FB
Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Ocicat

Leder du efter en Ocicat? Det kan vi godt forstå! Katten er et helt fantastisk kæledyr med en stor personlighed, og det er ikke uden grund, at det er et af de absolut mest populære kæledyr blandt danskerne. Inde hos Dyreportal.dk har vi et stort udvalg af katte til salg. Det er muligt at finde både voksne katte og killinger, som søger sit hjem. Nedenfor kan du tage et kig gennem vores annoncer og finde din nye bedste ven 🐱.

Du kan læse mere om racen Ocicat her.

Læs mere i vores leksikon om racen Ocicat.

Køb ocicat

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Ocicat

En ocicat er en race inden for katte, som til forveksling ligner en vildkat. Det gør den på trods af, at den ikke har noget vildt DNA i sin gener. Racen er opkaldt efter ozelotten, som er et stort kattedyr fra Mellemamerika, pga. dens lighedstegn med den.



Historie og oprindelse

En ocicat er ikke en særlig gammel katterace og blev skabt allerede i 1964 i USA, hvor man parrede en siameser og en abyssinier. Her fik man et kuld killinger, hvor én af killingerne havde en elfenbensfarvet pels med pletter. Den vakte stor opsigt og begejstring blandt mange opdrættere, og nogle år senere blev et avlsprogram stablet på benene. Efter 23 års avlsarbejde, vandt en ocicat for første gang et mesterskab i CFA (The Cat Fanciers' Association) i 1987. Det blev startskuddet for en udvidelse af avlsprogrammet, som herefter blev påbegyndt andre steder i verden, herunder Europa. Sverige var det første land i Skandinavien, som katten kom til. Det skete i 1991. Et par år senere kom katten til Finland og i 1996 så vi den første ocicat i Danmark. Siden da har racens popularitet i Danmark vokset stødt, og vi har i dag ca. 10 opdrættere af racen, mens der er ca. 400 eksemplarer registreret. Det primære fokus i avlen af ocicat har været at skabe en racekat med vildkattens vilde udtryk og udseende, men med tamkattens blide og hengivne temperament. Og det må man sige, man er lykkedes med, med ocicat.



Udseende og kendetegn

En ocicat er en mellemstor, muskuløs og atletisk kat. Den har på mange måder et ret ”vildt” udtryk, hvor man bl.a. kan se tydelige aftegninger af både muskler og knogler, når katten bevæger sig. Den udstråler desuden selvsikkerhed og styrke, når den bevæger sig rundt. Lidt ligesom en lille løve. Kattens ben er lange, men muskuløse og brystpartiet er massivt og stærkt. Hovedet er kileformet med store mandelformede øjne. Blå er den eneste øjenfarve, som ikke er godkendt til racen.

Pelsen er kort, men tyk og meget glansfuld. Kattens grundfarven er altid elfenbensfarvede, men derudover kan den have forskellige farver aftegninger. I alt 12 forskellige slags aftegninger er godkendt til racen.



Temperament og karakter

En ocicat er en meget aktiv og social race, som godt kan have lidt temperament, eller ”krydderi” om man vil. Det betyder, at man skal være forberedt på, at det er en kat, som har brug for aktivering, og som kræver, at man bruger sin tid og energi på den – hver dag. Man kan derfor med fordel anskaffe sig to ocicat hvis man ved, at den til tider vil være meget alene. Racen kommer nemlig nemt til at kede sig, og en ocicat som keder sig, kan godt være meget destruktiv. Den har brug for adspredelse og får den ikke det, vil den blive frustreret og ulykkelig. En ocicat kan dog sagtens fungere som en rigtig god familiekat. Den er glad for børn, som den elsker at lege med, og kan også sagtens med andre kæledyr, fx hunde. Det anbefales at holde katten primært som indekat, men har man en have, kan man med fordel indhegne den, så katten har mulighed for at komme ud. Du bør dog aldrig lade din ocicat løbe frit, før den er moden nok til det. Det vil sige, når den er omkring 8-10 måneder gammel.



Sundhed og sygdom

En ocicat er generelt en sund og rask kat, som ikke lider af nogen alvorlige arvelige sygdomme eller helbredsproblemer. Racen har dog en tendens til let at udvikle tandkødsbetændelse i forhold til andre racer, hvorfor det er vigtigt, man løber kontrollerer kattens tænder og tandkød. Man kan med fordel børste tænderne et par gange i ugen, for at forebygge eventuelle problemer.