Tilbage til alle racer

Leksikon: Cao De Agua Portuguese

Den ægte vandhund - Blandt de mange forskellige specialiserede arbejdshunde er Cao De Agua Portugues blandt de mere bemærkelsesværdige. Denne race er særligt frembragt med det formål at hjælpe fiskere i Portugal med alt hvad der vedrører dette hverv. En Cao De Agua Portugues kaldes af samme grund for en portugisisk vandhund, og har søen som sit rette element. Der er her tale om en ivrig og vedholdende race, som trives med en aktiv livsstil – og gerne i nærheden af vand. I denne artikel kan du lære mere om den smukke hund med den fascinerende historie.

Læs mere
Cao De Agua Portuguese

Karaktertræk for en Cao De Agua Portuguese

Daglig motion
Daglig motion
Pelspleje
Pelspleje
Førstegangsejer
Førstegangsejer
Fælder
Fælder
Gøer hunden
Gøer hunden
Børnevenlig
Børnevenlig
Lydighed
Lydighed
Vagthund
Vagthund

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Cao De Agua Portugues – hvad er det for en størrelse?

Cao De Agua Portugues er ifølge FCIs race standard placeret i gruppe 8, som tæller hunde af typerne retriever, stødende jagthund og vandhund. Og som navnet antyder, hører Cao De Agua Portugues til den sidste kategor. Du kan ikke tage fejl når du ser en Cao De Agua Portugues på gaden. Den rigelige pels er lang og krøllet, og vil – hvis ikke den er trimmet og klippet til – dække hundens ansigt. Dette giver et nærmest hippie-agtigt udseende. Men tag endelig ikke fejl: Vi har her at gøre med en usædvanligt hårdtarbejdende og vel disciplineret hund, som tager sine opgaver endog meget alvorligt. Hvis du er faldet pladask for den lækre og vennesæle Cao De Agua Portugues, kan det anbefales at du læser med i det følgende. Her kan du blive klogere på hundens udseende og temperament samt hvilke krav den stiller til sin ejer.

 

Cao De Agua Portugues – ydre racekarakteristik

Den flotte Cao De Agua Portugues er forsynet med et velproportioneret og kraftigt hoved, hvor længdeakserne på den hvælvede skalle og det lige næseparti er parallelle. Halen er lige, kort og muskuløs, højt båret med et godt afsæt fra kroppen. Dette giver et virkelig harmonisk helhedsindtryk. Næsen er bred, med godt åbne næsebor, og enten sort eller brun afhængig af hundens farve. Øjnene er mellemstore og runde, bredt ansat og en anelse skråtstillede. Farven er enten mørkebrun eller helt sort. Ørerne er tynde og hjerteformede, højt ansat og bæres tæt til hovedet.

 

Kroppen er stærk og muskuløs, med en bred og dyb brystkasse og en vandret overlinje. Benene er lange og stærke. Halen er middelhøjt ansat, kraftig ved roden, og spidser til mod spidsen. Halen skal være stærk og kraftig, og må ikke være kuperet da den bruges som hjælper i forbindelse med dykning og svømning. Pelsen er, som tidligere nævnt, rigelig i omfang. Hele hundens muskuløse krop er dækket af enten en lang, bølget pels og en kortere, krøllet pels – i begge varianter uden underuld. Den langhårede variant er forsynet med en pels som har en blød struktur og en vis glans. Og den korthårede version af Cao De Agua Portugues er udrustet med en tæt, mat pels som danner en slags små slangekrøller. På hovedet af korthårs versionen ses en tot at bølget pels, hvor den langhårede Cao De Agua Portugues har længere pels på sine ører.

 

For begge varianter af racen gælder at pelsen kan være enten helt sort, helt hvid, eller forskellige nuancer af arven brun. Hos de sorte og brune hunde kan der forekomme hvide markeringer på næsepartiet, forsiden af brystet, bugen, spidsen af halen eller den nederste del af lemmerne. Farven på næsen og indersiden af hundens mund samt øjenranderne skal være helt sort for at udelukke albinisme. Typisk ligger højden på en Cao De Agua Portugues på mellem 50 til 57 centimeter for hanner og 43 til 52 centimeter for tæver, med en ideal højde på henholdsvis 54 og 46 centimeter. Hannerne vejer mellem 19 og 25 kilo, og tæverne mellem 16 og 22 kilo.

 

Sindelag og temperament hos Cao De Agua Portugues

Cao De Agua Portugues er fremavlet til at hjælpe fiskere såvel på land som til søs. Hunden er en fantastisk svømmer, og er særligt dygtig til at fange undslupne fisk og hente net, tovværk og bundgarn op fra havet. Til dette formål er det nødvendigt med en særdeles intelligent hund, som er hurtigt til at lære, nyder sit arbejde, og er forsynet med et godmodigt og optimistisk temperament. Alle tre kriterier er opfyldt hos Cao De Agua Portugues, som på alle måder er en typisk arbejdshund med alt hvad dette indebærer af viljestyrke, mod og vedholdenhed.

 

Hunden er rolig og omgængelig, og har ry for at være god med børn. Dette forudsætter selvfølgelig at hundens behov for aktivering imødekommes, da denne race – i lighed med andre arbejdshunde – allerbedst trives med daglige udfordringer og opgaver.

