Dværgschnauzeren er en kæk, glad og opdagelseshungerende lille hund. Den kan både være selvstændig og stædig, men samtidigt også hengiven og menneskesøgende. Den har et meget stort socialt behov der gør, at den helst vil være i nærheden af sin familie så meget af tiden som overhovedet muligt. Den må dog ikke forveksles med en skødehund. Schnauzerhundene kommer fra gårdhunde, der vogtede staldene og fangede rotter, mus og andre skadedyr. Det er altså grundlæggende en arbejdshund. Det betyder, at den på trods af sin lille størrelse også har brug for den del aktivering i løbet af en dag. Den vil gerne lege og have sjove øvelser, og så er det sundt for dens trivsel at møde andre hunde jævnligt fra en tidlig alder. Den er meget kvik og kan sagtens trænes og bruges i konkurrencer og agility. Der findes tre størrelser af schnauzeren, riesenschnauzeren, den mellemstore schnauzer og dværgschnauzeren og de har de samme kendetegn: Et flot, fyldigt skæg, buskede øjenbryn, trekantede hængende ører og en ru pels, der ligger tæt til kroppen og giver hunden et robust og nærmest kantet udseende. Dværgschnauzeren bliver typisk 12-15 år.
Læs mere
Dværgschnauzeren er meget social lille hund, der helst vil bruge det meste af sin tid sammen med sine mennesker. Den er ikke lavet til at være alene hjemme en hel arbejdsdag. Det er en kvik lille hund der har brug for træning og mental stimulering, helt ligesom sine to storebrødre. Dværgschnauzeren er en effektiv rotte- og musefanger, og vil jage dem, hvis den ser dem. Det er vagtsom lille hund, der kan have tendens til at gø en del, hvis man ikke effektivt arbejder på at mindske det. Det er en livlig og aktiv hund. Den kræver dog ikke voldsomt meget motion, men vil hellere have noget af sin aktivitet i form af leg, øvelser og andre former for aktivering. Dens sociale gen gør, at den vil elske at bruge tid sammen med andre hunde, så at slutte gåturen af med lidt leg med nogle gode hundevenner vil være fantastisk for hundens trivsel. Kombination af den gode intelligens, høje energiniveau, og begejstring for at udforske nye ting, så klarer den lille schnauzer sig ret godt i lydighedskonkurrencer og agility. Dværgschnauzeren knytter meget tætte bånd til sin familie, og hvis den får nok mental og fysisk aktivering i løbet af dagen, så får man en meget hengiven lille hund. Den kan godt blive lidt stædig og krævende, hvis den ikke stimuleres tilstrækkeligt. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at dens lille størrelse ikke gør den til en skødehund. Den har brug for de samme udfordringer som de større schnauzere.
Dværgschnauzeren er som navnet antyder en lille hund, der bliver mellem 30 og 35 cm og vejer mellem 6 og 7 kg. Den tætte og ru pels med underuld findes i enten sort, helt hvid eller den grå-hvide version, der kaldes peber/salt. Hunden har det karakteristiske schnauzer-udseende, med det flotte skæg, de buskede øjenbryn og trekantede ører, der vipper ved roden og hænger ned langs hovedet. Under pelsen findes en stærk og robust krop der er bygget til udholdenhed, adræthed og en vis styrke. De opmærksomme mørke øjne og det friske og aktive kropssprog giver dværgschnauzeren et kækt og frimodigt udtryk.
Man ved at dværgschnauzeren nedstammer fra den mellemstore schnauzer, som man har kendt til og opdrættet i hvert fald siden 1500-tallet, hvor den blev brugt på de sydtyske gårde som gård- og staldhund og som jæger af små skadedyr som rotter og mus. Skægget fungerede som beskyttelse. Når den jagede rotter, og det lille skadedyr bed ud efter hunden, så bed de i skægget, og kom derfor ikke helt ind og bide hul på huden. Det flotte skæg har altså haft en ret essentiel funktion, nærmest som en slags skjold. Jobbet som gård- og rottehund har schnauzeren haft en stor del af deres historie. I slutningen af 1800-tallet krydsede man små udgaver af den mellemstore schnauzer med den lille affenpinshcer for at få en mindre schnauzer. Dette måske fordi den almindelige størrelse var blevet for dyr at fodre, måske blot fordi man så en charme i de små kvikke hunde. Dværgschnauzeren blev udbredt til store dele af verden, og amerikanerne især kastede deres kærlighed på den lille gårdhund. Man mener, at racen har været i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet, men først i 1970’erne begyndte man for alvor på opdrættet af dværgschnauzeren herhjemme.
Dværg schnauzerens pels skal trimmes tre til fire gange om året. Trimning i denne kontekst betyder ikke at klippe hunden, men grundigt at fjerne alle de døde hår på hunden, og derved give plads til at nye kan vokse ud. Dette er rigtigt vigtigt, fordi schnauzeren fælder meget lidt, og derfor ikke selv kan komme af med de døde hår. Hvis man herudover børster hunden en gang om ugen, så fælder den faktisk slet ikke, og kan ofte tåles af allergikere. Skægget skal vaskes og børstes oftere, fordi der hurtigt sætter sig madrester og andet skidt i de lange skæghår. God opmærksomhed på tandhygiejne er også en god idé med denne race.
Dværgschnauzeren er en meget sund race. Den kan dog være i øget risiko for at få degenerativ myelopati, der er en langsomt fremadskridende neurologisk sygdom, som ødelægger nervekappen i rygmarven. Sygdommen giver bevægelsesforstyrrelser, der starter i bagparten. Den er ikke smertefuld, men betyder betydelig mistrivsel for hunden. Øjensygdommen progressiv retina atrofi er arvelig og findes også i dværgschnauzeren. Den kan resultere i hel eller delvis blindhed.
· Der findes en hel række af kendte dværgschnauzer-ejere? Steve McQueen, Mary Tyler Moore, Bruce Lee, Janet Jackson, Rob Lowe, Paul Newman og Avril Lavigne har alle været de lykkelige ejere af en dværgschnauzer.
· Dværgschnauzeren er en af de hunderacer, som har en historie med øre og halekupering? Begge dele er ulovlige i Danmark, hvis der ikke er en medicinsk eller helbredsmæssig årsag til det, men i lande som USA er det stadig lovligt at kupere ører og haler af kosmetiske årsager, og her finde man stadig schnauzere med spidse stritører og stumphaler.
© 2024. dyreportal.dk 
