Holstenerracen er en gammel race, der tilhører gruppen af varmblodsheste, som karakteriseres ved at være lette og elegante og skabte som rideheste. Man kan spore holsteneren helt tilbage til midten af middelalderen, hvor den græssede på områderne omkring et kloster i den tyske region Slesvig-Holsten, hvorfra den også har sit navn. Racen var allerede dengang en populær hest ved landbruget og i militæret, og den udtalte samarbejdsvillighed, intelligens og gode sind gør holsteneren velegnet til at træne. I dag er racen udbredt i hele verden og rigtig mange holstenerheste bruges til sports- og konkurrenceridning i alle discipliner med stor succes. Dens sind og temperament lægger op til en høj grad af aktivering og både fysiske og mentale udfordringer, hvilket vil kræve en væsentlig indsats af ejeren, men derudover er det en race, der er nem at passe. Det er en stærk hest, der på trods af sine mange kræfter er meget ædel og velproportioneret med lange, slanke ben, en flot, blank pels og et stilfuldt og fint hoved. Oftest er de brune eller i mindre omfang som sorte eller skimmelfarvede og med mindre hvide aftegninger. Den ideelle højde for en holstener er 160-175 cm i stangmål.
Læs mere
Holsteneren er kendt for sin store styrke og udholdenhed i mange forskellige henseender både på ridebanen, i landbruget, som militærhest og til kørsel. Det er dens særlige modige og duelige væsen og tålmodige og ukomplicerede sind, der gennem tiden har gjort den både eftertragtet og skabt dens særdeles gode rygte blandt de forskellige hesteracer. Holstenerens temperament er pålideligt og godmodigt, og racen er både lærenem, samarbejdsvillig og kan tåle høj belastning både fysisk og mentalt i indlæringssammenhæng. Fysisk gør holsteneren sig også bemærket ved at have en utrolig stor bevægelighed, og det er netop kombinationen af den overbevisende fysik og et alsidigt sind, der gør den til en enestående konkurrencehest inden for alle hestesportsdiscipliner og særligt som springhest.
I Danmark findes avlsforbundet Grænseegnens Holstener Hesteavlsforening (GHH), der ønsker at fremme den rene avl af holstenerhesten og at fremme den generelle forståelse for hesteracen, avlen og opdrætningen. Målet med avlen er en ædel, storrammet, præstationsstærk, formel og alsidig hest med dynamiske og sammenhængende bevægelser. Med andre ord ønskes det, at holsteneren er en fornem og fejlfri hest med tørre lemmer og tørt hoved (slankt med fremtrædende muskler), store kropspartier og lange ben, med stor udholdenhed, indlæringsevne og kompetencer for træning og konkurrence, samt særligt smidige led og lemmer med stor bevægelighed.
Holsteneren kan ift. de godkendte racebestemmelser have alle rene farver med kun få eller slet ingen hvide aftegninger. Oftest ses aftegningerne på benene som sokker eller som små aftegninger i hovedet oftest i panden eller på mulen.
Holsteneren har et stangmål, der typisk ligger et sted mellem 160-175 cm målt fra jorden og op til vandret ud for der, hvor manen begynder. Normalt er den brun, sort eller skimmelfarvet, men alle rene farver med få hvide eller ingen aftegninger forekommer også, selvom de tre førstnævnte er de mest almindelige. Holsteneren er kendetegnet ved et stort, elegant hoved med en smuk, buet hals, der yderligere understreger den elegance og lethed, som holsteneren er særligt kendt for. Ryggen er lang og lige, dvs. uden meget markant svaj, og benene er stærke men slanke. Den har lange, smalle ører, der giver den sit vågne og opmærksomme udtryk, der også er en del af dens væsen. Det er netop holstenerens kombination af styrke og ynde, der har gjort den populær som sportshest. Pelsen er glat og blank med en mellemlang hale og ofte en relativt kort man.
Som racens navn også afslører, har holsteneren sin oprindelse i Slesvig-Holsten i Tyskland, hvor der i midten af middelalderen var utrolig stor succes med avl af heste, og det er også netop dette systematiske arbejde, der har skabt holstenerracen, som er en af de ældste varmblodsracer i Tyskland. Man kan spore holsteneravlen helt tilbage til 1200-tallet, hvor Greven af Holsten angiveligt gav et kloster i den tyske by Uetersen rettigheder til at holde heste på de omkringliggende områder. Klosterets munke fortsatte avlen af hestene i flere hundrede år, hvorefter private jordejere overtog den og fortsatte avlsarbejdet, fordi der stadig var stor efterspørgsel på den race, hestenen med tiden var blevet avlet frem til. Der blev i den tyske region brugt mange ressourcer på at opretholde og pleje avlsarbejdet af holstenerracen, og i løbet af de næste århundreder blev holsteneren også udbredt og anerkendt i store dele af Europa.
Holsteneren blev oprindeligt brugt i både landbruget som bl.a. trækhest, men op gennem middelalderen var den også eftertragtet og hyppigt anvendt som krigshest til brug for militærets artilleri. Som behovet for heste til krigsbrug og i landbruget er faldet i den moderne tid, er der løbende blevet tilført andre racer i holsteneravlen for at forfine racen og gøre den bedre egnet til de nye forhold som hovedsageligt køre- og konkurrencehest. Racerne som man har krydset holsteneren med, er de engelske British Yorkshire Coach, Cleveland Bay og engelsk fuldblod. I dag har avlen skabt en af de mest populære og indflydelsesrige racer inden for sportsheste, og holsteneren gør det særligt godt i både spring og dressur. Man mener, at der i tidligere tider har været spansk og sydeuropæisk, måske endda nordafrikansk blod indblandet i avlen, hvilket har givet racen sin store anvendelighed, bevægelighed og ridelyst. Holsteneren er kendt og udbredt over hele verden i både Europa, USA, Afrika og Asien og er en yderst populær og dygtig konkurrencehest, der gør sig bemærket ved både EM, VM og til OL.
