FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Norsk Skovkat-killing

En norsk skovkat er en smuk race med en tyk, lang pels og et nærmest majestætisk udseende, der har sin oprindelse i de barske skove i Norge. En voksen kat af racen er sød, men norsk skovkat-killinger er slet ikke til at stå for med deres store, mandelformede øjne og kærlige væsen, der gør, at de hurtigt knytter sig til mennesker.

Læs mere i vores leksikon om racen Norsk Skovkat.

Køb norsk skovkat

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.

Køb og salg af norsk skovkat på Dyreportal

Leder du efter en norsk skovkat som dit kommende kæledyr? Det kan vi godt forstå! Katten er et helt fantastisk kæledyr med en stor personlighed, og det er ikke uden grund, at det er et af de mest elskede kæledyr i Danmark. Hos Dyreportal har vi et stort udvalg af norske skovkatte til salg, og det er derfor muligt at finde både voksne norske skovkatte og -killinger, som søger et nyt hjem. Se vores annoncer og tag kontakt til sælger, når du har fundet den kat, som skal være din nye ven. 

Norsk skovkat – historie og oprindelse 

Den langpelsede og robuste norske skovkat er faktisk Norges nationalkat. Under 2. verdenskrig uddøde racen næsten, men i slutningen af 1960’erne formåede man at sikre avlen.

Denne races historie går hundrede, måske tusinde år tilbage, men faktisk kender ingen dens egentlige oprindelse. Den kan både stamme fra den sibiriske kat i Rusland eller fra langhårede katte i Tyrkiet, som skandinaviske vikinger har bragt med hjem. Et andet bud er, at den er et resultat af naturlig avl gennem mange år, hvor katten har tilpasset sig det kolde skandinaviske klima.

Der går mange historier og skrøner om den norske skovkat. En af dem er, at katten ledsagede vikingerne på deres rejser og holdt skibene rottefri. Om det er sandt, finder vi nok aldrig ud af, men sjov er fortællingen da. Vil du gerne vide mere om racen, kan du blive endnu klogere herpå ved at se vores leksikon under emnet norsk skovkat.


En sød kat, der er sin egen herre

En norsk skovkat er både sød og social, men den kræver ikke din konstante opmærksomhed. Katten egner sig rigtig godt som familiekat og kan godt lide selskab af både voksne og børn. Får den ikke sin mad til tiden, vil den fortælle dig det, men ellers er den ikke specielt højlydt. Den er socialt anlagt i det omfang, at den helt sikkert vil følge dig rundt i huset for at hænge ud og se, hvad du laver, men uden at du behøver at kæle med den.

Den norske skovkat kan godt være en smule reserveret overfor fremmede, så det er nødvendigt, at den får tid til at lære gæster at kende på sine egne vilkår. På trods af at racen er opdrættet i skoven, er en norsk skovkat meget tilfreds med livet indendørs, og den har heller ikke behov for at bevæge sig langt væk fra hjemmet. Dog gør den som alle andre katte præcis, hvad den vil, når den vil det.

Stor og robust kropsbygning

En norsk hanskovkat kan nå en vægt på hele 10 kilo, hvilket gør det til en meget stor katterace. Katten har en lang og muskuløs krop med bagben, der er højere end forbenene. Det trekantformede hoved, de store pelsede ører og de mandelformede øjne bidrager til kattens vilde udseende. Desuden gør dens skarpe, stærke og tykke kløer den til en eminent klatrer. Den kan bevæge sig frit på klipper og er samtidig den eneste kat, der klatrer ned med hovedet først. 

Har du problemer med at finde din norske skovkat, så prøv at kigge op. Da racen er meget observant, vil den højst sandsynligt sidde på hjemmets højeste punkt eller i et træ, hvor den har god udsigt og kan overvåge omgivelserne.

Den langhårede pels kræver pleje

Pelspleje er en vigtig del af at opretholde den norske skovkats smukke udseende. Skovkatten er kendt for sin langhårede pels, der kræver regelmæssig pleje. Da den er tilpasset den kolde skandinaviske skov, har den en tyk underpels, der hjælper med at holde den varm. Yderpelsen er meget lang og vandtæt, og den kan findes i forskellige farver og mønstre. For at undgå knuder og filtring bør pelsen kæmmes med en metalkam eller børste 1-2 gange om ugen. Om foråret fælder katten meget, hvilket kan kræve hyppigere børstning for at fjerne løst hår. 

Foruden en god pelspleje anbefales det også at kontrollere og rense kattens ører regelmæssigt samt at trimme kløerne efter behov. Ved at give den rette pelspleje kan du sikre, at din norske skovkat forbliver sund, samtidig med at dens naturlige skønhed bevares. Husk at skabe en positiv og rolig oplevelse under pelsplejen, så det bliver en behagelig tid for både dig og din kat.

Anskaf dig en norsk skovkat gennem Dyreportal

Vi kan formentlig nemt blive enige om, at en norsk skovkat er en bemærkelsesværdig race – det er en fantastisk kat med egenskaber som styrke og venlighed, der er med til at differentiere racen fra mange andre. Med dens smukke udseende og behagelige temperament er det ingen overraskelse, at denne race er blevet så populær blandt katteelskere. Hvis du overvejer at tilføje en norsk skovkat til din familie, kan du finde din kommende killing eller voksne kat blandt de mange kæledyrsannoncer hos Dyreportal. Her har du alletiders mulighed for at finde en velplejet og skøn norsk skovkat, der vil bringe glæde til familien og dit hjem.