På trods af det noget dramatiske navn er blodhunden faktisk en meget venlig, rolig og omgængelig hund. Navnet referer nemlig ikke til temperamentet, men til dens ædle, rene blod. Blodhunden har en virkelig god næse og et udholdende væsen, hvilket gør den til en eminent sporhund, der ofte er blevet brugt til at finde forsvundne mennesker. Selvom den har et meget roligt og blidt væsen og et stort behov for at være sammen med sine mennesker, så har den også brug for en del aktivering i det daglige. Den er skabt til at følge spor i flere timer af gangen og det er nødvendigt for hundens trivsel at stimulere dette instinkt. Den skal bruge lange gåture og øvelser hvor den kan bruge sin fantastiske næse, og det er vigtigt at være sikker på, at man har tiden i hverdagen til et give den disse oplevelser. Blodhunden har et selvstændigt væsen og ser typisk sig selv som en del af familien på lige fod med sine mennesker. Den finder sig ikke i hvad som helst og vil helst have ro fx til at spise og sove i løbet af dagen. Derfor er det ikke nødvendigvis en god hund for uerfarne hundeejere, da man skal balancere mellem at træne og styre og samtidigt give hunden den frihed og selvstændighed, som ligger i dens natur. Blodhunden er en ret stor hund, men med et meget venligt og roligt udtryk. Den bliver typisk mellem 12 og 14 år.
Læs mereBlodhunden har et mildt og roligt sind og den er meget omgængelig både overfor mennesker og andre dyr. Den er udholdende og koncentreret når den arbejder, og dens helt eminente næse gør den til en fantastisk sporhund. Derfor bliver den også ofte brugt i fx eftersøgninger af mennesker. Dens næse er så god, at den er i stand til at følge et spor, der er en uge gammelt over en afstand på mere end 200 km. Den har brug for aktiviteter hvor den kan bruge næsen og stimulere sine sanser på en effektiv måde. Man kan med fordel deltage i forskellige former for sporingsaktiviteter og konkurrencer, eksempelvis dem der er arrangeret af Dansk Blodhunde Klub. Det er også en meget social hund, der har brug for god kontakt med sine mennesker. Den er samtidigt også ret selvstændig og egenrådig. Blodhunden bør socialiseres tidligt og have tæt menneskekontakt hele livet for at udfylde hundes sociale behov. Blodhunden betragter sig selv om værende lige med sin ejer og skal derfor behandles med respekt og en ordentlig tone. Den er i udgangspunktet blid og tålmodig, men den vil ikke finde sig i hvad som helst, og bør have madro og ro til at sove. Træningen kan gøres en del sværere af blodhundens til tider meget store stædighed og selvstændighed, men til gengæld er den heldigvis ret modtagelig overfor bestikkelse og smiger. Når den først har fået færten af noget så er den nærmest ustoppelig. Den glemmer verden omkring den, og den kan også nemt glemme at den har en ejer, der skulle forestille at være den der bestemmer. Når den har fundet et spor, så bliver den så opslugt, at den helt kan glemme at kigge op, og man bør ikke slippe en blodhund fri, hvis der er nogen risiko for at der er trafik e.l. i nærheden.
Blodhunden er en stor hund er bliver mellem 58 og 72 cm høj og vejer mellem 40 og 54 kg. Den har meget store og lange hængende ører, mange folder og rynker i hovedet og på halsen og hængende læber. Den har også ”bedrøvede” øjne der udståler venlighed og et stort, tungt hoved. Kroppen er stærk, udholdende og robust og sammen med det markante hoved giver det en majestætisk og værdigt udseende hund. Den korte pels kommer i tre farvevariationer: sort og tan, lever og tan samt rød.
