Tilbage til alle racer

Leksikon: Dansk Sports Pony

Dansk Sports Pony er betegnelsen på ponyer i foreningen af Danske Sports Ponyer og altså ikke en selvstændig race. Avlen med den Danske Sports Pony begyndte for alvor omkring 1970. Målet er den fine pony vi ser i dag. En pony der er egnet til unge og børn. En hest med et godt sind, som er samarbejdsvillig og som har et elegant udsende.

Læs mere
Dansk Sports Pony

Karaktertræk for en Dansk Sports Pony

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Dansk Sports Pony er en alsidig pony

Ud over at være en smuk og sund lille hest er den Dansk Sports Pony også en meget alsidig hest. Den bruges såvel til spring som til dressur.


Målet for avlen af Dansk Sports Pony

Målsætningerne for avlen med den Dansk Sports Pony var og er stadig at fremavle den mest ideelle pony, i alle tre størrelser, for unge ryttere.

Den ideelle Danske Sports Pony har en vindende og stor udstråling. Den skal være både udtryksfuld og harmonisk. Frem for alt, er Dansk Sports Pony en velfungerende pony, i alle henseender. Den har en flot gang og er god at manøvrere med. Derudover må den meget gerne have et ædelt udsende, der både er harmonisk, stærkt og godt afbalanceret i proportionerne.

Dansk Sports Pony – Racebeskrivelse


Type: Pony. Pony er en type hest, der højst må have et stangmål på 148 cm, med sko. Dansk Sports Pony er en sporty pony.

Oprindelse: Danmark. Avlen er påbegyndt i Danmark omkring 1970.


Udbredelse: Hovedsageligt Danmark. Dansk Sports Ponyer er solgt til udenlandske købere, men endnu ikke i særlig høj grad.


Blod: Dansk Sports Pony er af typen varmblod.


Egenskaber: Racen er alsidig og bruges både til spring og dressur og i mindre målestok til kørsel.


Farver: Oprindelig var Dansk Sports Pony i mørke farver. I dag accepteres alle farver og farvesammensætninger.


Stangmål: Højest 148 cm uden sko. Dansk Sports Pony findes i alle tre stangmål. Kategori et 138,1-148 cm, målt uden sko, kategori to 128,1-138 cm, målt uden sko og kategori tre små heste op til 128 cm, målt uden sko.


Temperament

Både temperament og vilje skal være så unge ryttere nemt kan håndtere hesten. Hesten må ikke være hidsig og egenrådig, men skal kunne håndteres af både børn og unge.


Hest og pony

En Dansk Sports Pony er en hest af typen pony. Stangmålet er afgørende for hvornår en hest kan klassificeres som pony. En udvokset pony må ikke blive højere en 148 cm, målt uden sko. Bliver ponyen højere end det tilladte stangmål, kan den ikke længere rides i kategorier for ponyer.