Berner sennenhund er en stor, pelset og meget venlig bamse, der fungerer rigtigt godt som familiehund. Dens størrelse og en ret stor selvstændighed gør, at man skal være opmærksom på god træning mens den er lille, så den fra tidlig alder lærer grænser og husets regler. Den har et venligt og loyalt sind der giver den en meget hengiven og kærlig natur, som i en hel enestående grad kommer til udtryk i dens forhold til børn. Berner sennen er i sin grundnatur en arbejdshund, der er avlet til at kunne varetage forskellige opgaver på gårde, som at drive kvæg, vogte over gården og dens beboere, og at trække mindre vogne hvor heste og kærreder ikke kunne komme frem. Det er altså en rigtig alsidig arbejdshund, som gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske. Den vil gerne med ud at gå tur, men har ikke brug for lange løbeture eller stor aktivering, hvilket gør den til en god hund til den moderat aktive familie. Den store, bløde trefarvede pels er meget karakteristik for racen og aftegningerne viser sig altid i nogenlunde samme mønster. Den er i familie med tre andre sennenhunderacer, men berner sennenhund er den eneste i familien, der har lang pels. Pelsen kræver en børstning med jævne mellemrum men ellers ikke det store arbejde. Berner sennen er både intelligent og fuld af selvtillid, hvilket betyder, at man med denne race får en dygtig, samarbejdsvillig, men også til tider ret stædig hund, der gerne vil kunne se formålet med opgaven inden den udfører den. Den gennemsnitlige levetid for berner sennenhund er 7-8 år.
Læs mere
Berner sennenhund er en venlig, loyal og opmærksom hund, der kan fungere rigtigt godt som familiehund, da den overfor sine mennesker vil være kærlig, hengiven og beskyttende. Den ejer dog også en stor portion selvtillid og intelligens, og derfor kan du også finde øjeblikke af stædighed hos berner sennen, og den kan godt, især i sin ungdom, finde på at teste hvor den har dig henne. Da den oprindeligt er en gårdhund, så er den også avlet til at være beskyttende og vogtende omkring sin familie, og du kan derfor opleve, at den er mistroisk overfor fremmede og lige skal bruge lidt tid til at bedømme, om den nye person er ok. Dens territoriale instinkter gør også, at nogle hanhunde kan markere sig dominerende eller aggressivt overfor andre hanhunde. Man kan dog komme rigtig mange af disse tendenser i møde ved at sørge for at socialisere og træne hunden tidligt, og være vedholdende gennem ungdommen. Hvis din berner sennen er socialiseret omkring børn vil den være en dejlig og kærlig følgesvend for familiens yngste, og det er især her, at berner sennenhunden virkeligt shiner som familiehund. Den er meget socialt anlagt og vil meget gerne have opmærksomhed fra familien, og kombineret med at den kun har et moderat motionsbehov er den ret easy-going for så stor en hund. Med moderat motionsbehov menes, at den ikke har brug for løbeture eller at komme ud på meget lange ture, men den vil elske at komme ud og gå tur hver dag og tage masser af nye indtryk ind.
En berner sennen bliver mellem 58 og 70 cm og vejer mellem 30 og 55 kg. Hannen vil ofte være større end hunnen. Det er altså en meget stor hund. Den er altid trefarvet: Helt mørk pels dækker det meste af kroppen henover ryggen og på en del af hovedet, hvid pels laver aftegninger fra panden og ned omkring snuden og ned foran på brystet, og slutteligt samler den brune pels sig omkring poterne, på benene og på kinderne. Den kan også ofte have brune pletter over øjnene. Der er kan være forskel fra hund til hund i disse aftegninger men de bør altid være rimeligt symmetriske. Fordi det er en arbejdshund, og fordi den ofte har været brugt som trækhund er det en stærk og robust race, der er kraftig og bred i udtrykket. Halen, der ofte også har en hvid spids, er busket og holdes normalt lavt.
