FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Amerikansk Bobtail til salg

Katten er virkelig fantastisk som kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er danskernes andet mest foretrukne kæledyr På Dyreportal.dk finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du søger en kat, så er du havnet det helt rigtige sted. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen Amerikansk Bobtail.

Læs mere i vores leksikon om racen Amerikansk Bobtail.

Køb amerikansk bobtail

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.


 

Amerikansk Bobtail

En Amerikansk Bobtail er en usædvanlig og sjælden katterace, som blev fremavlet i slutningen af 1960’erne. Den er kendetegnet ved dens meget korte, nærmest ”afstumpede” hale, som kun er ca. en tredjedel af, hvad den er hos andre katteracer.

 


Udseende

Foruden den karakteristiske korte hale, er den Amerikanske Bobtail en kat, som på mange måder har et meget ”vildt” udtryk. Dette er da også noget, mange avlere bevidst har forsøgt at fremavle.

Den Amerikanske Bobtail kan derudover beskrives som værende en meget robust og tætbygget kat. Den har en mellemlang bred krop og brede hofter samt et bredt, kileformet hoved med en bred næse og en fremtrædende pande og udtalte kindben.

Den har store, stærke og runde poter. Øjnene er mellemstore og mandelformede og øjenfarven varier typisk med pelsfarven.

Hunnerne er generelt en smule mindre end hannerne, som kan veje helt op til 7,5 kg. En almindelig kat vejer typisk kun ca. 3-5 kg.

Racen findes som både langhåret og korthåret, og kan have alle farve.



Oprindelse

Den Amerikanske Bobtail er en forholdsvis ny katterace, og det er fortsat usikkert præcis hvordan den opstod. Den menes at være dukket op første gang i Arizona i USA i 1960’erne, da et amerikansk par, ved navn John og Brenda Sanders, tilfældigvis fandt en killing siddende ved siden af vejen. De tog den med hjem og besluttede sidenhen at parre den med deres anden kat. Alle killingerne fra kuldet blev født med den karakteristiske korte hale, og kom således til at danne grundlag for den nye race.

Den Amerikanske Bobtail blev anerkendt som en officiel katterace i 1989 – dog kun i USA.



Temperament

Den Amerikanske Bobtail er en legesyg, kærlig og social kat. Den har et moderat aktivitetsniveau, hvor den både kan lide at lege og være aktiv med sin familie, men samtidig også nyder at ligge og slappe af på sofaen. Med sit sociale væsen og kontaktsøgende adfærd, passer den Amerikanske Bobtail perfekt til børnefamilien, eller familien, som i forvejen har et andet kæledyr. Racen er meget omgængelig og kommer godt ud af det med såvel mennesker som dyr.

Den Amerikanske Bobtail er desuden en meget intelligent kat, som elsker at lege og demonstrere sine medfødte jagtinstinkter for sin ejer. Racen er desuden kendt for at være meget lærenem, og kan bl.a. lære at apportere og adlyde specifikke kommandoer. Nogle ejere har sågar berettet om at deres Amerikanske Bobtail har lært at gå i snor.

På lydfronten er det ikke en kat, som siger særlig meget.



Pleje

Den Amerikanske Bobtail har et lavt til moderat behov for pelspleje. Det anbefales, som med alle andre katteracer, løbende at holde øje med kattens tænder og tandkød. Børst gerne kattens tænder ugentligt og giv den en tandrensning hos dyrlægen ved behov. Sørg desuden for at holde ørene rene for snavs og skidt og at klippe neglene efter behov.

Endelig skal man altid sørge for at give katten det korrekte foder.



Sundhed

Kattens karakteristiske korte hale er et resultat af en genetisk mutation, som påvirker haleudviklingen. Det er en ufarlig tilstand.

Den Amerikanske Bobtail er en race, som primært er udbredt i USA. Der findes ikke mange avlere af denne race i Danmark eller sågar Skandinavien. Finder du en, skal du derfor være opmærksom på indavl. Indavl kan give medfødte sygdomme og sundhedsproblemer.

Finder du derimod en ren avlslinje er den Amerikanske Bobtail til gengæld en meget sund katterace, som ikke er kendt for at have nogen nævneværdige arvelige sygdomme.

Der er dog set eksempler på diabetes, men dette er typisk kun noget der sker, hvis katten er blevet fejlernæret, fx ved at primært at være blevet fodret med kulhydratfoder.