 

Sundhed og helbred hos Cao De Agua Portugues

Generelt er Cao De Agua Portugues en sund race. Der er ikke indikation for særlige genetiske sygdomme hos disse hunde, som over en bred kam er raske og robuste. Du bør dog sørge for at hunden i anledning af sine årlige vaccinationer hos dyrlægen får et grundigt helbredstjek. Dyrlægen vil kunne se om der er tendens til eksempelvis hoftedysplasi eller løse knæskaller – to meget almindelige skavanker hos især ældre hunde.

 

Det er vigtigt at du holder øje med hundens vægt, og nøje afstemmer mængden af foder så det svarer til hundens aktivitets niveau. Overvægt kan føre til lidelser som for eksempel diabetes, inflammation i led og fordøjelse samt hjerte kar sygdomme. Derfor bør du være obs på om hunden er til den fedladne side. Din dyrlæge kan hjælpe dig med at lægge kostplaner og anvise diæter til hunde som er i fare for at tage for meget på.

 

Pasning og pleje af pels og kløer

Den langhårede version af Cao De Agua Portugues bliver som oftest klippet, da den imponerende pelspragt ofte kan opsamle masser af skidt og snavs. Mest populær er den klassiske løveklip, som vi kender fra pudler. Her trimmes pelsen på bagparten og næsepartiet ned til huden. Dette er vældig behageligt for hunden, især i de varme sommermåneder hvor det godt kan blive meget varmt under den lange, tykke pels. En anden variant af klipning er den såkaldte retriever klip, hvor hele pelsen klippes til en tomme i længden, med halespidsen i fuld længde. Begge modeller er fine hvis du ikke ønsker at bruge alt for megen tid på at børste, rede eller vaske din Cao De Agua Portugues.

 

Hundens negle bør klippes en gang hver fjerde eller sjette uge, afhængig af hundens aktivitets niveau. Du skal jævnligt tjekke poterne for at se om det er nødvendigt med en negleklip, idet lange negle kan være utroligt generende for din hund. Få eventuelt dyrlægen til at vise dig hvordan man klipper hundens negle så du ikke risikerer at ramme nerven.

 

Cao De Agua Portugues – kost og motion

Hundens ernæringsmæssige behov ændrer sig i sagens natur som de vokser til. En hvalp har brug for en kost som er sammensat anderledes end en voksen hunds kost. Og en ældre hund har igen brug for en helt tredje type foder. Cao De Agua Portugues er en hund af middelstørrelse, og skal naturligvis affodres herefter. Du bør dog som tidligere nævnt være opmærksom på fedme hos din hund. Af samme grund bør du sætte tid af til motionering af hunden hver eneste dag. Ellers risikerer du at din Cao De Agua Portugues bliver lad – med risiko for overvægt til følge. Mindst tre gange om dagen skal hunden luftes ved en rask gå-, løbe- eller cykeltur. Du bør samtidig give hunden mulighed for at strække ud, eventuelt ved luftning i en hundeskov eller lignende.

 

Træning og aktivering

Foruden den obligatoriske daglige motion er det vigtigt at du udfordrer din Cao De Agua Portugues gennem målrettet træning. Der er trods alt tale om en arbejdshund, som igennem århundreder er blevet fremavlet på grund af sin vilje til hårdt arbejde og opgaveløsning. Det siger næsten sig selv, at den optimale måde hvorpå du kan aktivere din Cao De Agua Portugues, er gennem vandsport for hunde. Bor du i nærheden af en sø eller en kyst, kan du med stor fordel lade hunden apportere i vand. Det vil den elske!

 

Der ud over kan hunden få rigtig meget ud af træning på agility bane, hvor den vil brillere med sin hurtige hastighed og kvikke reaktioner. Også sportræning er oplagt for denne race, da disse hunde er forsynet med umådeligt fint følende næser. Endelig er det meget vigtigt at du helt fra de tidlige måneder tilmelder hunden hvalpetræning, efterfulgt af unghundetræning og derpå standard lydighedstræning. En Cao De Agua Portugues er nemlig en særdeles egenrådig og selvstændigt tænkende hund, som – hvis den får sin vilje uden at blive sat på plads – lynhurtigt selv begynder at bestemme tempoet. Hunden har, med andre ord brug for at kende sin plads i forhold til sin flok. Og det kan professionel hundetræning hjælpe med.

 

Er en Cao De Agua Portugues noget for mig og min familie?

Den portugisiske vandhund kan meget vel være et oplagt valg hvis du går og leder efter en børnevenlig hund. Pelsen på en Cao De Agua Portugues er uden underuld, og derfor allergivenlig. Hunden fælder ikke, men pelsen skal klippes og plejes – og det skal der være tid til. Ligeledes er det vigtigt at du og din familie bruger tid på at træne og aktivere hunden. Ideelt skal hunden kunne strække ud i det fri – gerne med adgang til vand. En Cao De Agua Portugues er ikke den rette hund for dig hvis du bor i lejlighed uden adgang til en have, medmindre du er indstillet på hver dag at transportere hunden til en hundeskov eller andet åbent område.

 

Det er vigtigt at give en Cao De Agua Portugues opmærksomhed i form af aktivering, kæl og leg. Ellers kan hunden hurtigt blive ulykkelig. Denne type hund er ikke vant til at være uden sin ejer i længere tid ad gangen. Og derfor bør du sørge for at den er trænet til at være alene hjemme, hvis I ikke har mulighed for at være hjemme i dagtimerne.