En kat er et helt genialt kæledyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er et af de mest populære kæledyr i Danmark Her på siden finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du har besluttet at føje en kat til familien, så er Dyreportal.dk det helt rigtige for dig. Herunder kan du se alle aktuelle salgsannoncer for racen Snowshoe.
Læs mere i vores leksikon om racen Snowshoe.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En snowshoe er en katterace som stammer fra USA, hvor den kom frem i 1960’erne. Racen er resultatet af en krydsning mellem en siameser og en amerikansk korthåret. Katten er kendt for sit sociale væsen og energiske og legesyge temperament.
Racen blev udviklet i USA i 1960’erne af en kvinde ved navn Dorothy Hinds-Daugherty. Dorothy var oprindeligt siameseropdrætter, men valgte på et tidspunkt at prøve at krydse en af sine siamesere med en amerikansk korthåret. Resultatet blev et kuld killinger med hvide poter og siameserens ansigt. Det er herfra racens navn stammer, Snowshoe (snesko). Dorothy var begejstret for de små nye killinger, med de hvide poter, og forsøgte flere gange at tage dem med på lokale katteudstillinger. Kattene blev dog ikke anerkendt som en rigtig race, så hun besluttede sig for at avle dem rene og iværksatte derfor et decideret avlsprogram, med henblik på at skabe en helt ny race. Det skulle dog vise sig, ikke at være en helt let opgave, at genskabe killingerne med de hvide poter. Nogle fik fx sorte poter, i stedet for hvide, mens andre fik helt andre aftegninger. Til sidst lykkedes det dog, og katten med de hvide poter blev anerkendt som en officiel race af Cat Fanciers Federation i 1982. Senere, i 1990, blev racen også anerkendt af American Cat Fanciers Association og i 1993 af The International Cat Association.
En snowshoe er en lille til mellemstor kat, med hvide markeringer på ansigtet, poterne og brystet. Særligt de hvide markeringer på poterne, er det, som racen er kendt for. Racen har et trekantet, kileformet hoved med store ører og mandelformede øjne, der som regel har en klar blå farve.
Kattens krop fremstår stærk og muskuløs. Pelsen er kort, glat, blød og tæt og uden underuld. Den er godkendt i farverne chokolade, lilla, sortbrun, bestøvet, blå og tofarvet hvoraf den ene af farverne skal være hvid. Halen er som regel lys ved roden, og bliver mørkere og mørkere ud mod spidsen. En snowshoe kan veje alt mellem 2,5 kg og 5,5 kg. Hannerne er typisk større og tungere end hunnerne.
En snowshoe er en kat, som kræver meget opmærksomhed. Det er formentlig en af de mest sociale katteracer, der findes. Man skal som kommende ejer af en snowshoe, derfor være opmærksom på, at det er en race, som kræver at du bruger tid på den – hver dag. Den egner sig heller ikke til at være alene hjemme mange timer om ugen. Er man det, bør man overveje en anden race. Racen har desuden tendens til at binde sig meget tæt til én bestemt person, som den typisk får et meget nært forhold til. Derudover er en snowshoe en meget legesyg, intelligent og energisk kat. Særligt killingerne er kendt for at være nogle rigtige banditter, pga. deres nysgerrighed og legelyst. Katten falder dog til ro med alderen, men bevarer lysten til at lege og deltage i hjemmet hele livet. Hvis man har tiden og tålmodigheden til det, kan man træne sin snowshoe til mange forskellige ting. Katten er intelligent og kvik, og opfanger hurtigt hvad det er, ejeren ønsker. Endelig er katten kendt for at ”tale” meget, dog med en blid og mild stemme. Man er derfor aldrig i tvivl om, hvis der er noget, ens snowshoe gerne vil. Den skal nok gøre dig opmærksom på det. Med en snowshoe i hjemmet og i sit liv, kommer man aldrig til at kede sig. Her får man en sjov og trofast livsledsager resten af livet.
Der findes ingen kendte arvelige, genetiske sygdomme hos racen.
En snowshoe kræver moderat pelspleje. En børstning en til to gange om ugen er som regel nok.