Er du på udkig efter en ny hund? Så er du havnet det hele rigtige sted. Her på portalen kan du finde mange forskellige hvalpe til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din næste hund her. Se alle salgsannoncer for Appenzeller Sennenhund herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Appenzeller Sennenhund.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Appenzeller sennen er en selvbevidst og yderst selvstændig race, med et meget stærkt og i den grad udpræget flokinstinkt. Hunden ønsker helst at kunne iagttage hele familien på en og samme gang. Racen er i særdeleshed kendt for at være opmærksom, vagtsom, beskyttende og hengiven i forhold til sine mennesker, men forbeholden over for fremmede, så derfor skal man vide hvad man har med at gøre med sådan en type hund. En appenzeller sennen reagerer med en skarp og gennemtrængende gøen på alt, hvad den finder mistænkeligt, og den er derfor også altid på vagt, og fungerer derved som en glimrende beskytter, da den virkelig har sine mennesker kært. Appenzeller sennenhund har et helt særligt krav til en eventuel ejer: Hunden vil og skal arbejde - det er et must med sådan en race. Den behøver en tidlig socialisering og en konsekvent opdragelse, hvis den ikke med sin energi skal tage magten i familien, som kan gå hen og bliv yderst problematisk.
Den nøjagtige og præcise oprindelse af racen er ukendt, men den ligger sikkert tæt på de øvrige sennen racer, som der findes verden over. Den oprullede hale tyder dog på, at der her også har været spidshunde indblandet. Appenzeller sennenhund kommer fra kantonen Appenzell i det nordøstlige Schweiz - deraf navnet, hvor den stadig arbejder som kvægdriver, som racen er rigtig god til. Den kniber ulydige dyr i haserne og undviger lynhurtigt de sparkende klove, og derfor er racen helt ideelt til arbejdet som kvægdriver. På en håndbevægelse henter den køerne til malkning og skelner nøje mellem egne og fremmede dyr, som den enten lader stå eller jager væk, og det samme kan gøre sig gældende med sine medmennesker, hvilket kan være et problem, og derfor kræver den som sagt en konsekvent opdragelse fra den er hvalp. Appenzeller sennen racen bliver omkring 58 cm og kan veje op til 30 kg.
Racens aktivitetsniveau
Racen har et voldsomt aktivitetsniveau - og derfor bør en appenzeller sennenhund kun anskaffes af mennesker, der virkelig har lyst til at foretage sig noget med hunden, og ikke bare ønsker sig en hund som for det meste passer sig selv, for dette gør sig ikke gældende ved denne her race. Masser af motion og beskæftigelse er prisen for en charmerende og lydhør følgesvend, der ikke har tilbøjelighed til at strejfe. Racen er med andre ord ikke en nybegynder-hund, og derfor er det en klar fordel, hvis du har været hundeejer før, og ved hvordan sådan en race skal aktiveres.
Racen har en kort pels, som også bliver kaldt stockhåret, med en yderst tæt underuld. Det er en robust pels, som beskytter godt i al slags vejr, og derfor er racen også hårdfør. Racen fælder kun lidt, hvis pelsen jævnligt bliver børstet grundigt igennem - det vil altså sige et par gange om ugen. Pelsplejen er meget overkommelig på grund af hundens størrelse, og den kræver ikke det hele store pleje og arbejde.
En appenzeller sennenhund kan beskrives med få - men klare ord: Racen er lærenem, samarbejdsvillig og velegnet til alle former for hundesport. Træn i korte, varierede og tempofyldte sekvenser, så hunden ikke når at kede sig, og forbliver aktiveret og motiveret. Beløn meget gerne rigeligt, men pas samtidig på, at den ikke bliver for motiveret, og derved kan blive ukoncentreret.