Leder du efter en Siameser? Det kan vi godt forstå! Katten er et helt fantastisk kæledyr med en stor personlighed, og det er ikke uden grund, at det er et af de absolut mest populære kæledyr blandt danskerne. På Dyreportal.dk har vi et stort udvalg af katte til salg. Det er muligt at finde både voksne katte og killinger, som leder efter sit evige hjem. Her kan du tage et kig gennem vores annoncer og finde dit nye kæledyr 🐱.
Du kan læse mere om racen Siameser her.
Læs mere i vores leksikon om racen Siameser.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En siameser er en orientalsk katterace, og en af de mest kendte racekatte i verden. Katten er bl.a. kendt for sit unikke og smukke udseende.
Siameseren er en af verdens ældste katteracer, og dens historie går derfor mange år tilbage i tiden. Således har man billeder og beskrivelser af racen helt tilbage fra 1350’erne. Siameserens præcise afstamning er ukendt, men den menes at være fra det sydøstlige Asien, nærmere bestemt Thailand. Der går myter om, at siameseren for mange hundrede år siden i Thailand, blev brugt som tempelkat, hvor den bl.a. blev brugt som vagtkat. Siameseren kom første gang til Europa i 1884, hvor en mand fra Storbritannien ved navn Owen Gloud, fik to siamesere af sin søster i gave, som var importeret fra Thailand. De to katte fik senere et kuld killinger på i alt tre katte, og disse skulle vise sig at blive de første siameserkatte, til at blive vist frem på en kattemesse. Dette skete på showmessen, The Crystal Palace Cat Show, i 1885. Kattene vakte stor opsigt og begejstring for deres smukke udseende, og flere katte blev efterfølgende importeret til Storbritannien og det øvrige Europa. I 1892 vedtog man den første racestandard for siameseren, og katten er siden 1927 blevet officielt avlet i Tyskland og senere i resten af verden.
I dag er racen er af de mest populære katteracer i Europa og Nordamerika.
Siameseren er en mellemstor kat, med en lang, slank og elegant krop. Siameseren har desuden også lange ben og en lang hals. Den er derfor kendt for sit meget æstetiske og majestætiske udseende. Katten har et aflangt og kileformet hoved, lange opretstående ører og en lang og lige næse. Øjnene er mandelformede, let skrå og typisk blå. Siameserens pels er kort, blank og tæt med kun ganske lidt underuld. Racen er det man kalder ”halv albino”, hvilket betyder, at den kun danner en ganske lille mængde af pigmentstoffet melanin. Dette er årsagen til racens unikke og karakteristiske udseende, hvor det meste af pelsen er cremefarvet, men med mørke maskninger. Farven kaldes ”seal-point”. Siameseren fødes dog helt cremefarvet og de mørke områder opstår først efter nogle uger. En hunkat vejer ca. 3-4 kg mens en fuldvoksen hankat vejer ca. 4-5 kg.
Siameseren er kendt for at være en meget ”talende” kat, som gerne kommunikerer med sin ejer – hele tiden. En siameser er således ikke genert eller bange for at bruge sin stemme. Den er meget vokal og giver tydeligt udtryk for sine følelser, eller hvis der er noget, den gerne vil have.
Derudover er siameseren kendt for at være en yderst social kat. Det er ikke en kat, som egner sig til en familie, som er meget ude af huset og væk hjemmefra. Sådan et miljø vil siameseren mistrives i. Siameseren har derimod brug for selskab, aktivering og socialisering og den følger gerne sin ejer rundt i huset, for at se, hvad man laver. Det anbefales, at man anskaffer sig to siamesere, hvis man er meget væk hjemmefra, så de kan holde hinanden ved selskab. Hvis man bruger sin tid og energi på siameseren får man til gengæld også en kat, som er meget hengiven og kærlig og som vil være ens tro følgesvend resten af livet.
Generelt er siameseren en sund og rask kat, om end der er nogle sundhedsproblemer, man i højere grad ser hos siameseren, i forhold til andre katteracer. Dette værende bl.a. mundhulebetændelse, som skyldes tandsten. Det er derfor vigtigt jævnligt at efterse kattens mundhule. Derudover har siameseren en øget risiko for at blive ramt af astma.
Siameseren kræver stort set ingen pelspleje. Man kan typisk nøjes med en let børstning ved behov.