Berner sennenhund stammer fra Schweiz og har tre slægtninge fra samme område: Grosser Schweizer Sennen, Appenzeller Sennen samt Entlebucher Sennen, og som en fællesbetegnelse for disse bruger vi ordet sennenhunde. Man mener, at disse hunde kan have rødder helt tilbage til de hunde der fulgte folkeslagene til nye egne under folkevandringstiden ca. mellem 200 og 700 e.Kr. og romerne har muligvis tidligere haft lignende hunde med ind i området. Man ser flere steder beskrevet at berner sennen nok er efterkommer af romernes ”doggeagtige” hunde. Dette betyder i korte træk, at romerne så vidt vi ved, havde nogle meget store og meget muskuløse hunde, som de bragte med sig og brugte som vagthunde og kamphunde. Disse menes altså at være stamfader til flere forskellige hunderacer. Disse hunde er nok senere blev brugt som slagterhunde, der drev kvæg til slagtning. Nutidens berner sennenhunde kan godt i leg snappe efter haserne på familien, og dette er et levn fra dens lange historie som kvægdriver, hvor den ledte kvæget på denne måde.
Der kom efterhånden mange forskellige lokale versioner af det, vi i dag kender som sennenhundene især i området omkring Sankt Gotthard-passet, der er et bjergpas der forbinder det nordlige og sydlige Schweiz og derfor havde meget gennemrejse og handel frem og tilbage. Disse forskellige versioner af hunden var ikke anerkendt som selvstændige racer og blev bare alle kaldt sennenhunde. De bredte sig med tiden til hele den tysktalende del af Schweitz og noget af Sydtyskland, som den perfekte all-round hjælper på gårdene. I takt med at det blev mere og mere poplært at importere racehunde fra udlandet og avle disse (den schweiziske kennelklub blev grundlagt i 1883), så blev der færre og færre berner sennen at finde i området. Omkring årtusindskiftet var racen meget tæt på at uddø. Faktisk fandtes det vi i dag kalder for en berner sennen nærmest kun i området omkring Dürrbachtal og derfor havde racen i en periode navnet Dürrbächler. I begyndelsen af 1900-tallet fik flere heldigvis øjnene op for racen og især kynologen (kynologi = læren om hunde i menneskets tjeneste) Albert Heim fik en stor kærlighed til racen, og betragtes i dag som ophavsmand til sennenhundene som selvstændige racer. Interessen steg og i 1907 blev den Schweiziske Dürrbach-klub, senere Klub for Berner Sennenhunde, grundlagt. Herfra blev hunderacen mere og mere populær og i 1978 blev Dansk Berner Sennen klub stiftet som et fællesskab for de danske ejere af den skønne gårdhund.
Berner sennenhundens store, fyldige pels med underuld kan fælde en del, og en jævnlig børstning vil kun være godt for hunden. Man kan give dem et bad for at shine pelsen op, men det er ikke nødvendigt med mindre den er rigtig beskidt. Berner sennen er en madglad hund, og kan godt have en tendens til at blive overvægtig, så vær opmærksom på, at den får sin motion og at den får den rigtige foder. Pas også gerne på, på de varme sommerdage. Berner sennens tykke pels er skabt til koldt klima, og den kan overophede i den varme sommersol.
Berner sennenhunden er desværre disponeret for nogle ret triste sygdomme, som både er arvelige, men også kan opstå uden at hunden er arveligt disponeret for dem. De første der bør nævnes her er albue- og hofteledsdysplasi, som mange store hunde risikerer at få. Begge kan forvolde store smerter på hunden og man bør være meget opmærksom på tegn på disse. Man kan forbygge og minimere en del af risikoen fx ved ikke at lade sin hund gå på trapper, og derfor er disse store hunde heller ikke et godt valg for mange, der bor i lejlighed. En anden sygdom, som virkelig bør få berner sennen-ejerens opmærksomhed er desværre kræft. Omkring 40% af berner sennenhunde dør af kræft, og ofte af typen Malign Histiocytose som er en meget aggressiv kræftform, som næsten altid først opdages når det er for sent. Vær meget opmærksom på, om din hund taber sig uforklarligt, om den mister appetitten, om den bliver uforklarligt træt eller får feber. Og så er det altid en god idé at tjekke hundens stambog for at se hundens forældres og bedsteforældres læge- og sygehistorie.
· Berner sennenhunden stadig i dag er en udmærket trækhund? Du kan faktisk træne vognkørsel med din berner sennen.
· Netop fordi berner sennenhunden er i stand til at trække mindre vogne blev den kaldt ”den fattige mands hest”.
· Racens rolige og venlige sind, og plyssede fremtoning gør at den ofte bliver brugt som terapihund og besøgshund?
© 2024. dyreportal.dk 
