Hos dyreportal.dk finder du din nye hund eller hundehvalp. En Schæferhund er udover at den bruges som politihund en fantastisk familiehund som er lærenem og trofast overfor sine mennesker. Leder man efter en hunderace med høj intelligens og hjertet på det rette sted er denne race et godt valg.
Lige nedenunder alle vores dyreannoncer, har vi lavet en beskrivelse af med den korrekte information om racen, som giver dig indsigt til at kunne træffe et valg om hunden er noget for dig.
Læs mere i vores leksikon om racen Schæferhund.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Schæferhunden, også bare kaldet en schæfer, er en hunderace som oprindeligt stammer fra Tyskland, hvor den opstod i slutningen af 1800-tallet. I dag er hunden en af de mest populære hunderacer verden over, og er især kendt for at være benyttet af politi og militær over det meste af verden – heriblandt Danmark.
Racen blev skabt i slutningen af 1800-tallet af den tyske hundeavler, Max von Stephanitz, ved at parre forskellige typer af tyske fårehunde. Formålet var at skabe en brugshund, som kunne fungere som tjenestehund for politi og militær. Racen blev første gang vist frem på en udstilling i 1892 i Tyskland, og blot ni år senere, i 1901, blev den første schæfer godkendt som politihund i Tyskland. I de efterfølgende år steg racens popularitet voldsomt og racen er i dag en af de mest populære hunderacer i verden. Den tyske raceklub for schæferhunden er således verdens største raceklub for nogen hunderacer med over 85.000 medlemmer.
Schæferhunden er en stor, muskuløs og kraftigt bygget hund, som har en skrående krop, hvor lændepartiet er markant lavere end skuldrehøjden.
Hannerne er typisk 60 til 65 cm høje, mens hunnerne er 55 til 60 cm høje. Schæferhunden vejer fra ca. 25 kg til 40 kg. Hovedet er kileformet med spidse, opretstående ører. Halen er lang og busket. Pelsen er tæt med en kraftig underpels og sortbrun i forskellige nuancer, fx ulvegrå eller sort. Racen fås dog også i en langhåret variant, som er officielt accepteret af både de danske og internationale hundeorganisationer. Den hvide variant er til gengæld ikke anerkendt af hverken FCI eller Dansk Kennel Klub. Inden for de seneste år har racens udseendemæssige udtryk ændret sig en del, hvor lændepartiet løbende er blevet mere og mere skrående. Schæferhunden ser derfor ikke ud i dag, som den gjorde for 30-40-50 år siden. Det mere skrående lændeparti er formentlig en af årsagerne til at hunden har risiko for at udvikle hofte- og albueproblemer.
Det er ikke helt uden grund, at schæferhunden er en af verdens mest populære hunderacer. Schæferen er nemlig en utrolig alsidig hund, som kan påtage sig et væld af forskellige opgaver, men også bruges til mange forskellige formål. Hunden kan både fungere som selskabs- og familiehund, som vagthund, som tjeneste- og brugshund eller til den aktive familie, som har hunden med på tur og udendørsaktiviteter. Schæferhunden er en klog, vagtsom, nysgerrig og loyal hund, som helst skal socialiseres med andre hunde og børn fra den er hvalp. Det er en hund, som kræver en fast men kærlig hånd og som helst skal opdrages af en erfaren hundeejer. En dårligt opdragen schæfer kan nemlig blive mistroisk, nervøs og aggressiv overfor fremmede. Det er desuden en hund, som kræver daglig motion og aktivering. En schæferhund, som keder sig og ikke får afløb for sin energi, kan blive anspændt og destruktiv. Det er derfor vigtigt at hunden får godt med motion på daglig basis. En veltrænet og velopdragen schæferhund er til gengæld en fantastisk hund – både som en kærlig familiehund til børnefamilien, og som en sporty brugshund til den aktive familie.
Schæferens pels er mellemlang med en tæt underuld og kræver derfor en god gennembørstning jævnligt. Hunden fælder dog alligevel ganske meget. Derudover bør hundens ører efterses og renses hvis der er behov for det, ligesom kløerne kontrolleres og klippes efter behov.
Hoftedysplasi er en af mest udbredte sygdomme, som schæferhunden rammes af. Albueproblemer ses dog også med jævne mellemrum. Derudover har nogle schæferhunde tendens til at udvikle allergi. Schæferhunden bliver typisk mellem 10 og 14 år gammel.