Blodhunden kaldes ofte for en af verdens ældste hunderacer. Man mener, at blodhunden er efterkommer af nogle sporhunde, der i middelalderen blev opdrættet på et kloster i Ardennerne. Her er den nok blevet brugt til jagt og opsporet storvildt. De var oprindeligt opkaldt efter jægernes skytshelgen Sct. Hubertus. Måske har normannerne taget disse hunde med til England omkring 1060 og derved er racen langsomt blevet udbredt til resten af Europa. De fik navnet blodhund dem for at fortælle at de var racerene, altså af rent blod. Blodhundens internationale navn er stadig i dag Chien de Saint-Hubert, altså sankt hubertus hund.
Man mener, at blodhunden nok har været her i landet i mange år, men de første af racen blev stambogsført i Dansk Kennel Klub i 1909 og 1910. De blev populære, især hos borgerskabet, hvor de blev brugt i opvisninger i sporarbejde, til udstillinger, som avlshunde, og ikke mindst som yndet motiv for tidens kunstnere. Verdenskrigene og den knaphed de bragte med sig gik hårdt ud over mange hunderacer, og især dem, som ikke som sådan havde en veletableret praktisk funktion, som gårdhundene, vagthundene og hyrdehundene og blodhundene led som mange af deres artsfæller under denne tid. Der blev færre og færre og bestanden svandt ind betragteligt. I 50’erne var der dog heldigvis nogle danske opdrættere der igen besluttede sig for at prøve kræfter med opdræt af den store støver herhjemme. Selvom blodhunden aldrig er blevet en overvældende populær race herhjemme, så formåede de at opbygge en sund bestand med få helbredsmæssige problemer. I 1980 stiftede man Dansk Blodhunde Klub der stadig i dag arbejder for den danske blodhund.
Blodhundens pels er ret nem at passe. Man kan børste den eller tørre den med et vaskeskind jævnligt for at tage de værste løse hår. I perioder kan den fælde lidt mere end normalt, og her kan det være smart at børste/tørre hunden oftere, så hårene ikke sætter sig i møblerne. Blodhundens øjne skal holdes rene og somme tider dryppes for ikke at få infektioner. Hudfolderne i hundens ansigt skal renses og tørres for at sikre, at der ikke samler sig skidt og fugt, og ørerne skal tjekkes og renses jævnligt. Desuden skal kløerne, ligesom på alle andre hunde, også klippes efter behov. Blodhunden savler en hel del. Hannerne især kan producere imponerende mænger mundvand, og det kan være en rigtig god idé at have klude strategisk placeret rundt omkring i huset, så man kan tørre hunden om munden, når det bliver for meget.
Store hunde som blodhunden er i øget risiko for at opleve problemer med maven, herunder mavedrejning, hvor mavesækken drejer en omgang om sig selv og derved lukker af for adgang til og fra maven. Det er en meget smertefuld oplevelse for hunden og kan føre til en tidlig død, hvis det ikke bliver opdaget og behandlet i tide. Hertil kan der være problemer med hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi, især hvis morhund og farhund ikke er blevet tjekket for disse inden avl, da det er arvelige lidelser. På grund af den løse hud og de mange rynker bør man være ekstra opmærksom på hudirritationer og bakterieinfektioner i hudfolderne, og ekstra opmærksomhed på at rense og tørre folderne er nødvendig i denne race.
· Nogle af de mest kendte blodhunde hed Sandy og Little Red? De brugte al deres blodhunde-ekspertise og opsporede James Earl Ray, som blev dømt for mordet på Martin Luther King Jr.
· Blodhundene stadig i dag gør et stort stykke arbejde for at bringe fred og retfærdighed? Dr. Marlene Zähner er kendt for sit store arbejde med at introducere blandt andet blodhunde til nationalparken Virunga i Congo til at opspore krybskytter og derved beskytte de vilde dyr.
· Blodhundens gode sind og unikke udseende har givet dem en plads i flere populære tegnefilm? Prinsessen og frøen, 101 dalmatiner, Aristocats og Lady og vagabonden er alle film der har en blodhund i en birolle.