode egenskaber særligt inden for dressur og spring, men også i mindre grad military-løb og til kørselsbrug. Den ideelle højde for en dansk varmblodshest er 165-170 cm i stangmål, målt fra jorden til vandret ud for lansemærket, hvor manen begynder. Farverne varierer typisk fra rød og brun til sort og skimmel med mulighed for hvide aftegninger på hoved og ben. Det er meget forskelligt, hvor gammel en dansk varmblodshest bliver – det afhænger helt af gener, pasning, træningsgrad, helbred og andre livsbetingelser.
Læs mere
Den danske varmblodshest er en hest hovedsageligt beregnet som sportshest, og dens sind er langt hen ad vejen et resultat af en fremavlet stamtavle med et meget højt niveau, både når det kommer til udseende og fysik. Man går efter, at varmblodshesten skal være en ridehest med stor præstationsformåen på internationalt niveau og derfor også, at hesten er omgængelig, samarbejdsvillig, modig og intelligent, så den egner sig til træning og stor teknisk udfordring og udvikling. Den danske varmblodshest er i allerforreste række på både den nationale og internationale scene i både dressur og spring, men også i andre discipliner som military, der er en tredelt disciplin bestående af dressur, ridebanespring og terrænspring – ridesportens triatlon. Af samme årsag er dansk varmblod en efterspurgt hestetype i hele verden med datterforbund til det danske avlsforbund dansk Varmblod i både England og USA.
Det er et stort selektionsarbejde på både udseende og fysik over lang tid og flere generationer, der går forud for anerkendelsen af en hest som typen dansk varmblod. Hestene skal, for at udmærke sig som avlsheste, igennem flere tests og afprøvninger med et omfattende regelsystem og tårnhøje krav. Af kåringer og afprøvninger for hopper kan nævnes eksteriørkåring, sadelkåring, 1-dagsafprøvning, hjemme-saddelkåring, én-dommerkåring, stationsafprøvning og løsspring uden at nævne eliteskue og gangartsbedømmelse. For hingste gælder sammen grad af nøjsomlighed og kvalitetsniveau, når de præsenteres på hingstelisten med afstamning, følbedømmelser, indekstal, sædprøve med DNA-tjek og kåringsresultater fra hingstekåring, 10 dages-test og 35 dages-test. De forskellige kåringer, afprøvninger og tests skal alle sammen være med til at anslå og give et overblik over hestens avlsværdi. Hingstelisten er ligeledes et redskab for hoppeejere, der søger en hingst til bedækning, eller andre der gerne vil følge statussen på dansk varmblodshingste. Der er altså tale om en hestetype, som udmærker sig ved en historie af ambitiøse ryttere og høje færdighedskrav og forlangende til hestens anatomi, udseende og egenskaber, hvilket gør den til en særdeles velegnet konkurrencehest.
Varmblodshesten bliver et sted mellem 165-170 cm i stangmål. Stangmålet måles i antal centimeter fra jorden og op til vandret ud for der, hvor manen starter, også kaldet lansemærket, og størrelsesmæssigt derfor en relativt almindelig ridehest. De farver, som forekommer mest, er rød, sort, brun og skimmel, og det er slet ikke usædvanligt, at der også er hvide aftegninger i hovedet og på benene.
