Den franske bjerghest Cheval de Merens har været til i mange år. Først i de franske bjerge, hvor den fik sit karakteristiske faste fodfæste i bjergterræn og i dag som en pony med succes ved konkurrencer og en streng stambog i håbet om at skabe en hest i så god kvalitet som overhovedet muligt.
Læs mereCheval de Mérens bliver stadig af og til kendt som Ariégos ponyen – dens gamle navn. Den havde nemlig sit hjem i Pyrenæerne og Ariégos bjergene i det sydlige Frankrig i sin tid. Ponyen blev derfor opkaldt efter det område, hvor den boede de første mange år af dens liv.
I dag findes der to typer af den lille franske bjerghest: en lille, let og traditionel bjerghest og den lidt højere, mere sporty og mere moderne hest. Begge typer bliver i dag brugt som rideheste, men det vil typisk være den lidt højere og mere moderne type, der ses til konkurrencerne. Derudover kan de også ses som køreheste, hvor de også opnår fin succes.
Fakta og racebeskrivelse
Type: Let bjerghest
Oprindelse: Racen er hjemmehørende i Pyrenæerne og i Ariégeois bjergene i det sydlige Frankrig.
Anvendelse: Bruges i dag som ridehest og som avlshest. Enkelte udmærker sig også som køreheste.
Eksteriørbeskrivelse: Der er to type indenfor racen Cheval de Merens:
Den traditionelle Merens: En lille let hest, der er tilpasset bjergene.
Den moderne Merens: en mere sportslig type, der er kendt for sin elegance.
Derudover er der strenge krav for, hvordan en Cheval de Merens skal se ud, hvis de skal optages i stambogen. Det generelle udseende beskrives i dag som værende en stærk og kompakt krop med energiske bevægelser. Hovedet er typisk lige eller har en let konkav profil med en flad pande og brede, korte ører. Den har et karakteristisk skæg, der vokser under kinderne og en kort til mellemlang hals afhængig af typen. Skuldrene skal gerne skråne og have en moderat længde, mens brystet er bredt og dybt. Manken er ofte bred og flad med en dyb omkreds. På en traditionel Cheval de Merens er længere og stærkere, mens den foretrækkes kort på de moderne sportsheste. Krydset er muskuløst, halen er fast ansat, benene er stærke og solide, og leddene er veldefinerede.
Farve: Sort
Størrelse: Størrelsen afhænger af, om de er opdrættet i bjergene eller på sletterne. Hestene fra sletterne er typisk større. Gennemsnitligt ligger de dog mellem 145 cm i stang og 155 cm i stang. Hingstene må genre være lige lidt højere end hopperne.
En cheval de merens skal have mange af bjerghestens egenskaber i sin personlighed. Den skal være rolig og føjelig, og så skal den være villig til at arbejde for sin rytter. De er hårdføre, og de er også meget alsidige. De har før – og kan stadig – bruges som arbejdsheste. Mere typisk er det dog at se dem på konkurrencepladser eller som køreheste, hvor de også udmærker sig.
Racen Cheval de Merens opdrættes stadig i bjergene, og de har også fået lov til at gå på sletterne. De skal gerne bo i kolde områder, da de ikke håndtere varmen særligt godt. Til gengæld har de bevaret deres hårdførhed overfor kulde, og mange føl fødes direkte i sneen uden hjælp fra mennesker. De fungerer desuden på kun ringe mad – også selvom de skal i arbejde. På den måde er det en utroligt nem hest at have med at gøre, og den kræver kun minimal pleje.
De betragtes som værende nogle af de mest elegante heste, og deres arbejdsomhed hjælper dem med at nå langt på konkurrencebanerne. Stutterierne udvælger enkelte og meget fine heste til at avle afkom. De forsøger at nå så god en kvalitet af heste som overhovedet muligt, så der er meget strenge krav for både hingste og avlshoppers udseende og kompetencer.