Den glade, nysgerrige og aktive beagle er en sjov og spændende hund at have i familien. Den er oprindeligt avlet som jagthund og har derfor en vis selvstændighed og en tendens til gerne selv at ville bestemme, hvis ikke ejeren har etableret sig i positionen som flokkens alfa. Men hvis der er styr på hakkeordenen, vil den nyde at blive trænet med, stimuleret mentalt, og blive aktiveret med sin ejer. Den har en fantastisk næse, og vil nyde enhver aktivitet der stimulerer dens lugtesans. I det hele taget vil den have det rigtigt godt i den aktive familie, hvor man tager hunden med på tur. Beaglen kommer fint ud af det med børn, den er legesyg og den trives i et livligt miljø hvor der er plads til at tumle. Dens karakteristiske udseende med de korte ben, de lange, brede, flade ører, hvid halespis og brune øjne gør den til en letgenkendelig og meget harmonisk udseende hund. Det kan desuden for nogen være en fordel, at den har en størrelse der gør, at den kan møde selv helt små børn uden at virke intimiderende eller overmandende. Beaglen kommer i et utal af farver, selvom de fleste nok bedst kender den trefarvede beagle. Den bliver typisk mellem 12 og 15 år.
Læs mere
Beaglen er en venlig, legeglad og nysgerrig hund der har det godt i den aktive familie, der gerne tager hunden med på tur. Det er en social hund, der både holder af sin familie og møder nye mennesker og andre dyr med imødekommenhed. Den kan godt være noget gøende, og den har stærke jagt instinkter, da den i sin tid er opdrættet til at være drivende jagthund, hvilket betyder, at det kan være en udfordring at slippe den fri og lade den løbe. Hvis den får øje på noget interessant, så kan den helt glemme at du eksisterer, indtil den er færdig med at jage ”byttet”. Beaglen trives godt sammen med andre beagler, og vil trives hvis de holdes i flokke. Den vil gerne samarbejde og er meget lærevillig, hvilket gør at så længe træningen foregår på en stimulerende måde, så reagerer hunden meget positivt på lydighedstræning. Dens driverinstinkt betyder, at det kan være en god idé at fokusere en god del af træningen på indkald. De har en god næse og når man går tur vil man også opleve, at beaglen har snuden i jorden meget af tiden. De har en vis selvstændighed, og har brug for at kende deres plads i flokken for ikke at forsøge at være den der bestemmer. Derfor er det vigtigt at gøre det klart fra starten overfor en beagle, at det er familien der er overhovederne, alfaerne. Hvis det bliver etableret, så får man en meget kærlig og samarbejdende hund.
Beaglen er en mellemstørrelse hund, der bliver mellem 33 og 40 cm høj og vejer mellem 8 og 14 kg. Pelsen er kort og tæt og de store, bløde ører starter i niveau med øjnene og hænger ned langs hovedet. De fleste kender nok beaglen bedst som trefarvet hvid-tan-sort, men den kan faktisk have en hel del forskellige farver og farvekombinationer. På trods af at den er lille og forholdsvist robust bygget med mellemkorte ben, så er den ret harmonisk og elegant i udtrykket. Den har brune øjne og holder halen med den hvide spids holdes højt. Den ser kæk og klar ud.
Det fortælles ofte om beaglen, at den kommer fra Storbritannien, men faktisk mener nogen at dens historie måske begynder et sted i Sydeuropa, måske i Grækenland, før vor tidsregning og derfra er kommet til de britiske øer med romerne. Her er det rimeligt at gætte på, at de er blevet parret med britiske hunde og derefter avlet til at blive en dygtig lille driverhund igennem de næste århundreder. En af hundene man tænker som beaglens forfader var talbothunden, en race der nu er uddød. Også harriothunden og english foxhound tænkes at være i familie med beaglen. Det siges, at den var brugt blandt både saxerne og normannerne. I 1500-tallet brugte man en version af navnet beagle i flere lande, blandt andet England og Frankring, om de små hunde. Nogle af dem var mindre end dem vi kender i dag, da de var små nok til at sidde i rytternes saddeltasker på vej på jagt, og der er fortællinger om dronning Elizabeth I, der havde en mindre flok af de små hunde som selskabshunde. Hun nød eftersigende deres sang. De helt små versioner af beaglen findes ikke mere i dag. Den moderne beagle har sin oprindelse i England, hvor den gennem avlsarbejde blev større og nærmede sig det udseende, som vi kender i dag. I første halvdel af 1800-tallet havde man noget, der nærmede sig en standardiseret beagle, og der blev beskrevet det, der skulle blive udgangspunktet til en fuld racestandart. Beaglerne var dog stadig ret forskellige, især i størrelse og ydeevne. Den første rigtige standard blev beskrevet i 1890 da the Beagle Club blev stiftet i England. I dens hjemland bruges beaglen stadig til kanin- og harejagt, men herudover har den hovedsageligt jobbet som selskabshund.
Beaglen er kendt for at være meget madglad, hvilket giver risiko for overvægt, hvis man ikke holder et skarpt øje på motion og fodermængder. Overvægt er meget usundt for en hund, og kan føre til flere helbredsproblemer. Beaglens korte pels er nemt at holde, men kan i perioder fælde en del, hvor det er en fordel at tørre den med et fugtigt vaskskind for at fjerne de løse hår inden de sætter sig i møblerne. Især de hvide hår ses meget tydeligt når den fælder. Den har kun brug for bad, hvis den har rullet sig i en mudderpøl e.l. Derudover holder den sig selv ren og pæn.
Beaglen er en ret sund race, men er ligesom alle andre racer i særlig risiko for nogle lidelser, som det er fint at være opmærksom på. En af disse er Musladin-Lueke syndrom, tidligere kaldet Chinese Beagle Syndrome. Det er en lidelse der betyder, at hundens ledbånd er for korte, så den går på tåspidserne, lidt som en balletdanser. Den får desuden et fladt hoved, skæve øjne, og en hud, der sidder meget stramt på kroppen. Samtidigt findes Imerslund-Gräsbeck Syndrom, der er en lidelse, der gør, at beaglen ikke naturligt kan optage B12 vitamin gennem kosten, og derfor er nødt til at få tilskud hele livet igennem. Disse to lidelser kan undgås ved at vælge en god og ansvarlig opdrætter, der tester sine avlshunde for disse sygdomme inden parring, de er nemlig begge arvelige. Beaglen er også i øget risiko i forhold til andre racer for at få steroid responsiv meningitis, også kaldet Beagle Pain Syndrome fordi en af symptomerne er stor smerte i nakkeregionen sammen med feber og nedstemthed. Man mener, at det er immunforsvaret der skaber en uhensigtsmæssig overreaktion, og lidelsen kan behandles med steroider. Hertil er det med beaglen en god idé at være ekstra opmærksom på rygproblemer, øjensygdomme, epilepsi og løse knæskaller.
· Nuser fra tegneserien Radisserne af Charles M. Schulz er en beagle?
· Ekspeditionsskibet HMS Beagle fragtede ingen ringere end Charles Darwin rundt i verden i omkring fem år på den tur, der dannede grundlag for hans evolutionsteori.
· Beaglen har tre måder at give lyd på? Den har en almindelig gøen, en lyd der nærmest lyder som om den jodler, og en hylen. Den bruger de tre lyde forskelligt, og beaglerne er kendt for at være meget vokale hunde.
© 2024. dyreportal.dk 
