Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af hunde som sælges i Danmark, du kan uden tvivl finde det du søger her.
Her på dyreportalen har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores dyr som er til salg indenfor denne Australsk Kelpie.
Læs mere i vores leksikon om racen Australsk Kelpie.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En australsk kelpie er en meget energisk, livlig og kvik hund. Hunden er ydermere meget loyal og meget afhængig af den folk, som den er tilknyttet. Racen beskrives bedst sålede: en hård hund til sit hyrdehundearbejde, men blød over for familien, som den helst følger overalt hvor end de går. Hunden kan have svært ved at være alene, medmindre den er opdraget til det fra hvalp, så derfor er det vigtigt at man træner med hunden fra den er lille, for at undgå separationsangst. Hunden er kendt for at være glad for familiens børn og leger meget gerne. En australsk kelpie skal have en tilværelse med masser af kontakt med mennesker - det vil sige social stimulering, rigelig udendørs motion og en hel del mental stimulering. Racen er velegnet som konkurrencehund, og ikke kun som selskabshund.
I 1872 afholdtes for første gang hyrdekonkurrence i Australien, og vinderen var en tæve ved navn King’s Kelpie. Denne dygtige tæve lagde navn til racen, og hun var med til at grundlægge en streng af dygtige, efterspurgte hyrdehunde, som kunne håndtere klimaet og dyrene i Australien. Hendes afkom blev kaldt Kelpie’s Pups eller bare Kelpies, og der var stor efterspørgsel efter disse afkom og afkom efter dem. I dag findes der lige omkring 2000 registrerede australske kelpier i Australien, men der går også et ukendt antal uregistrerede rundt, som primært er brugt som familiehunde. Den australske kelpie kom til Europa og Skandinavien i 1973. Kelpierne, der ankom, var fra udstillingslinjer. Kelpien har etableret sig som en stærk brugsrace i Sverige og Norge, hvor man hvert år kan finde kelpier helt i top til udstillingskonkurrencer. Kelpien blev i 1985 introduceret i Danmark af Bent Falkevang-Nilsson, som importerede to tæver med afstamning tilbage til de første europæiske kelpier. Siden er antallet steget stille og roligt, og rundt regnet er der omkring 600 kelpier i Danmark i skrivende stund. Den australske kelpie udmærker sig på konkurrencebanerne, og derved stiger interessen for racen også. Racen bliver omkring 50 cm høj over skulderen.
Kelpien er en yderst aktiv hund, som elsker at få opgaver, som den skal løse, og bruge sit kvikke hoved. Det kan være alt fra at hjælpe med at ordne vasketøj, samle ting op fra gulvet, til agility, hyrdning, narkohundearbejde, redningshundearbejde, eftersøgningsarbejde, sporarbejde og meget mere. Racen besidder altså en hel del talenter. Racen er en særdeles vågen, arbejdsivrig og yderst intelligent hund med et venligt og lærevilligt væsen, og den besidder og rigtig meget energi. Kelpien har brug for at blive aktiveret – især i forhold til hjernen. Den elsker at løbe en god tur med mulighed for at strække ud. Kelpien trives klart bedst med en blanding af mentale opgaver og fysiske aktiviteter. Den er skabt til at blive brugt, og de færreste egner sig som kun familie og hyggehunde, selvom det er set.
Racen har dobbelt pels med en kort og tæt underuld. De 2-3 cm lange dækhår ligger godt til og modstår regn. På kroppens underside og bag på benene er pelsen længere – på hovedet og forsiden af ben og poter kort. Racen kan altså stå imod alt slags vind og vejr.
Som familiehund er kelpien en god ven og legekammerat, også for børn – og den skal være en del af familien for at trives godt. Hunden er normalt åben og venlig overfor alle mennesker og hilser gerne, men den kan dog være reserveret.