Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af racer som sælges i Danmark, du kan uden tvivl finde det du søger her.
Her på hjemmesiden har vi både private hundesælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores dyreannoncer indenfor denne Welsh corgi cardigan.
Læs mere i vores leksikon om racen Welsh Corgi Cardigan.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En Welsh Corgi Cardigan er en hunderace af typen hyrdehunde, som oprindeligt stammer fra Wales. Racen er med tiden blevet mere og mere populær i Danmark, hvilket bl.a. skyldes dens unikke og nuttede udseende med små korte ben, lange krop og store stritører.
Welsh Corgi Cardigan stammer fra Wales, som den menes at være blevet bragt til for mere end 3.000 år siden af keltiske stammer, som migrerede fra Europa. Nogle påstår sågar, at det var vikingerne som bragte corgien til Wales, da de sejlede over Nordsøen og bosatte sig i landet. Racens navn, corgi, kommer fra walisisk og betyder "dværghund". "Cor" betyder dværg og "gi" betyder hund. Navnet henviser til hundens små, korte ben. Welsh Corgi Cardigan blev tidligere brugt som kvægdriver, da den med sin lave højde kunne nappe dyrene i haserne, når de skulle drives til og fra markerne og undgå at blive ramt af spark, når dyrene sparkerede ud efter den. Dengang var corgien et vigtigt redskab for de walisiske bønder, faktisk så vigtig, at man vedtog en lov, som gav alvorlige og strenge straffe til dem, som kunne finde på at skade eller stjæle en corgi.
I 1934 delte man corgien op i to separate racer; Cardigan og Pembroke. Selvom de to hunde ligner hinanden til forveksling, er der store forskelle på deres adfærd og sind. Welsh Corgi Cardigan anses for at være den ældste af de to racer, men teorien er at de begge har de samme forfædre, som de i øvrigt deler med gravhunden. Den engelske dronning, Dronning Elizabeth II af Storbritannien, har haft corgier siden hun var barn og racen har altid været hendes yndlingshunderace. Som tiden er gået, har hun haft intet mindre end 30 forskellige corgier. I dag har hun syv Pembroke Corgier. Hun har sågar skabt sin egen corgi-race ved at krydse en corgi med en korthåret gravhund. Racen har fået tilnavnet "Dorgie".
Noget af det første man bør vide om en Welsh Corgi Cardigan's adfærd, er dens tendens til at nappe. Har du tidligere stiftet bekendtskab med en corgi, ved du, at de har en udpræget tendens til at nappe. Det skyldes racens fortid som hyrdehund, hvor den nappede dyrene i haserne, når de skulle drives til eller fra marken. Det er en adfærd, som ligger dybt forankret i racen, og derfor nærmest umulig helt at vænne den fra.
En corgihvalp skal således have af vide allerede fra den er helt lille, at den ikke må nappe. Det tager tid og kræver en stor portion tålmodighed, at afvænne en corgi fra at nappe, men det kan godt lade sig gøre hvis man er konsekvent og vedholden. Har man små børn, er det vigtigt, at man er ekstra opmærksom på napperiet. Corgien vil nemlig også nappe små børn, og selvom der blot er tale om et nap, så kan det godt gøre ret ondt. Hunden gør det ikke af ondskab, men simpelthen fordi det er et medfødt instinkt. Bortset fra napperiet er en Welsh Corgi Cardigan en nysgerrig, rolig og hengiven hunderace, som egner sig godt som både familie- og selskabshund. Corgien er desuden meget intelligent og lærer nemt og hurtigt kommandoer og tricks, hvis man ønsker det.
På grund af corgiens lange krop, er dens ryg særligt udsat for at blive overbelastet. Sørg derfor for at tage hensyn til hundens ryg gennem hele livet. Lad den fx ikke gå for meget på trapper, eller hoppe op og ned i sofaen eller sengen. Derudover har corgien tendens til let at blive overvægtig, hvorfor det er vigtigt, at du er opmærksom på at den får nok motion og ikke overspiser. Hundens pels er nem og overkommelig. En gennembørstning et par gange om ugen er som regel tilstrækkeligt.