Chow Chowen har en historie som både de sibiriske nomaders jagt-, træk- og vagthund og som en højtæret tempelhund i Kina, men mest kendt er den nok for sin blålige tunge. Det er en race lidt for sig selv med et relativt reserveret sind, en egenrådig personlighed og meget stolt attitude, der gør dem udfordrende at træne, men i trygge rammer er den også en kærlig hund, der holder af sine mennesker. Den har gennem tiden fået ry for at være doven, og selvom den er rolig og ikke nødvendigvis fordrer overvældende meget motion, er den en oplagt kammerat på længere skovture og skal motioneres dagligt. Den mellemstore og kompakte pelstot kræver en del pelspleje, især hvis du vælger den langhårede variant – den findes også som korthåret. De fleste chow chower i Danmark er røde med lysere bagben og underside af halen, men de kan også være både sorte, blå (en mindre intens sort), fawn (beige/brunlig) og creme (flødefarvet). Omkring halsen har chow chowen ekstra meget pels, der danner en krave, som næsten får ansigtet til at forsvinde og skabe et bamseagtigt udtryk. Udover pelspleje, der er helt essentiel, er det en race, der er relativt nem at have, uanset om man bor i hus eller lejlighed. Den hører til de hunde, der vokser hurtigt og derfor er den også disponeret for forskellige ledproblemer, ligesom man skal være opmærksom på, at dens relativt flade kranie og korte næse kan give den vejrtrækningsbesvær og få den til at savle. Det er dog ikke noget, der i stor udstrækning forhindrer chow chowen i at leve et godt og langt liv på mellem 9 og 15 år.
Læs mere
Som hunderace er chow chowen speciel og uden tvivl helt sin egen. Af samme årsag er den ikke nødvendigvis en hund for alle, om end den for den helt rette ejer kan blive en loyal og hengiven ven uden at være decideret selskabelig. Man sammenligner ofte chow chowens sind med en kats; reserveret, selvstændig grænsende til det egenrådige og umulig at tvinge til noget som helst. Chow chowen må ikke misforstås som en doven hund – det er den ikke – dens stoisk rolige og tilbagelænede udtryk indbyder bare ofte mere til afslapning end til vild leg. Men racen er både relativt hurtig på korte afstande og frem for alt udholdende over længere distancer, og den vil rigtig gerne både opleve ting og bevæge sig. På ture bør man dog altid føre denne race i snor, fordi den meget pludseligt kan få færten af noget og sætte i fuldt firspring.
Den er vågen og også intelligent, men kan være udfordrende at opdrage pga. sit stædige temperament og specielle psyke, som kræver, at der allerede fra hvalpestadiet opbygges gensidig respekt mellem hunden og dens ejer, før samarbejdet kan fungere. Den er tidligere jagthund og har med sit jagtinstinkt udpræget tendens til at ville forsvare sig selv eller sin flok, hvis fremmede trænger ind på den, eller den møder andre hunde. Den er af samme årsag også bedst egnet i et hjem uden helt små børn, der kan have svært ved at aflæse hunden og forstå, hvordan de skal agere omkring den. Som med mange andre hunde med et standhaftigt sind er det nødvendigt at starte både træningen og især socialiseringen af en chow chow tidligt, så den aldrig er i tvivl om sin plads i familien, og så den manglende lydighed ikke tager overhånd.
Med sine 46-56 cm over skuldrene og omkring 20-30 kg er chow chowen en mellemstor hund med et ret distinkt udseende. Dens kropsbygning er kompakt, og den kan ved første øjekast se sur eller fornærmet ud med løftet og stolt hoved og nedadhængende øjne og mundvige i det ret tætte og flade ansigt. Den bærer ligesom mange andre spidshunde sin hale rullet sammen henover ryggen, og en af chow chowens flere karakteristika er, at dens bagben er utroligt lige og meget stive, når den bevæger sig. Derudover blev den for mange hundrede år siden kendt for sin tunge, der har en tydelig blålig farve.
Der findes inden for racen både en korthåret og en langhåret variant. Den korthårde er den nok mindst udbredte af de to og har en kort og tæt dækpels, der stritter ud fra kroppen og får den til at føles næsten tæppeagtig at røre ved. Den langhårede variant har ligeledes en tyk og fyldig pels, vis hår også står lige ud fra kroppen, men her føles mere blød og vamset. Den langhårede pels er særligt tyk på områderne omkring halsen, så det næsten ser ud som om, den har en krave og bukser på med lårlommerne fulde. Uanset variant findes chow chowen udelukkende som ensfarvet enten sort, rød, blå (en mindre intens sort), fawn (beige/brunlig) og creme (flødefarvet). Baglårene og undersiden af halen har dog tit en lidt lysere farve end resten af pelsen.
Chow chow er en asiatisk hunderace, der stammer fra de ældste hunderacer i Mongoliet og Nordkina for 3000—4000 år siden. Man mener, at bl.a. samojeden, den norske elghund og pomeranian udgår fra en chow chow, som oprindeligt var nomadernes hyrdehund og trækhund i bjerg- og stepperige områder, og som også blev brugt til at holde vagt. Racen fandt sandsynligvis vej til Kina med soldater fra de mange krige, der udspillede sig i området mellem folkeslag fra det meste af Asien, Rusland, det nuværende Iran og hele Østeuropa i årene mellem 1200-1400, som dengang alt sammen hørte under det mongolske kejserdømme. I Kina fik den tidligere nomadehund en særlig høj status i samfundet som tempelhund, fordi man mente, at racen kunne holde onde ånder væk. Dette skyldes højest sandsynligt mest af alt deres løvelignende pelsmanke, mægtige udseende og mystiske blåsorte tunge.
