Er du på udkig efter en ny hund? Så er du havnet det hele rigtige sted. Her på Dyreportal.dk kan du finde mange forskellige racer til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din nye bedste ven her. Se alle salgsannoncer for Siberian Husky herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Siberian Husky.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Siberian Husky er en hunderace som oprindeligt stammer fra det nordøstlige Sibirien i Rusland, hvor den bliver brugt som slædehund. Racen er i familie med Samojede-hunden og Alaskan malamute.
DNA-analyser har vist, at Siberian Husky er en af verdens ældste hunderacer.
Siberian Husky stammer, heraf navnet, fra Sibirien i Rusland, hvor den har eksisteret i flere tusinde år. Her blev den brugt, og bruges stadig i dag, som slædehund for tjukter-folket, som er et palæoasiatisk folk bosat omkring Tjukterhalvøen i Rusland. Navnet ”husky” stammer fra eski og henviser til eskimoer. Racen anvendes også på Grønland som slædehund. Første gang man hørte om racen i Vesten var i 1909 hvor hunden blev brugt i et hundeslædeløb i byen Nome ved Alaska i USA. Her vakte racen stor opmærksomhed for sin hurtighed, og blev derfor hurtigt herefter importeret til andre steder i verden, til brug som slædehund, til at komme frem i områder med meget sne.
Siberian Husky er en mellemstor hund, som har et på mange måder ulvelignende udseende. Det er en utrolig flot hund, som ser meget ”vild” ud. Den har en tyk tætsiddende pels, spidse ører, spids næse og smukke klare blå øjne. Pelsen fås i flere forskellige farver, fx sort eller hvid med mørke markeringer.
Siberian Husky anvendes stadig som slædehund og i slædeløbskonkurrencer flere steder i verden, men er i høj grad også brugt som almindelig familiehund. Som familiehund er den venlig og social, men det er alligevel ikke en race, som altid er lige nem at have med at gøre. Det er nemlig en race, som i høj grad er drevet af instinkt, og som derfor kan være svær at træne. Det er derfor en hund, som egner sig bedst til erfarne hundeejere. Det er desuden en meget aktiv hunderace, som har brug for meget motion – hver dag. Hvis ikke de får motion nok, kan de blive rastløse, hvilket kan føre til mistrivsel og at hunden bliver destruktiv eller sågar aggressiv. En Siberian Husky som trives og har det godt, er dog bestemt ikke aggressiv af natur, om end den godt kan være en smule reservereret overfor fremmede.
Racen kommer som regel godt ud af det med andre hunde, hvis den er opvokset sammen med dem. Fremmede hunde kan den derimod godt være noget reserveret overfor – dog sjældent aggressiv. Hunden har et stort jagtinstinkt og vil derfor som udgangspunkt jage alt, hvad der bevæger sig. Det vil sige alt fra katte og andre husdyr, til fugle, råvildt mm. Det er en race, som trives godt i kulde. Den kan derfor godt finde på at grave huller, som den kan ligge i, for at blive kølet ned, hvis det er meget varmt udenfor.
Siberian Husky er en race som er avlet til at kunne overleve under selv de mest barske og umenneskelige forhold i Sibirien. Det er derfor en hund, som er meget robust og hårdfør og nem at fodre da den kan spise stort set alt. Til gengæld kan den have tendens til overvægt, hvis den overfodres eller ikke får motion nok. Den vil nemlig som udgangspunkt spise alt, hvad du giver den. Det er desuden en race, som er lavet til at arbejde hver dag, så hvis den ikke får flere lange gå- eller løbeture hver dag, kan den nemt blive overvægtig. Pelsen kræver moderat pleje og skal helst børstes et par gange i ugen – måske lidt mere i de perioder hvor den fælder.
Siberian Husky er som sagt en meget hårdfør og robust race, som har et godt helbred. Den gennemsnitlige levealder er 11 til 13 år.