Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Køb din basset fauve de bretagne her

Er du på udkig efter en ny hund? Så er du havnet det hele rigtige sted. Her på Dyreportal.dk kan du finde mange forskellige typer af hunde til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din næste hund her. Se alle salgsannoncer for Basset Fauve De Bretagne herunder.

Læs mere i vores leksikon om racen Basset Fauve De Bretagne.

Køb basset fauve de bretagne

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Baggrundsviden om racen

Racen er yderst venlig, kvik og udadvendt. Racen accepterer hurtigt de grænser, der bliver sat af dens ejer, og er dermed en udmærket familiehund hos mennesker, der forstår og anerkender racens baggrund som drivende jagthund, som man endelig ikke skal tage fejl af! Hunden er aktiv, udholdende og meget selvstændig - det vil altså sige den er yderst egenrådig, og det skal man være indforstået med, hvis man ønsker sig sådan en race. Generelt set er racen rimelig tolerant over for både børn, fremmede mennesker og andre hunde, men den skal opdrages med en bestemt - men kærlig hånd. Hvis man agter at gøre dette, kan man få en ret så udmærket familiehund ud af racen. Hundens store behov for at bruge sin fine næse, som den besidder, bør tilfredsstilles gennem opgaver, som stimulerer den mentalt. Derudover behøver den en hel del fysisk motion og meget social kontakt med andre hunde.

 

Udviklet som en mere lavbenet udgave af griffon fauve de bretagne, tilpasset brugen i kratbevokset terræn, gennemskåret af stejle kløfter på den franske Atlanterhavskyst. Oprindelig jagede hundene i grupper på fire, men i dag har jægeren kun en eller to hunde med på jagt. Racen var tæt på at uddø i 1800-tallet, men blev reddet ved indkrydsning af basset griffon vendéen og røde ruhårede gravhunde. Den rødgule basset fra Bretagne er en jagthund, som langsomt vinder frem som familiehund. Racen kan blive op til 38 cm med en vægt på op til 18 kg.

 


Racens aktivitetsniveau

Racen har ikke været nødt til at bevæge sig hurtigere, end at jægeren kunne følge med i sin tid, og komme på skudhold, når hunden havde opsporet vildtet og gøende drevet det foran sig. Hunden arbejder vedholdende og selvstændigt med forholdsvis god kontakt til sin ejer, så den kan altså sagtens lystre, hvis du kalder den til dig, det kræver dog at man træner dette, fra når den er hvalp.

 

 

Pleje og pasning

Racens pels er meget hård, ru og ret kort. Den er tilliggende, aldrig pjusket og beskytter godt mod vejr og vind, og derfor kan hunden modstå både regn, slud, sommer, vinter og så videre. Pelsen skal trimmes et par gange om året og jævnligt børstes grundigt igennem. De lange, lidt tunge ører skal altid holdes rene og frie for hår i øregangen. Men ellers kræver racen ikke den store pleje, og er derfor oplagt til familien, som lever et aktivt liv, og ikke har meget tid at gøre godt med.

 


Håndtering af racen

Som alle drivende jagthunde slår den ørerne fra, når jagtlysten tændes, og det er vigtigt man er en erfaren hundeejer, hvis man ønsker sig lige netop denne race. Gør man sig håb om, at hunden kan gå løs, skal der trænes indkald med tålmodighed og stædighed fra tidligste hvalpe-alder, for at opnå det bedst mulige resultat. Skift gerne tit træningsmiljø og beløn rigeligt hunden, så den ved hvornår, den gør noget rigtigt og forkert.