Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af racer som sælges i Danmark, du kan med garanti finde det du søger her.
Her hos os har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores dyreannoncer indenfor denne Dalmatiner.
Læs mere i vores leksikon om racen Dalmatiner.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Dalmatineren er én af de racer, som findes, der er lettest at genkende grundet dens meget karakteristiske udseende. Dalmatineren er en loyal, legesyg og intelligent hund, og den elsker simpelthen bare menneskeligt selskab og nærvær. Racen har dog også brug for en del motion for at komme af med sin grænseløse energi, den besidder. Racen er en livlig, selvstændig og aktiv hund, der elsker at bevæge sig og bruge sin næse, men den kan også være en anelse reserveret trods den dejlige egenskaber, som hunden indeholder. Racen er kendt for at være en intelligent hund, der forstår at udnytte det til egen vinding - og derfor kan den altså være en smule beregnende. Det gode ved racen, og noget som er værd at fremhæve er, at den gør relativt sjældent, men fortæller tydeligt, hvis der kommer ubudne gæster på matriklen, som den ikke kender eller er helt tryg ved. Racen vil hellere end gerne deltage i alle familiens aktiviteter, hvis de er tilpas afvekslende, og er noget, som siger den noget. Racen skal have daglige gåture og opgaver med mentale udfordringer, men hvis man kan overholde dette, så har man en rigtig dejlig familiehund.
Dalmatineren trives sammen med mennesker, og hvis den overlades til sig selv i for lang tid, kan den blive destruktiv. Den kan også blive sur og en anelse aggressiv - som faktisk kan ende ud i depression hos hunden, hvis den ikke får stillet sit sociale behov. Denne race er til de mennesker, der ønsker at bruge tid sammen med deres hund, og som har tiden til at give den rigeligt med opmærksomhed. Racen er nok rigtig egnet til at bo i en lejlighed, medmindre familien elsker at gå eller løbe lange ture og gør det dagligt - gerne flere gange om dagen. Dalmatineren egner sig bedre til at bo et sted, hvor den kan løbe og tumle rundt, og få frit løb for sin energi. Racen har navn efter provinsen Dalmatien på Adriaterhavskysten i det tidligere Jugoslavien, men dens oprindelse er uklar og bygger alene på formodninger. Sigøjnere kan have bragt den med fra Indien til Middelhavsområdet, hvor den har været kendt i hvert fald fra 1300-tallet. I 1800-tallet var den populær blandt kuske. Den fulgte vognene, banede vej og advarede mod landevejsrøvere. Dalmatinere har haft mange andre opgaver, fra jagthund, grænse-vagthund, kurerhund, redningshund og rottehund på brandstationerne og trækhund blandt andet for hundeslæder. I dag fungerer dalmatineren først og fremmest som en fremragende familiehund. Racen bliver omkring 60 cm høj, og vejer mellem 25 og 35 kg. Dalmatineren er en yndefuld hund i mellemstørrelsen med en glat, muskuløs krop. Halen er ret lang og er let opadbøjet i en bue. Pelsen er kort og tæt med brune eller sorte pletter på hvid baggrund. Dalmatineren fælder meget, selvom pelsen er kort.
Racen elsker at løbe - også meget gerne lange distancer, hvis den er en mulighed. Når den unge hund er fri, løber den gerne langt omkring, men ved hele tiden, hvor ejeren er, og derfor har den altså ikke en tendens til at løbe væk. Dalmatineren er en yderst energisk og legesyg, men racen er også en følsom og sensitiv hund. Racen er altid loyal overfor sin familie og den er god til børn, men nogle dalmatiner-eksperter advarer om, at hunde af denne race kan være for energiske til meget små børn, men det afhænger selvfølgelig ret så meget af den individuelle hund og dens sind. Racen er intelligent, kan blive velafrettet og kan være god som vagthund, hvis man ønsker at benytte den til dette formål. Nogle dalmatinere kan være reserverede overfor fremmede og aggressive over for andre hunde, som den ikke kender. Andre hunde af racen er frygtsomme, hvis de ikke er blevet godt socialiseret fra hvalp af. Racen er især kendt for at have en særligt god hukommelse og siges at kunne huske dårlig behandling i mange år, og derfor skal man virkelig overveje nøje, hvordan man ønsker at opdrage racen.
Den korte, hårde og glat tilliggende pels er tæt og glansfuld. Pelsen er selvrensende og kræver ingen pleje - og derfor er racen perfekt for familien, som lever en aktiv hverdag og ikke har vildt meget tid. En daglig børstning eller aftørring med en fugtig klud fjerner mange af de løse hår, der sætter sig på tøj, møbler og tæpper, hvor de tydeligt ses.
Dalmatineren er en lærenem og selvstændig race. Den vil gerne lære nyt, og den er samtidig også nysgerrig på nye ting. Træningen skal være varieret, for at hunden ikke mister interessen hurtigt. Træningen må heller ikke være for langvarig og skal indeholde god positiv motivation. Dalmatineren er ofte stædig, så forsøg på indlæring med tvang har ofte en virkning modsat den ønskede.