FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Boxer

Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af salgsklare hunde som sælges i Danmark, du kan med sikkerhed finde det du søger her. Her på hjemmesiden har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores hundehvalpe som er til salg indenfor denne Boxer.

Læs mere i vores leksikon om racen Boxer.

Køb boxer

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Baggrundsviden om racen

En boxer er nysgerrig, modig og meget energisk hund, som har et rigtigt dejligt sind, som man bare ikke kan andet end at holde af. Racen er aktiv, alsidig og formår både at være selskabshund i en sporty familie og at dyrke forskellige former for hundesport på netop det plan, der passer den enkelte ejer. En boxer er altså en udmærket familiehund, som er alle vil hold af i familien. En boxer er dog også en vagtsom hund, som altså gør en dyd ud af at beskytte sin familie. Den er dog ikke særlig gøende, hvilket er et klart plus. Generelt set er racen omgængelig over for alle, og den er meget glad for børn, og dette gør også at racen er den oplagte familiehund. Racen kræver mulighed for udfolde sig fysisk, og muligheden for regelmæssig motion er også vigtigt. Hunden trives bedst med masser af socialt samvær både med mennesker og andre hunde, som racen som regel også kan rigtig godt sammen med. Racen sætter ydermere pris på at få lov til at løse opgaver, som stimulerer den mentalt, og holder den beskæftiget.

 

Den gamle bullenbeisser blev i Syd- og Mellemeuropa brugt til jagt på vildsvin og hjorte. Da skydevåbnenes træfsikkerhed ikke var god, skulle hunden holde vildtet fast, indtil jægeren kom tæt nok på. Den brede mund, den fremskudte underkæbe og de højtliggende næsebor sikrede, at hunden stadig kunne få luft. Nutidens boxer er opstået fra lokale typer, krydset med udenlandske racer. En overgang blev racen brugt som kamphund. I dag er boxeren en elsket familiehund og en pålidelig brugshund. Racen kan blive op til 63 cm med en vægt på omkring 30 kg, og hunden er derfor en relativt stor hunderace.

 


Racens aktivitetsniveau

Racen er yderst glad for leg og bevægelse, som helst skal foregå i raskt tempo, så hunden kan nå at få alle oplevelser med, og sanse alle indtryk på dens vej. Når hunden er nået den alder, hvor den er udvokset og nogenlunde velopdragen, er en cykeltur god motion, uden distancen selvfølgelig er for lang. Det ligger ikke til at racen at stikke af fra sin ejer, og den er som regel ret så lydhør overfor instrukser og tilkald.

 


Pleje og pasning

Racens helt korte og glatte pels har ikke nogen underuld, der kan beskytte mod varme og kulde, så boxeren kan godt være lidt kuldskær, hvis den ikke er i bevægelse, og derfor kan man eventuelt overveje en eller anden form for jakke eller trøje til hunden, hvis man skal ud og gå lange ture, så den ikke kommer til at fryse. Pelsen kræver ingen pleje, og en daglig aftørring med med en fugtig klud vil fjerne de overskydende hår, og der er egentlig ikke mere pleje i pelsen end det.

 


Håndtering af racen

En boxer er altid positiv og glad for al slags indlæring og træning, hvor den rigtigt kan få lov til at udfolde sig. Racen er meget nem at motivere gennem leg, hvor boldspil står øverst på listen. Hundens adræthed kan få den til at virke voldsom, så aktivitet bør veksle med dæmpende øvelser og et rask tempo, for at finde en god balancegang, da det kan virke overvældende med hundens adræthed, som den besidder.