Leder du efter en Orientaler? Det kan vi godt forstå! Katten er et helt fantastisk kæledyr med en stor personlighed, og det er ikke uden grund, at det er et af de absolut mest populære kæledyr blandt danskerne. Inde hos Dyreportal.dk har vi et stort udvalg af katte til salg. Det er muligt at finde både voksne katte og killinger, som leder efter sit evige hjem. Her kan du tage et kig gennem vores annoncer og finde dit nye kæledyr 🐱.
Du kan læse mere om racen Orientaler her.
Læs mere i vores leksikon om racen Orientaler.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
Orientaleren er en menneskeskabt race inden for domesticerede huskatte, som er tæt beslægtet med siameseren. En orientaler bliver også nogle gange kaldt for en orientalsk korthåret.
Orientaleren stammer fra siameseren, som den har mange lighedstegn med. Man ønskede en kat, som havde siameseren ynde og elegance, men med et lidt roligere og mere afdæmpet temperament. Man valgte derfor at blande den med den europæiske korthåret, som har et blidere sind. Resultatet blev orientaleren, som mange mener, er den perfekte katterace mht. udseende og temperament. Ifølge CFA, The Cat Fanciers' Association, er en orientaler ikke én bestemt katterace, men derimod en betegnelse for en række forskellige katteracer, som alle har sin oprindelse i siameseren. Orientaler-katten kom til Danmark første gang i 1973.
Orientaleren ligner på mange måder meget siameseren, som er en lille til mellemstor kat. Orientalske katte er generelt kendt for at være slanke, elegante og med et yndefuldt udtryk. Benene er lange og tynde med ovalformede poter. Halen er lang og tynd. Hovedet er lille, aflangt og kileformet. Øjnene er klassisk orientalske, dvs. skråtstillede og mandelformede. Øjenfarven er typisk lysegrøn, men kan også være blå. Ørerne er store og åbne Pelsen er kort, fin og tæt og silkeblød. Der findes også en langhåret variant af racen, som har en mellemlang pels, men ingen underuld. Racen er godkendt i mere end 500 forskellige farver og mønstre. En orientaler vejer typisk mellem 2 og 4,5 kg.
Orientalske katte er generelt kendt for at være livlige og intelligente katteracer, og dette er da også tilfældet med orientaleren. De elsker at følge med i, hvad der sker i hjemmet, og er meget nysgerrig. De kan således godt finde på at åbne skabe eller døre, hvis de kan komme afsted med det. Orientalerens høje intelligens viser sig ved, at den er meget lærenem. Den kan bl.a. lære at gå i snor ligesom en hund og at adlyde bestemt kommandoer. Det kræver dog tid og tålmodighed.
Generelt er orientaleren en kat, som kræver en del opmærksomhed. Det er en meget social kat, som trives bedst i selskab. Det er derfor ikke en kat, som egner sig til at være meget alene. Hvis man bruger sin tid og energi på sin orientaler, vil man til gengæld få en kærlig og hengiven kat, som vil være ens tro følgesvend resten af livet.
Da orientaleren oprindeligt stammer fra siameseren, betyder det, at den desværre har arvet nogle af dennes sundhedsproblemer. Disse værende bl.a. øget risiko for mundinfektioner, hjerteproblemer og astma. Disse tilstande er alle nogen, man bør være opmærksom på, før man anskaffer sig en orientaler. Man skal dog huske, at disse tilstande er genetiske, hvilket betyder, at de er relateret til kattens race. De nævnte tilstande er derfor ikke nogen, som kattens nødvendigvis vil have, eller som har en høj forekomst. Det er derimod blot en opmærksomhed man bør have.
Oplever man symptomer på nogen af de nævnte tilstande, bør man søge hjælp hos dyrlægen med det samme.
Orientaleren har relativt let ved at blive overvægtig, hvilket er noget, man skal være meget opmærksom på. Kattens kropsbygning tåler nemlig ikke overvægt særligt godt, og kan belaste dens lange og tynde ben meget, hvis den bliver for tungt. Derudover bør man jævnligt kontrollere kattens tænder, for at sikre, at der ikke er tandsten. En årlig tandrensning hos dyrlægen tilrådes også, da racen godt kan have tendens til parodontose.
Orientalerens pels kræver ikke særlig meget pelspleje. En børstning en gang om ugen er derfor som regel nok. Den langhårede variant kræver dog en anelse mere pelspleje, men ikke noget voldsomt, da den ikke har nogen underuld.