Broholmeren er en af de gamle, danske hunderacer. Den er venlig, tålmodig og godmodig, hvilket er heldigt, dens ret massive størrelse taget i betragtning. Den kan fungere rigtigt fint som familiehund, men hvis der er meget små børn i familien bør man være opmærksom på, at selv om den ikke nødvendigvis tumler vildt eller har uanede mængder energi der skal brændes af, så vejer den stadig op mod 70 kg, hvilket er mange kilo at støde på når man er et lille barn. Dens vægt gør også, at man bør have et stort fokus på træning og socialisering i en tidlig alder. Der er ingen aggression eller ængstelighed i broholmeren, men hvis den ikke kan styres med stemmen, så kan man ikke bare samle den op og flytte den, hvis der bliver optræk til konflikt, eller blot hvis den beslutter sig for at den gerne vil noget andet end det, du gerne vil. Den er meget samarbejdsvillig, og kan ret nemt motiveres til træning. Den kan godt være vagtsom, når der kommer gæster, men ellers er broholmerne ret tolerant og åbenhjertig. Den er også ret nem at træne, fordi den er så samarbejdsvillig og let bliver motiveret af ros og godbidder. Store hunde bliver ofte ikke så gamle, og det gælder også broholmeren. Den bliver typisk mellem 7 og 10 år.
Læs mere
Broholmeren er en venlig, tålmodig og mild race, der på trods af sin meget store størrelse, er blid nok af væsen til at være en rigtig god familiehund. Den er meget omgængelig, både overfor børn, fremmede og andre hunde. Dog kan den blive vagtsom og give lyd fra sig, hvis der kommer uanmeldte gæster. Det er en rolig hund, der både kan udvise en vis selvstændighed, men samtidigt er meget knyttet til sine mennesker og har ikke noget særligt behov for at strejfe. På grund af dens størrelse, så er træning og socialisering afgørende i hundens unge år. Den er ikke aggressiv eller mistroisk, men når hunden vejer op mod de 70 kg, så er det nødvendigt at kunne styre den med stemmen, for det er jo ikke en hund man sådan lige samler op, hvis der er optræk til konflikt. Broholmeren er heldigvis samarbejdsvillig og ret nem at motivere hvis man blot har en positiv og tillidsfuld tilgang til træningen. Den kan godt være følsom, og blive ked af det og usikker hvis den får skældud.
Broholmeren er en meget stor hund der bliver mellem 70 og 75 cm høj målt over skulderen, og vejer et sted mellem 40 og 70 kg, afhængig af kønnet. Den er bred og muskuløs af bygning, og har et kantet udtryk. Hovedet er stort, med store, mørkebrune øjne og mellemstore afrundede ører der hænger ned langs siden af hovedet. Den korte, tætte pels har et tykt lag af underuld, og findes i tre farver: rødgylden, gul med sort maske eller sort, ofte med hvide aftegninger.
Broholmeren har en lang historie. Eller det vil sige, hunde af samme type som den har en lang historie. Den broholmer, som vi har i dag er faktisk en rekonstruktion af racen, da den på et tidspunkt var meget få eksemplarer fra at uddø helt. Men lad os begynde med Frederik II. Da hans datter Anna i 1589 bliver gift med kong Jacob, også kaldet James, VI af Skotland, sendte den skotske konge nogle store, flotte mastiff-lignende hunde som gave til den danske konge. Hos det danske hof boede der allerede nogle store hunde, som meget vel kan have været efterkommere af vikingernes. Man mener, at den skotske mastiff-hund er blevet parret med den store, gamle danske hund for at skabe en, må man formode, imponerende hund, og meget muligt forfaderen til broholmeren. Denne er ofte blevet omtalt som ”den gamle danske hund”.
