Tilbage til alle racer

Leksikon: Breton

Smart og sporty - Hunde af Breton racen er værdsat blandt jægere som en aldeles utrættelig kompagnon på jagten. Breton tilhører gruppen af stående jagthunde, men er altid på pletten når fuglevildtet skal apporteres. Derfor er Breton en af de mest alsidige jagthunde racer. Og der er ingen tvivl om at den adrætte hund sætter mindst lige så stor pris på jagten som dens menneske. Breton er blandt de ældste racer af spaniel typen, og går så langt tilbage at der ikke findes nogle deciderede optegnelser omkring racens herkomst. Selv om racen på engelsk benævnes: Brittany Spaniel, har hunde af Breton racen af udseende mere tilfælles med de traditionelle pointere og settere. Det er ikke svært at falde for den smukke, slanke hund med det årvågne blik, det klassiske hoved og den flotte hvid og orange brogede pels. Og man kan nemt forledes til at tro at hundens forholdsvis beskedne størrelse gør den til en nem og medgørlig familiehund.

Læs mere
Breton

Karaktertræk for en Breton

Daglig motion
Daglig motion
Pelspleje
Pelspleje
Førstegangsejer
Førstegangsejer
Fælder
Fælder
Gøer hunden
Gøer hunden
Børnevenlig
Børnevenlig
Lydighed
Lydighed
Vagthund
Vagthund

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Breton – udseende, karakteristik og temperament

Inden du beslutter dig for at indlemme en Breton hund i din familie, er det vigtigt at du sætter dig ind i racens særkender. Den lille charmetrold er nemlig ikke en Hr. Hvem Som Helst. Overvejer du at anskaffe en Breton, bør du være forberedt på at du – foruden en trofast og loyal kammerat – også får noget af et livstykke i huset. I det følgende kan du læse mere om hvad du kan forvente af en Breton, og hvad der gør den lille fætter til noget helt specielt.

 

Udseende og ydre kendetegn

Den forholdsvis lille, kompakte jagthund er tæt af bygning med lange ben, perfekt til jordarbejde i forbindelse med jagt. Hunden fremstår robust uden at være klodset af udseende, og udstråler energisk styrke. Hanner af Breton racen måler typisk mellem 48 og 52 centimeter over skulderen, mens de lidt mindre tæver har et stangmål på mellem 46 og 51 centimeter. Da der er tale om en langbenet race, svarer skulderhøjden til længen af kroppen. Breton er en let hunderace, og vejer sjældent mere end femten kilo.

 

Hovedet er smukt og velproportioneret. Øjnene er normalt stillet og hverken dybtliggende eller udstående. Ørerne, som er korte og trekantede, er højt ansat, over øjenhøjde, og skal ligge tæt til hovedet. Næsepartiet er middellang og skal spidse gradvist til i lodrette og vandrette proportioner. Alt i alt et klassisk hoved med kønne, harmoniske træk.

 

Pelsen er tæt, og enten glat eller let bølget – aldrig decideret krøllet. Farven er broget i enten orange og hvid eller lever og hvis i klare mønstre, eventuelt spættet eller med en smule melering, og gerne med en smal blis over næseryggen.

 

Sindelag og temperament

En Breton er som jagthunde er flest: En glad, nysgerrig, modig og energisk hund. Som det fremgår, har vi her at gøre med en endog særdeles aktiv hund, som har et stort behov for motion. Imødekommer du dette behov, er du til gengæld sikker på at din Breton vil udvikle sig til en kærlig, hengiven og loyal følgesvend. Du får en ven som vil følge dig i tykt og tyndt. Især hvis du selv er den aktive type, og gerne bruger både tid og kræfter på at på på eventyr med din hund.

 

Helbred, pasning og pleje

Breton er en virkelig sund race, som generelt ikke er disponeret for særlige lidelser eller arvelige sygdomme. Som det gør sig gældende for racer af denne type vil det altid være en god idé at holde øje med hundens vægt. Overvægt kan føre til hjerte kar sygdomme og diabetes, lige som den ekstra belastning kan foranledige – og forværre – gigt i leddene. Hunde af Breton racen er karakteriseret ved en glat eller let bølget pels, som for det meste er temmelig kort og derfor kræver minimal pleje. Du kan med stor fordel børste din Breton med en blød børste et par gange om ugen for at fjerne løse hår og skidt fra pelsen. Du bør desuden rense undersiden af hundens ører med jævne mellemrum, således at ophobning af snavs og ørevoks forebygges.

