Er du på udkig efter en ny hund? Så er du på den helt rigtige hjemmeside. På Dyreportalen.dk kan du finde mange forskellige hunde til salg. Vi har både hundeannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din næste hund her. Se alle salgsannoncer for Chow Chow herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Chow Chow.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En chow chow er en race, som har et meget markant udseende og derfor ligner lidt en bjørn. Den er yderst bedårende med dens søde udtryk i dens ansigt, og så har den ekstremt meget pels. Selvom en chow chow udstråler at være yderst bedårende, så skal man ikke tage fejl af at racen er en selvstændig hund, som faktisk er lidt grænsende til det egenrådige. Det skal dog nævnes at den er kærlig og hengiven i den familie, som den lever i, hvor den ofte vælger et bestemt medlem som sin favorit, men den er dog også vældig sød over for de resterende medlemmer i familien.
Når det handler om fremmede mennesker er den ofte noget reserveret, og det tager lidt tid før den bløder op. Racen opsøger aldrig selv slagsmål, men den kan blive meget vred, hvis den føler sig provokeret, og det skal man være indstillet på denne race. Racens specielle psyke kræver stor forståelse, og racen er ikke en førstegangshund. En chow chow skal have et godt socialt liv og regelmæssig motion for at undgå overvægt hos hunden. Fodringen kræver omhyggelighed, da racen spiser mindre end andre racer af tilsvarende størrelse, og den har svært ved at omsætte proteinrigt foder. Chow chow med den karakteristiske blå tunge er over 4000 år gammel. Den blev oprindelig brugt som jagt-, vagt- og trækhund i Mongoliet og Manchuriet. I forbindelse med de mange krige i området bragte kineserne mongolernes hund med til Kina, hvor den fik høj social status. På grund af udseendet blev den senere tempelhund, og chow chow og pekingeser blev betragtet som Buddhas hellige løver, der skulle skræmme dæmoner væk. Racen kom til Europa med britiske søfolk i 1700-tallet som selskabshund. Racen er en stor og robust hund med en højde 48-56 cm. Racen har normaltvigs en vægt på 20-30 kg.
Mange har et fejlagtigt indtryk af at en chow chow ikke kan lide at bevæge sig. Det er dog en skrøne og der er faktisk ikke noget hold i det. Racen er hurtig på korte afstande og udholdende på lange ture, hvis man som ejer godt kan lide at gå langt. Racens lidt sjove gang har baggrund i de ujævne og klippefyldte områder, hvor den oprindelig kommer fra.
Racen kan have to pelsvarianter. Begge varianter har opretstående dækhår og tæt, blød underuld. Den langhårede chow chow kræver en del pelspleje, der skal indlæres fra hvalp, så det bliver en hyggestund og ikke en sur kamp hver gang. Man skal nok påregne med mindst en times arbejde om ugen i form af pelsepleje. Den korthårede er mindre tidkrævende, men pelsen skal stadig holdes vedlige i ny og næ.
En chow chows selvstændige væsen kan på nogle områder sammenlignes med en kats, uden at det skal forståes negativt. Med en positiv påvirkning fra tidlig hvalpealder kommer man langt. Den kan ikke tvinges til noget, men den kan lokkes til meget med belønninger, som den holder af.