Dansk varmblodsheste er kendetegnet ved at være slanke, stærke heste med en tydeligt fremtrædende muskulatur og et fornemt og velproportioneret udtryk. Avlen af dansk varmblod er baseret på allerede eksisterende lette racer, der har givet varmblodshesten sin elegance og smidige eksteriør. Den har en middellang nakke i fin forening med en ligeledes middellang hals og et udtryksfuldt og fint hoved – igen med tydelig muskulatur. Med lange og skrå skuldre har varmblodshesten stor skulderfrihed, der giver den både god bevægelighed og god balance. Ryggen er stærk, og ribbenenes ovale udformning og gode længde giver god plads til indre organer som f.eks. lunger, der også understreger dens gode egenskaber som sportshest. Muskuløse og brede lår og underarme og generelt stærke lemmer med markerede led. Flot, lang hale og man og velformede hove. Særligt varmblodshestens haser er vigtige at bemærke, da vi også her finder en stor del af æren for hestens kraft. Haserne skal være velbøjede og brede og være i god forbindelse med piben (underbenet, mellem ankelled og knæled). I alle tre gangarter (skridt, trav og galop) skal den danske varmblodshest have regelmæssige bevægelser, og disse skal være rytmiske, fjedrende og med god energi og fremdrift. Dansk varmblod er fremavlet med en bred og stærk middellang ryg med et langt og velformet kryds, der sikrer en helt optimal placering af sadlen. Den ovale udformning af ribbenene gør det i samme forbindelse nemt at placere schenklerne ideelt.
Tidligere kunne alle dansk varmblodsføl foruden deres rene og elegante karakteristika også kendes på, at de altid brændemærkedes med Dansk Varmblods avlsforbunds logo, der består af en tretakket krone og en bølge, samt de sidste tre cifre af føllets registreringsnummer, men brændemærkning af heste blev forbudt i februar 2010. Ældre heste kendetegnes naturligvis stadig på deres brændemærke, der som regel er placeret på hestens venstre lår. Logoet skal i forening symbolisere Kongeriget Danmark og de have, der omkranser det.
Dansk varmblod er som type ikke ret gammel. Den opstod som følge af mangel på rideheste til de dygtigste ryttere efter 2. Verdenskrig, hvor rigtig mange heste var blevet brugt som krigsheste. Avlen og dermed eksistensen af dansk varmblodsheste startede med Dansk Sportsheste Avlsforbunds oprettelse som det første danske avlsforbund for moderne rideheste i 1962, og etableringen af den første hovedstambog. Man krydsede et antal danske hopper med etablerede europæiske racer, bl.a. engelske fuldblodshingste importeret fra Tyskland og Sverige. Dansk Sportsheste Avlsforbund fusionerede med forbundet Danmarks Lette Hesteavl i 1979 og i 1980 blev man enige om det fælles og fremtidige navn for forbundet Dansk Varmblod. Forbundets fundament bestod ved sin begyndelse af lette danske racer som Frederiksborgere og Oldenborgere, samt halvblodsheste fra Sverige, Polen og Tyskland. I dag hentes avlen hovedsageligt fra blodlinjer i Tyskland og Holland og fra enkelte araberblods- og fuldblodshingste for at gøre typen endnu finere. Som avlsforbund har Dansk Varmblod siden sin oprettelse haft det som sin mission at fremavle rideheste i topklasse ved at blande hesteracer med de bedste kvalitetstræk. En hest skal, for at kunne anerkendes som en dansk varmblodshest, være føl af en mor og far, der begge to har fået gode bedømmelser ved hestekåringer inden for forbundet. Et dansk varmblodsføl kan således registreres med stamtavle i avlsforbundet Dansk Varmblod.
Dansk Varmblod har en ”ædel højtstillet og smidig ridehest med præstationsformåen i enten spring eller dressur, og som kan begå sig på internationalt niveau” (Dansk Varmblods Avlsmål) som sit avlsmål. Det er deres vision at være det foretrukne både nationale og internationale avlsforbund for avls af rideheste, ligesom de arbejder for at fremme en systematisk og funktionel fremavl af varmblodsheste særligt egnet til ridesport. Forbundet opererer med konkrete avlsplaner for en fastsat årrække på indtil videre 3-10 års varighed, alle sammen med et specifikt udviklingsfokus.
I 1986 blev HKH Prinsesse Benedikte protektor for avlsforbundet Dansk Varmblod og forbundet blev EU-godkendt i 1999. I dag er Dansk Varmblod Danmarks største raceorganisation med ca. 50.000 registrerede heste og ca. 5.000 medlemmer.