 

Neglene bør klippes en gang om måneden. Du kan muligvis slippe af sted med at klippe negle sjældnere hvis hunde har et aktivt udeliv og får afløb for sine instinkter ved at grave i jorden og spurte rundt i terrænet. Lige som det er tilfældet med de fleste andre hunderacer, vil en Breton have tilbøjelighed til opbygning af tandsten. Derfor bør du en gang om ugen børste hundens tænder. På den måde kan du forebygge tandkødsbetændelse og parodontose, hvilket kan være både smertefuldt og invaliderende for din bedste firbenede ven.

 

Foder og motion

Som nævnt oven for, er det vigtigt at holde øje med tendens til overvægt hos din Breton. Selv om hvalpen har brug for mere næringsrig kost med mere fedt og flere proteiner til understøttelse af muskel og knogle vækst, må hunden ikke være overvægtig som hvalp. Dette kan nemlig føre til for hurtig vækst, og øge risikoen for såvel hoftedysplasi som diabetes og andre dårligdomme i hundens voksenliv.

 
Mængden af foder bør matche hundens aktivitets niveau samt generelle sundhedstilstand. Tag en snak med din dyrlæge om hvornår der skal skiftes fra hvalpefoder til voksenfoder, og videre til senior foder. Din dyrlæge kan desuden vejlede når det gælder særlige diæter, slankekure eller kosttilskud. En Breton er en livlig hund med et stort behov for aktivering. Du bør sætte mindst en time af til motion og træning af hunden hver eneste dag, foruden de tre daglige lufteture. En Breton kan hurtigt komme til at kede sig. Og så kan du risikere at den udlever sine jagt instinkter på dine møbler og øvrige indbo.

 

Træning og aktivering af Breton

Lydighedstræning og socialisering bør finde sted tidligt i hundens liv. Derfor bør du tilmelde hunden hvalpetræning, sådan at den kan lære hvordan den begår sig i selskab med andre hunde og deres ejere. En Breton skal trænes livet igennem. På den måde får du den mest omgængelige hund, som både du selv om andre kan holde ud at være i nærheden af. Du skal have det faktum in mente at en Breton er og bliver en jagthund. Du bør således, også selv om du ikke selv er jæger, stimulere disse instinkter, hvis du ønsker en glad og harmonisk hund.

 

Dette kan gøres gennem diverse sportslege, for eksempel forhindringsløb med hunden ude i naturen. Du kan også med stor fordel tilmelde din Breton agility træning, hvor den hurtige, stærke og adrætte hund virkelig har chancen for at brænde igennem. Og de fleste Breton hunde er glade for at træne spor.

 

Er Breton det rete valg for mig og min familie?

En Breton kan sagtens gå hen og blive en ganske god familiehund. Denne race vil dog stille en del krav til dig og din familie. Du skal være helt sikker på at du har lyst til – og mulighed for – at motionere med din Breton mindst én time om dagen. Dette er nemlig minimumskravet. Af samme grund er det en dårlig idé at anskaffe en Breton – eller en hvilken som helst jagthund – hvis du bor i lejlighed uden adgang til en have. Så er du nemlig nødt til hver eneste dag at finde en hundepark eller en hundeskov, hvor hunden kan få mulighed for at rende krudtet af sig.

 

En Breton er muligvis heller ikke det oplagte valg til småbørnsfamilien. Selv om en Breton ikke er aggressiv af natur, kan den i kådhed under leg komme til at vælte et mindre barn eller på anden måde uforvarende gøre skade på barnet. Derfor er det smart at vente med at anskaffe en Breton til børnene har en alder hvor de kan håndtere hunden. Har du først anskaffet dig en Breton – eller for den sags skyld en hund af en hvilken som helst race – bør du være opmærksom på at der følger forpligtelser med. Skal hunden være alene hjemme i dagtimerne, er det vigtigt at du træner den til dette.

 

Samtidig bør du og familien ikke være væk fra hunden i alt for lang tid ad gangen. Hunde er flokdyr, og har brug for at familien er der. Hvis du lader hunden være alene i dagevis, bliver den meget ulykkelig. Alt for mange hunde ender hvert år på danske internater, fordi deres ejere ikke er sig deres ansvar bevidst, og ikke er opgaven voksen. Dette er ikke nogen ønskværdig tilværelse for en hund. Og derfor bør du tænke dig godt om, inden du gør en Breton hund til en del af din familie.

Breton til salg

6000 Kolding
Otto søger familie! 🤎
Køn
Race
Breton
Alder
Alder
4 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 3.700 kr.