Fra Kina kom racen til Europa sidst i 1700-tallet med britiske skibe, hvorpå de blev brugt som selskabshunde under de lange togter ad søvejen til og fra Fjernøsten. Chow chowen blev dog først rigtigt populær i sit nye hjemland, da den engelske Dronning Victoria cirka 100 år senere selv fik en. På nogenlunde samme tid – i 1899 – kom chow chowen til Danmark, og her var det også den adelige kreds med Grevinde Elisabeth Moltke som importør, der forelskede sig i den plyssede hund. Der har været avlet på racen på dansk jord siden 1946 og i 1972 blev den danske raceklub Dansk Chow Chow Klub etableret. I dag er racebestanden og medlemsskaren i raceklubben forholdsvis lille, men tidligere blev der født flere hundrede hvalpe om året.
Særligt den langhårede chow chow’s pels kan let filtre sig sammen, og har brug for at blive børstet ofte. Det varierer, hvor tit det er nødvendigt at børste hver enkelt hund, så hold øje med, hvornår din hund har behov for det. Som udgangspunkt skal man regne med ca. 1 times pelspleje om ugen, og 2 gange om året, hvor de fælder kraftigt, vil det i en periode være mere. Fordi pelsplejen er så essentiel en del af livet med en chow chow, er det vigtigt at lære den at blive redt, fra den er helt lille, så den lærer at forbinde det med noget rart.
Det anbefales, at man altid går med en chow chow i snor, fordi den pludselig kan få færten af noget, som den mener, den er nødt til at undersøge og derfor stikker af. Racen kræver ift. andre racer ikke timevis af motion, men den skal alligevel motioneres dagligt på enten flere korte ture eller én længere tur. Chow Chowen er glad for frisk luft og ture og vil sætte stor pris på f.eks. at blive taget med i skoven også gerne på længere ture – husk på, at den oprindeligt gik op og ned i bjerge og på stepper. Det kan godt lade sig gøre at have en chow chow, selvom man bor i lejlighed, men man skal sørge for, at den ikke er for meget alene hjemme, og at den kommer ud og oplever noget. Det bedste sted for en chow chow at være, er sammen med sin ejer.
En chow chow spiser ikke lige så meget som andre hunde på sin størrelse, og den har sværere ved at optage tilstrækkelig energi fra meget proteinrig kost. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der er den rigtigt sammensatte næring i den relativt lille fodermængde, som chow chowen indtager. Ligesom mange andre hunde anbefales det at man børster chow chowens tænder nogle gange om ugen, hvis ikke hver dag, og at man sørger for jævnligt at klippe dens negle. Hvis du kan høre kløerne klikke på gulvet, når hunden går, er de for lange. Som følge af sit korte ansigt og mindre plads i mundhulen savler racen typisk en del, ligesom den kan have tendens til at snorke.
Chow chow tilhører en gruppe af særligt hurtigvoksende hunderacer, og også derfor ses der hos racen ofte knogle- og ledproblemer. Der er mange eksempler på, at chow chower har problemer med særligt hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og korsbåndsskader foruden stor risiko for en lidelse kaldet entropion (indadvendte øjenlåg), der får øjenlåget til at rulle indad. Et eller begge øjne kan være påvirket, og det kan i værste fald beskadige øjet og helt sikkert føre til irritation. Hunde med denne lidelse vil ofte gnide sig i øjnene, og det er noget, der kan afhjælpes md et kirurgisk indgreb. Hunde af denne race kan også være udsat for forskellige hudproblemer som bl.a. fugteksem og andre kløende udslæt og i mindre grad også problemer pga. overskydende hud, der lægger sig i folder. Deres kranies flade udformning kan være årsag til flere helbredsmæssige problemer med hud, øjne og vejrtrækning. Hvis du er i tvivl, om din hund er i risiko for at få disse udfordringer, kan din dyrelæge hjælpe dig, og det anbefales ligeledes at man vælger en hund, hvor det flade kranie ikke er overdrevet udtalt. Det er ikke hensigtsmæssigt at avle på chow chower indtil de er omkring 2-3 år gamle – eller køber fra avlere, der avler på så unge hunde – idet nogle af de sundhedsmæssige problemer først viser sig, når hunden er fuldvoksen. Af samme årsag udstedes der heller ikke papirer på chow chow-hunde, der er yngre end 2 år gamle.
· Racenavnet chow chow stammer sandsynligvis fra det kinesiske ’chaou’, der betyder en hund af stor styrke eller ’tshau’, som var navnet på datidens mest indflydelsesrige kinesiske handelsmænd?
· En kinesisk kejser har ifølge en fortælling haft hele 2500 chow chow-hunde? Det krævede efter sigende 10.000 mænd at passe og træne alle hundene. De blev trænet og brugt til sport og som jagthunde
· Der forlyder en historie om, at bamsen – den engelske teddy bear – som vi kender den i dag, første gang blev fremstillet til Dronning Victoria af England i slutningen af 1800-tallet og siden er opstået som fænomen, fordi det ikke var passende for en dronning evigt og altid at gå rundt med sin chow chow-hund på armen? I stedet lavede man ifølge fortællingen en bamse, der skulle ligne hunden og være mere passende at have med sig rundt, men som i større grad kom til at ligne en bjørn. Deraf nutidens bamse.
© 2024. dyreportal.dk 
