Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af hundehvalpe som sælges i Danmark, du kan med garanti finde det du søger her.
Her på dyreportalen har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores dyr som er til salg indenfor denne Bedlington Terrier.
Læs mere i vores leksikon om racen Bedlington Terrier.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Bedlington Terrier er en hunderace af typen terrier, som oprindeligt stammer fra England. Racen er opkaldt efter byen Bedlington, som er en gammel mineby i det nordlige England i grevskabet Northumberland.
Bedlington Terrieren stammer fra området omkring byen Bedlington i Northumberland i det nordlige England. Racen menes at være opstået via krydsninger mellem forskellige hunderacer fra lokalområdet. Hundens hurtighed, buede ryg og lange bagben kommer angiveligt fra whippet-hunden, mens der sandsynligvis også har været forskellige terriertyper indblandet. Det er dog stadig et mysterium præcis hvor og hvordan hunden opstod.
Det siges, at racen dengang blev brugt af sigøjnere som bedrog krybskytteri i Rothburyskovene, som er nogle store skove omkring byen Rothbury i det nordlige England. Her brugte sigøjnerne den både til beskyttelse, jagt og som vagthund. Sigøjnerne jagede nemlig om natten da deres foretagender var ulovlige, og her var Bedlington Terrieren optimal, da den er utrolig dygtig til at være musestille og meget sjældent gør.
Racen menes desuden også at være blevet brugt som kamphund da det fortsat var lovligt samt til hundevæddeløb. Endelig blev den også brugt til at holde rotter og andre skadedyr væk.
En Bedlington Terrier er en mellemstor hund som er mellem 38 og 43 cm høj og vejer mellem 8 og 10 kg. Hunden er særligt kendt for sin pels, som er blød, mellemlang og meget krøllet. Til trods for pelsens udseende, er en Bedlington Terrier ikke en puddel, men derimod en terrier som dens navn også antyder. Mange mennesker har dog tendens til at forveksle den med en puddel.
Pelsen fås i farverne blå, leverfarvet og sandfarvet. Alle hvalpe fødes dog sorte og får først deres ”rigtige” farve efterhånden som de bliver voksne. Et af racens interessante udseendemæssige kendetegn er, at pelsen hele tiden skifter farve. Om sommeren bliver pelsen fx mørkere for at beskytte den mod UV-lys, mens den om vinteren bliver lysere.
Hunden har ingen underuld hvilket betyder at den ikke fælder, men til gengæld skal den klippes og kræver generelt en del pelspleje. Et andet væsentligt kendetegn ved racen er den hoved, som er meget smalt og dækket af en silkeblød, krøllet pels.
På grund af racens fortid som vagt- og beskyttelseshund er den vagtsom, modig og en smule reserveret overfor fremmede. Til gengæld er den yderst hengiven, trofast og kærlig overfor sin familie.
Den kommer fint ud af det med andre hunde hvis den er blevet socialiseret fra hvalp, men kan dog godt være lidt strid og udfordrende overfor andre hunde når den bliver kønsmoden – særligt hannerne. Dette handler sandsynligvis om racens fortid som kamphund. Hvis hunden opdrages ordentligt, er det dog sjældent et problem.
Bedlington Terrieren har desuden også et stærkt og veludviklet jagtinstinkt og vil som udgangspunkt jagt alt, hvad den kommer i nærheden af og alt hvad der bevæger sig. Det skal man være meget opmærksom på, da hunden er lynhurtig og dermed hurtigt er væk, hvis den ser noget, som ser spændende ud. I sådanne situationer kan hunden være svær at kalde til sig.
Hvis man ønsker det, deltager hunden gerne i familiens gøremål og aktiviteter og egner sig godt til både agility, sporarbejde eller bare den daglige joggingtur. Tager du den med på stranden, tager den helt sikkert også gerne en dukkert med dig. Som de fleste andre terrier, kan den godt være en anelse krævende og stædig, men med positiv indlæring løser det sig typisk.
En Bedlington Terrier har et relativt omfattende behov for pelspleje. Det skyldes bl.a. at den ikke har nogen underuld og ikke fælder. Til gengæld skal den klippes og børstes jævnligt for at undgå at pelsen sammenfiltrer. Den skal desuden også bades med jævne mellemrum.