Hunden er som bekendt menneskets bedste ven. Her på siden finder du vores store udvalg af voksne hunde til salg, så du kan finde dig en ny følgesvend i livet, som kan bringe dig masser af glæde og gode stunder.
Nedenfor kan du se alle annoncer for voksenhunde til salg. Længere nede på denne side vil du desuden kunne finde information om voksenhunde, og hvilke tanker du bør gøre dig, før du anskaffer dig en fuldvoksen hund som kæledyr.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Det siger sig selv – en hund når voksenalderen, så snart den er trådt ud af hvalpestadiet. Og selvom du formentlig er helt med på, at der er stor forskel på at anskaffe sig en hvalp og en fuldvoksen hund, så er der alligevel et par ting, som er værd at fremhæve.
Selv om der florerer antagelser om, at en voksen hund er svær at træne og har dårlige chancer for at tilpasse sig nye omgivelser – dette i modsætning til en hvalp – så er det altså langt fra sandheden. Faktisk er det ofte forbundet med mindre besvær at bringe en fuldvoksen hund ind i familien. Langt de fleste voksne hunde har lært de mest grundlæggende regler og vænnet sig til at omgås mennesker på en hensigtsmæssig måde. Skulle der være ting, som den voksne hund endnu ikke har lært, er spillet ikke ude. En hund kan nemlig sagtens lære hele livet.
En voksenhund er et godt valg, hvis du gerne vil være foruden det meget heftige aktivitetsniveau, som en hvalp fx kan lægge for dagen. Nok kan en voksen hund sagtens have et stort behov for at blive stimuleret, men langt de fleste ældre hunde holder også af at slappe af og er ikke blege for at flade ud i hundekurven eller på sofaen.
En hund er som bekendt ikke bare en hund – heller ikke selvom der er tale om en hund, der har nået voksenalderen. Hver enkelt hund er sin egen, og her kan hundens race have meget at sige for hundens personlighed og adfærdsmønster.
Når du skal anskaffe dig en voksenhund, er det derfor en god idé at sætte dig ind i, hvilke hunderacer der findes. Her kan du meget vel starte med at undersøge de mest almindelige hunderacer i Danmark. På toppen af listen finder du fx labrador retriever, bichon havanais, golden retriever og fransk bulldog. I din søgning skal du desuden gøre dig klart, om du ønsker en stor eller lille voksenhund – om det skal være en meget aktiv hund eller fx en hund, som skal kunne trives med at være alene hjemme nogle timer om dagen. Der er altså flere parametre, som skal tages med i overvejelserne, før du kan træffe det rette valg af voksenhund. En ting er nemlig at tage højde for dine og familiens behov, men ligeså vigtigt er det at tage hensyn til jeres kommende familiemedlem, så hunden får de bedste betingelser for at kunne trives.
Har du selv en voksenhund til salg, eller vil du gerne købe en? Du har muligheden for at indfri begge dele her på siden. Klik her for at oprette en salgsannonce eller gå til oversigten over vores mange annonce med hunde til salg her.
Hvis ikke du kan finde lige den voksne hund, du søger, så kan du oprette en søgeannonce eller en såkaldt kæledyrsagent. Ved at oprette en søgeannonce gør du det muligt for potentielle sælgere at finde dine kæledyrs-ønsker, så de kan kontakte dig direkte, hvis de synes, I matcher. Opret en gratis søgeannonce her.