Katten er et skønt kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er det andet mest populære kæledyr i Danmark Her på portalen finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du har besluttet at det er tid til at føje en kat til husholdningen, så er Dyreportal.dk det helt rigtige for dig. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen British Shorthair.
Læs mere i vores leksikon om racen British Shorthair.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
British Shorthair, også kendt som “Briten”, er en katterace, som pga. sit store og bløde udseende, også kaldes for ”bamsekatten”. British Shorthair er en gammel katterace som er blevet opdrættet i over 100 år. Den har tidligere været kendt under navnene British Blue og Chartreux.
British Shorthair er Englands nationalkat.
British Shorthair er som nævnt kendt for sit meget ”bamsede” udseende. Det er en middelstor kat, som fremstår rund, fyldig, muskuløs og velpolstret. Den har korte, men solide ben samt store og runde øjne som typisk er kobberfarvet. Hovedet er stort og rundt med tykke kinder, en stærk kæbe og en veludviklet snude. Pelsen er, heraf navnet, kort men tyk og har en grov struktur. Om vinteren bliver pelsen markant længere og endnu tykkere. Farven på pelsen er godkendt i en række forskellige varianter, og kan derfor være både sort, blå, chokoladefarvet, lilla, rød eller creme. Den kan derudover være både med og uden mønster.
Hannerne er generelt større end hunnerne og kan veje helt op til 10 kg, hvor hunnerne typisk kun vejer maksimalt 6 kg.
British Shorthair er ikke en temperamentsfuld kat. Den er derimod meget hengiven, tolerant og kærlig. Den egner sig derfor godt til børnefamilier og som familiekat. Som race er British Shorthair generelt en rolig og afbalanceret kat, som ikke er særligt krævende. Den er desuden god til at være alene hjemme, i modsætning til mange andre katteracer. Den er således hverken destruktiv eller hyperaktiv. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man skal anskaffe sig en British Shorthair, fordi man er meget ude af huset. Selvom British Shorthair elsker at lege, er det ikke en kat, som kræver meget opmærksomhed. Den har det fint i sit eget selskab og kan sagtens underholde sig selv, hvis det kræves.
British Shorthair er desuden en intelligent kat, som kan trænes og lære forskellige tricks og kommandoer. Racen er bl.a. ofte set anvendt i tv-reklamer og film. Alt i alt er British Shorthair en meget nem og medgørlig kat, som kan tilpasse sig de fleste omgivelser. Den passer således fint til en lejlighed og som indekat.
Som navnet også kraftigt antyder hører British Shorthair hjemme i Storbritannien. Racen formodes dog oprindeligt at stamme fra det romerske imperium, hvor den blev holdt som kæledyr og brugt til jagt af skadedyr. Det var romerne som importerede katten til Europa og til de britiske øer. Racen blev første gang fremvist på en udstilling i 1871 og er i dag en af de mest opdrættede katteracer i Europa.
Generelt er British Shorthair en sund race. Der er dog særligt to mulige sundhedsproblemer, man som ejer bør være opmærksom på. Den første er fortykket hjerte og den anden er hofteproblemer. Førstnævnte er en tilstand som primært ses hos hannerne. Man bør derfor, som potentiel køber af en British Shorthair, sikre sig, at katten er undersøgt for denne hjertesygdom. Hofteproblemerne skyldes at hofteskålen og lårknoglen, ved nogle katte, ikke passer sammen, hvilket kan resultere i slidgigt og andre hofterelaterede problemer. Det er uvist præcis hvor udbredt det er blandt racen, men det er noget man som ejer bør være opmærksom på.
Derudover er der selvfølgelig den generelle pleje som bl.a. involverer en god tandpleje, for at forhindre mundinfektioner. Derudover bør ørerne jævnligt renses for skidt og snavs, ligesom øjnene holdes rene. Det kan også være nødvendigt at klippe kattens negle.
British Shorthair er ikke en race, som kræver særligt meget pleje. Man behøver kun børste katten i fældningssæsonen som er i foråret og efteråret. Dette for at undgå at der dannes hårboller.