For holsteneren, ligesom det gælder for alle andre heste, er pasningen vigtig for hestens velbefindende og almene sundhed. God pleje indebærer, at hesten dagligt ses efter for sår og skader, at hovene renses, ses efter, og hvis hesten har sko på, skal disse også tjekkes, ligesom hovene typisk skal beskæres hver 6.-8. uge. Den daglige pasning har også til opgave at sikre, at din hest opfører sig som normalt. Ændring i adfærd hos hesten kan skyldes sygdom eller smerter. Alle heste bør behandles med ormekur 1-2 gange om året, og der kan med fordel tages en gødningsprøve for at undersøge, om hesten har orm. Både før og efter ridning bør hesten strigles, så sadel og hovedtøj ikke kommer til at gnave eller være til gene, hvis hesten er beskidt, og så snavs og støv efter ridning ikke generer hesten eller bliver årsag til infektioner. Striglingen er derudover også en naturlig anledning til at få gået hesten efter for førnævnte sår og skader. En del af at pleje og passe en holstener – og en hvilken som helst anden hest – er også at tage sig af dens tandpleje. Særligt for dyr, der tages ud af dets naturlige rammer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad det betyder for dyrets trivsel. For hestehold gælder her bl.a., at tandspidserne muligvis skal raspes, fordi tænderne ikke slides i samme omfang, som de ville blive det i naturen, og fordi grimen trykker kinderne ind mod tænderne, samt at kindtændernes tandstilling observeres og korrigeres, hvis det er nødvendigt for hestens bid.
Generelt er det vigtigt at holde øje med din hests adfærd, fordi ændringer i opførslen kan være tegn på mistrivsel i den ene eller anden form. Hvis din hest ikke opfører sig, som den plejer – hvis den pludselig er meget stille, urolig eller ikke viser samme interesse for sine omgivelser – bør du derfor være ekstra opmærksom på, om den har skader, har ondt, er fejlernæret eller mangler aktivering eller har for lidt social kontakt med andre heste.
Rideheste og derfor varmblodsheste bliver ofte ramt af rygproblemer. Hold øje med om den er øm, om den reagerer på tryk og om den præsterer, som den plejer (går den langsommere, bliver den hurtigere træt). For at undgå rygproblemer skal man forsøge at undgå for ensformig ridning, og det er derfor en god idé at udarbejde et træningsskema, så hestens aktiviteter bliver varieret og muskulaturen og skelet dermed bliver opbygget og trænet jævnt og gradvist. De ensformige bevægelser giver hesten spændinger og gør dens muskler stramme, hvilket er det, der giver hesten smerter. Det underlag hesten trænes på er også en vigtig faktor, når det handler om hestens ryg. Dette skal også varieres, så man hele tiden veksler mellem sand, asfalt, skovveje, jord, græs, op og ned ad bakker m.v. Og så skal en hest have hviledage.
Rygproblemerne kan også forårsages af halthed eller en dårligt tilpasset saddel. Haltheden kan forebygges på sammen måde som de træningsforårsagede rygproblemer ved at lave en træningsplan der sikrer, at hestens bevægelser varieres og ikke bliver for ensformige, så hestens muskulatur belastes ujævnt. På samme måde skal sadlen hele tiden tilpasses og justeres, så den altid sidder ordentligt og optimalt på hesten og hverken er for lille eller for stor, for stram eller for løs.
En anden årsag til varmblodshestes rygproblemer er en diagnose, der hedder kissing spines. Sygdommen er arvelig og skyldes, at torntapperne i hestens rygrad skubbes sammen som en harmonika, så de rører ved hinanden og derved forårsager smerte hos hesten. Det er som regel området lige bag sadlen eller over lænden, der bliver påvirket. Symptomerne vil ofte være en hest, der forsøger at sænke den bagerste del af ryggen og dermed holde sin ryg mere lige uden det sædvanlige og naturlige svaj i ryggen, nedsat brug af bagparten, præstationsnedsættelse og mindre bevægelighed i ryggen. Rigtig mange heste har torntapper, der ved røntgen viser sig at ligge tæt, uden at de har gener af det, og der er derfor også først, når en hest oplever ovestående symptomer og smerter, at man diagnosticerer med kissing spines. Behandlingen af sygdommen har ændret sig med tiden. Hvor man før opfattede diagnosen som en dødsdom og en rygoperation som den eneste udvej, er der i dag gode resultater med genoptræning af ryggen evt. kombineret med lokale binyrebarkhormonblokader og antiinflammatoriske midler for at lindre hestens gener. Rygtræningen er et spørgsmål om at hjælpe hesten til at styrke sin core-muskulatur og bruge sin hals, ryg og bagpart aktivt for at opbygge muskelstyrke. Der findes flere forskellige eksempler på øvelser, men et par af dem kan f.eks. være at øve at gå baglæns, ridning op ad bakke og arbejde med sænket hals.
· Selvom holstenerracen i population er en lille race, var hele 70% af alle tyske heste ved OL i 1984 holstenere?
· Racen regnes desuden, sammen med hannoveranen, for den mest succesfulde hest inden for springkonkurrencer?
· Den danske dronning fra 1648-1670, Dronning Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, dyrkede efter sigende også den tyske ridekunst og havde angiveligt en hvid holstener?
© 2024. dyreportal.dk 