Dansk varmblodsheste skal passes og plejes dagligt ligesom alle andre heste, så hestens ve og vel sikres. Det er lovpligtigt at en hest tilses minimum én gang om dagen, ligesom at dyrelægetilsyn minimum én gang om året også er et lovkrav for hestehold i erhvervsmæssig sammenhæng. Daglig pleje af hesten omfatter bl.a. strigling, hovpleje, klipning, massage, udstrækning og udmugning.
Det er vigtigt at passe hestens pels og at sikre, at hesten ikke er øm eller har fået sår. Det er nemt at holde øje med, når man strigler og kommer omkring hele hesten. Hvilken strigle du bruger, afhænger af pelsens længde. Er pelsen lang, kan det være gavnligt at bruge en hårdere strigle eller børste med stive hår, hvorimod en kortklippet hest med en mere følsom hud bedst strigles med en blød strigle. Vælg en strigle af den type, du skal bruge, som passer til din hånd. Det gør det nemmere og mere ubesværet for dig at bruge den. Men det er ikke kun for at holde pelsen ren og fin, at strigling af din hest er nødvendigt. Det er også gavnligt ift. at stimulere blodcirkulationen og derved holde dens pels og skind smidig og elastisk. Man og hale redes igennem med en børste eller med fingrene.
Dansk varmblodsheste har hove af en meget flot hornkvalitet og hestens hov har stor betydning for hestens helbred. Hovene skal derfor renses hver dag. I forbindelse med rensning er det en god idé at tjekke, om hestens sko sidder korrekt, hvis din hest er skoet. De fleste heste vil jævnligt have behov for at blive tilset af en smed for at sikre den optimale beskæring og forebyggelse af skader og helbredsproblemer.
I og med at dansk varmblod er en hest hyppigt brugt som sportshest og med høje krav og forventninger til dens præstationer, er det også vigtigt, at hestens fodring ikke er for kraftig. Mange varmblodsheste kan have tendens til overvægt pga. rigtig god foderudnyttelse, og det er derfor ofte nødvendigt at være særligt opmærksom på fodringen, så risikoen for overvægt og følgeproblemer undgås.
Dansk varmblod forsøges avlet uden arvelige defekter, men der findes alligevel en arvelig bindevævssygdom for særligt varmblodsheste kaldet Warmblood Fragile Foal Syndrome (WFFS). Føl med sygdommen fødes med bløde sener og ledbånd og med en meget skrøbelig og løs hud, og ofte må de aflives kort efter foling. Et sygt føl betyder også, at både mor og far er bærere af sygdommen og af samme årsag er det også et krav for hingste, der vil optages på hingstelisten eller deltage ved kåringer, at blive gentestet, mens det imidlertid er frivilligt for hopper og føl. Undersøgelser viser, at op mod 10% af populationen af dansk varmblod er bærere af sygdommen.
Idet dansk varmblod er en hovedsagelig spring- og dressurhest, er det vigtigt i avlsprocessen, at der er god plads mellem hestens spytkirtler (ganacher), så hesten ikke får vejrtrækningsproblemer i korrekt dressurholdning.
Særligt for rideheste som dansk varmblod, der trænes meget og rides mere ensformigt, kan der være øget risiko for rygproblemer. Den ensformige træning hindrer hestens muligheder for at få motioneret og styrket alle muskler, og træningen tærer særligt på de samme muskler og gør den spændte og stramme. Det er derfor vigtigt med varieret træning af en ride- og sportshest f.eks. gennem et ugentligt træningsskema, der sørger for at aktiviteterne holdes varierede.
· Ved OL i Sydney i 2000 var der hele 9 lande, der havde valgt at stille med dansk varmblod på deres hold?
· I 2021 blev det dyreste dansk varmblodsføl – et hoppeføl – solgt på auktion for 49.000 Euro svarende til ca. 364.000 danske kroner?
· Ordet varmblod har ikke noget med hestens indre temperatur at gøre, men fortæller noget om dens temperament og kropsbygning? Varmblodsheste er ofte energiske, tændte og lette heste
© 2024. dyreportal.dk 
