Møder du en gravhund på gaden, er du ikke i tvivl. De små, korte ben, den lange krop, og det klassisk formede hoved er de mest tydelige kendetegn for en gravhund. Racen kommer i flere størrelser og pelsvarianter, men alle bærer dog grundlæggende samme karakteristika. De fleste gravhunde er nysgerrige og venlige af sind. Med den rette træning får du en fantastisk familiehund som kender sin plads i flokken, er tryg ved børn og andre dyr, og som udviser en sjældent set loyalitet over for sine tobenede familiemedlemmer. Du bør dog være opmærksom på at den racerene gravhund på grund af sin lange ryg kan få problemer med eksempelvis at gå på trapper, især når den kommer op i årene. Vælger du at anskaffe en gravhund skal du derfor forberede dig på at bære den op og ned ad trapperne hvis familien bor højt til vejrs i en etageejendom. Gravhunden er avlet til at arbejde selvstændigt under jorden med at skræmme eksempelvis ræve og grævlinger ud af deres huler. Derfor kan du godt træne en gravhund, men interessen kan være vanskelig at fastholde. Disse små og friske hunde er generelt meget egenrådige og vil gerne søge deres egne løsninger på problemerne. Og dette er værd at være opmærksom på, når du har din gravhund med på hvalpeskole eller til hundetræning.
Læs mere
Gravhunden er en årvågen og stærk hund, som er både modig og med selvtilliden i orden. Hunde fra visse linjer har dog tendens til at være meget gøende, og har samtidig en god del af deres oprindelige jagtinstinkt i behold. Andre er mere rolige af natur og egner sig således bedre som familiehunde. En gravhund ynder, som navnet antyder, at få mulighed for at grave. Derfor bør du sørge for at hunden enten har adgang til en have, hvor det ikke er noget problem at muldvarpeskuddene bliver lidt større, eller at den kan få dækket sit behov i skoven eller ved stranden med jævne mellemrum. Det er vigtigt, at du som ejer af en gravhund holder dig for øje, at hunden forholdsvis nemt provokeres, især af andre hunde som den ikke kender. Derfor er det altid vigtigt at holde hunde i snor under gåturene da den godt kan finde på at gå til angreb, selv på større hunde.
Gravhunden findes i flere varianter. Der findes for det første tre forskellige størrelser: Almindelig gravhund, dværggravhund og miniaturegravhund. Den mindste af disse, miniaturegravhunden, måler omtrent 30 cm omkring brystet og vejer op til 4 kg. Dværggravhunden har et brystmål på op til 35 cm og vejer mellem 4 og 6 kg. Og den almindelige gravhund har en vægtgrænse på 9 kg. For alle tre underkategorier af racen gælder, at hundene fås i en ruhåret, en glathåret, og en langhåret variant. Du kan kende en ruhåret gravhund på dens underfundige udseende med stride børster og ”øjenbryn” som får den til at se ret fræk ud. En langhåret gravhund vil omvendt have en meget aristokratisk fremtoning, med sine bølgende lokker på såvel kroppen som på ørerne. Den korthårede gravhund kan ligne en lavbenet miniatureversion af en rottweiler eller en lysebrun labrador retriever.
Gravhunden menes kan kunne spores tilbage til en i forvejen lavstammet type tysk støverhund (drivende jagthund) som nok blev ramt af en form for arvelig dværgvækst der medførte de korte ben. Det er nærliggende at tænke, at hvad der under andre omstændigheder måtte betragtes som værende et handicap for hunden, blev dog betragtet som noget positivt, idet hunden nu nemmere kunne komme ned i rævegrave og andre svært fremkommelige steder. Den er muligvis blevet krydset med terriere og andre jagthunde, for at få en fænomenal lille gravhund. Som mange andre dygtige jagthunde havde gravhunden for en periode en position som eksklusiv adelshund og de fik plads i slotte og herregårde rundt omkring i Europa. Både Napoleon Bonaparte og Kaiser Wilhelm II var indehavere af flere gravhunde. Selve racen gravhund bliver, hvad vi ved af, først nævnt i 1700-tallet, men blev først meget senere udbredt blandt ikke-adelige og den Tyske Gravhundeforening stiftedes først i 1888, hvilket gjorde, at avlen herfra blev mere organiseret og målrettet. Dansk Gravhundeklub blev stiftet i 1947.
Den ruhårede gravhund har en strid pels, som med fordel kan børstes jævnligt. Den langhårede gravhunds pels kræver børstning cirka en gang om ugen samt frisering og lejlighedsvise bade. Og den glathårede Gravhund har en kort, tæt pels som faktisk nærmest ingen pleje kræver. Som alle andre hunde kan en Gravhund risikere at få problemer med sine tænder. Derfor bør du mindst én gang om ugen børste hundens tænder, enten med en almindelig tandbørste til børn eller med en særlig hundetandbørste. I forbindelse med det årlige dyrlægebesøg, hvor hunden får sin vaccination og sit sundhedstjek, kan du med stor fordel bede om en tandrensning ved samme lejlighed. På den måde kan du forebygge alvorlige tandlidelser hos din hund. Du bør sørge for at hundens negle bliver klippet på regelmæssig basis. Selv om du lader hunden bruge de små ivrige forpoter i forbindelse med ”havearbejde” kan kløerne godt vokse sig så lange at de bliver til gene for hunden. I forbindelse med negleklipning kan du tjekke hundens poter for svamp, og sikre at der ikke er rifter eller sår på de følsomme trædepuder.
En gravhund kan på grund af sin lange krop være i risikozonen for at udvikle problemer med ryggen og hofterne. En særlig sygdom hos gravhund er den såkaldte ”gravhundelammelse”, en form for diskusprolaps hvor nerver i rygsøjlen kommer i klemme. Dette kan blandt andet forhindre hunden i at bruge sine bagben. Der er desværre ikke så meget at stille op med Gravhundelammelse, andet end symptomlindring gennem medicin, fysioterapi, eller i sidste ende kirurgi. Du kan dog forebygge den frygtede sygdom ved at sørge for, at hunden holder en hensigtsmæssig kropsvægt og får god motion i det daglige, så musklerne holdes stærke og cirkulationen intakt. I lighed med andre hunderacer vil en gravhund på sine ældre dage få tendens til overvægt og deraf følgende livsstilssygdomme så som diabetes, gigt eller lidelser i hjerte-kar-systemet. Derfor er det vigtigt at du tager imod dyrlægens rådgivning når det gælder fodertyper, mængde af foder, og daglig motion.
· Gravhunden er det danske kongehus’ foretrukne hund? HKH Dronning Margrethe har ejet gravhundene Cèlemène, Balthazar, Zenobie, Evita, Helike og Vega – alle på nær sidste nævnte af den glathårede slags.
· Den første maskot for De Olympiske Lege var en gravhund? Hunden hed Waldi, og var den officielle maskot for OL i München i 1972. Og årets maraton-rute blev faktisk udformet som en gravhund.
· Den britiske gravhund ved navn Winnie blev i 2014 klonet, med gravhunden Mini Winnie som resultat? Mini Winnie lever i bedste velgående, og blev i 2018 mor til to velskabte hvalpe.
© 2024. dyreportal.dk 