Frederik VII, der var konge mellem 1848 og 1863, og hans hustru Grevinde Danner var meget glade for den gamle danske hund, og er portrætteret flere gange sammen med deres hunde. På malerierne kan man se, at hundene ligner fuldstændig den broholmer, som vi kender i dag. Omkring 1850 beslutter Niels Frederik Bernhard Sehested, godsejer på Broholm, og en mand med mange interesser, at renavle og reetablere den gamle danske hund, af hvilken der var kommet færre og færre af. Han besluttede at genoprette populationen ved at give hvalpe væk til folk på den betingelse, at de ville avle videre på den efter forskrifterne for en ren race. På den første internationale hundeudstilling i København i 1886 blev racen anerkendt. Man nedfælder en standard, den får navnet broholmer efter dens redningsmands indsats for bevaring af racen og arbejdet med at opbygge bestanden går godt. Men i begyndelsen af 1900-tallet begynder det igen at gå voldsomt tilbage for broholmeren, der lider under epidemier, hundesyge og indavl og derfor dør af sygdom eller aflives.
Broholmeren lever en stille og beskeden tilværelse, antalsmæssigt, helt indtil 1970’erne, hvor man bliver opmærksom på den alarmerende lille bestand af broholmere i Danmark. Racen var ikke mange individer fra at uddø. Der blev nedsat et avlsudvalg under Dansk Kennel Klub og så gik der et hårdt arbejde i gang for at genoprette, eller rettere reetablere racen. Der fandtes nemlig ikke nogle egnede avlshanner tilbage, og man var nødt til efter bedste evne at avle for at rekonstruere den gamle danske broholmer. Det tog en gruppe af ildsjæle ca. 20 år at få genoprettet racen i en grad, så den igen kunne få sin FCI anderkendelse tilbage i 1998. I dag er racen stadig forholdsvist lille men dog sund, og Broholmerselskabet, der tidligere havde besluttende indflydelse på avlen i arbejdet med at genoprette racen, er nu en almindelig raceklub under Dansk Kennel Klub.
Det er en meget overskuelig pleje der skal til for at holde broholmeren i god stand. Dens korte pels er ikke særligt plejekrævende. Den kan fælde en hel del i perioder, og i disse kan det være en god idé at børste hunden oftere, for at slippe for, at der skal sætte sig alt for mange hår i sofaen. Man kan også tørre den over jævnligt med et fugtigt vaskeskind. Broholmeren har meget sjældent brug for at komme i bad. Den kræver selvfølgelig plads – masser af plads. Hvis den store hund ikke skal føle sig totalt indespærret, så kræver det en bolig af en vis størrelse, og gerne én med en rimelig størrelse have til.
Måske fordi genopretterne har været enormt dygtige, måske fordi den moderne broholmer er så ny en race, så finder man faktisk ikke mange racebetingede arvelige sygdomme hos broholmeren. Den er generelt rigtig sund, men kan selvfølgelig være i risiko for at få de sygdomme og lidelser som andre store hunde også døjer med. Albueleds- og hofteledsdysplasi kan forekomme, men der er med denne hund gjort et stort stykke arbejde for at fotografere alle hunde som et led i avlsgodkendelsen, og derfor så kan man godt minimere dette problem ved at vælge en god og ansvarlig opdrætter. I det hele taget er de store hunde i øget risiko for at få problemer med led og knogler som osteochondrose dissicans og spondylose, som man bør være opmærksom på i sin broholmer. Den kan desuden være i risiko for at få at få forskellige grader hjerte- og kredsløbsproblemer. Man ser også sporadisk mavedrejning i broholmeren. Det man aktivt kan gøre for at mindske risikoen for at støde ind i disse problemer er at købe sin hund fra en dygtig og erfaren opdrætter, der har fået foretaget de nødvendige tests på din avlsdyr. Hertil kan man kun holde godt øje med ændringer i hundens energiniveau, humør og adfærd og kontakte en dyrlæge, hvis der sker ændringer.
· Broholmeren også, især i udlandet, kaldes dansk mastiff?
· Frederik VII’s broholmere altid hed Tyrk og Grevinde Danners hed Holger?
· At Broholm Slot, racens hjemsted, stadig findes? Det er både land- og skovbrug og det gamle gods er blevet renoveret og fungerer nu som hotel og restaurant.
© 2024. dyreportal.dk 
