Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af salgsklare hvalpe som sælges i Danmark, du kan med garanti finde det du søger her.
Her hos os har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores hvalpe som er til salg indenfor denne Chiweenie.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Chiweenie er en blandingsrace mellem den lille chihuahua og en klassisk gravhund. Racen har kvaliteter og kendetegn fra begge racer og er en lille energisk hund. Som med mange andre blandingsrace, går denne også under andre navne som Choxie og Weeniehuahua, men er dog mest kendt som en Chiweenie. Denne blanding er endnu ikke anerkendt som en ren race.
Oprindeligt lavede man denne blanding, da man ønskede at minimere de problemer gravhunde ofte har, med deres ryg. I takt med, at efterspørgslen blev større, var hovedformålet dog ikke at minimere udfordringer, men mere at dække efterspørgslen.
Med en blandingshund som denne, kan du ikke helt vide hvad du får, når det kommer til udseende. Dog vil en Chiweenie sjældent blive en stor hund, da begge forældre er små racer. Man skal forvente at denne hund bliver mellem 14 til 25 cm høj og vil komme til at veje mellem 2 til 5 kg, men da racen er forholdsvis ny, er der endnu ikke en standard for denne type hund.
Selvom man ikke helt kan regne med udseende, er de fleste hunde af denne race, med en kort og tæt pels og variere i farverne brun, sort og hvid. Den kan være både ensfarvet eller broget i farverne. Indimellem ses der lidt mere langhårede hunde i denne race. Den langhårede er knap så allergivenlig, som den korthåret menes at være.
Hvis du finder en Chiweenie til salg, skal du ikke forvente at se to der er ens. Da hunden er en såkaldt designer hund og ikke en ren race, vil udseendet variere meget alt efter forældrenes udseende og hvilke gener den har fået med. Så her har du mulighed for, at få en helt unik hund. De områder der er værd at være opmærksom på ved denne race, er tandpleje. Små hunde har generelt tendens til dårlige tænder og en Chiweenie er ingen undtagelse. Sørg derfor for regelmæssige sundhedstjek og tandrensning.
Når du anskaffer dig en Chiweenie, kan du regne med at få en lille hund med stor personlighed. Både gravhunde og chihuahua er kendt for deres iltre og stædige temperament og til tider hyperaktive adfærd, og denne blanding er ingen undtagelse. Selvom racen passer godt som skødehund, er det ikke altid det, hunden ønsker. Den elsker at være aktiv og løbe rundt og vil sjældent ligge stille ret længe af gangen.
Racen her har en tendens til at gø meget og kan på nogle virke aggressiv. Derfor kan du også altid regne med, at hunden vil give lyd, hvis noget ikke er som det skal være. Det kan dog gå hen at blive en udfordring, da det ikke altid er passende adfærd.
En Chiweenie er en meget stædig hund og ikke nødvendigvis den mest intelligente race. Derfor er det vigtigt at sætte ind med træning fra start. Når det kommer til renlighed kan det være en udfordring ikke at være konsekvent fra start, for denne race gør som det passer den og har en tendens til, at besørge indendørs. Denne hund vil godt kunne indgå i en familie, men vil oftest knytte sig til kun en person. Derfor egner racen sig også bedst til en enlig eller en lille familie. Har man en større familie eller andre kæledyr, er det vigtigt at introducere hunden langsomt og roligt, så den kan finde sig til rette i sit eget tempo.
Både hvad angår børn og andre dyr, handler det om, at starte træningen så tidligt som muligt. Det er også værd at overveje, at få en Cheweenie hvalp fra en familie der selv har børn og andre dyr, så den har været vant til det fra start. En Chihuahua alene, anbefales ikke som familiehund, men på grund af generne fra gravhunden, kan denne race blive en rigtig god familiehund, med rette træning. Selvom det er en aktiv race, kræver den kun moderat motion i form af eksempelvis leg og en længere daglig gåtur.
En lille hund kræver stor opmærksomhed og det er værd at huske på. Især når det kommer til helbred og pleje, er det vigtigt at give denne race den fornødne opmærksomhed. Små hunde har ofte en tendens til at blive overvægtige og derfor skal man sørge for den rette kost til sin hund. Det kan være en udfordring, da racen også er meget aktiv og derfor kræver noget god ernæring, men samtidig ikke må overfodres så den risikere overvægt.
Forvent også en daglig tandpleje af denne race, hvilken indebære tandbørstning. Små hunde har sarte tænder der kræver vedligehold. Rådfør dig eventuelt med din dyrlæge og sørg også for jævnlig tandrensning hos dem. Da denne race er meget lille og ofte har en kort og tæt pels, kan den have en tendens til at fryse. Derfor er det vigtigt at dens temperatur er reguleret eventuelt med tøj på de kolde dage.