Er du på udkig efter en ny hund? Så er du på den helt rigtige hjemmeside. Her på Dyreportal.dk kan du finde mange forskellige hvalpe til salg. Vi har både salgsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde dit nye familiemedlem her. Se alle salgsannoncer for Gravhund herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Gravhund.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En gravhund er en lavstammet jagthund, som er særligt velegnet til gravjagt, dvs. jagt i andre dyrs grave som fx grævling og ræv. Gravhunden findes i tre forskellige størrelser; standard, dværg og miniature samt med tre forskellige typer pels; korthåret, langhåret og ruhåret.
Gravhunden stammer oprindeligt fra Tyskland hvor den for flere hundrede år siden blev avlet til grævlingejagt. Her var gravhundens opgave at trænge ind i grævlinge- og rævegrave og jage dem ud, så jægeren kunne skyde dem. Det krævede stort mod og hårdførhed, hvilket bl.a. er nogle af kendetegnene for gravhunden. Man mener, at racen allerede opstod i 1700-tallet, men først for alvor blev udbredt og populær noget senere. I slutningen af 1800-tallet kom racen til Amerika og i 1888 blev den tyske gravhundeforening stiftet, hvorefter avlen blev mere organiseret.
På tysk og engelsk hedder hunden ”Dachshund”, hvilket betyder grævlingehund. Gravhunden kaldes også ofte for ”pølsehunden” grundet dens lange krop.
Racens forskellige varianter, både hvad angår pels og størrelse, har forskellig tidsmæssig oprindelse. Standardudgaven er den oprindelige størrelse og den korthårede variant er den oprindelige pelsvariant. De øvrige varianter kom efterfølgende. I dag er gravhunden langt mere udbredt som familiehund end som jagthund. Der er dog stadig nogen, som går på jagt med deres gravhunde. Racen har særligt været populær i det danske kongehus, som har haft adskillige gravhunde gennem årene, som bl.a. også blev anvendt til jagt.
Gravhunden har et forskelligt udseende alt efter hvilken variant der er tale om. Standardudgaven er den største og er over 35 cm i brystomfang og vejer omkring 9 kg. Dværgvarianten er den andenstørste og er mellem 30 og 35 cm i brystomfang, men vejer kun 4 til 5 kg. Endelig er der miniaturevarianten som er maks. 30 cm i brystomfang og kun vejer ca. 2 kg. Der er ligeledes stor variation på de forskellige pelstyper, som gravhunden fås i. Den korthårede, som er den oprindelige udgave, har en kort men tæt pels. Den langhårede har en lang pels, som bølger en del på ørerne. Særligt pelsen på benene er meget lang hos den langhårede standart gravhund. Endelig er der den ruhårede gravhund, hvis pels er mere strid og hård end de to øvrige varianter.
Udover størrelsen og pelsen, er de forskellige varianter af gravhunden meget ens. De har alle korte ben, en lang krop og et stærkt og fremskudt brystparti. Ørerne er hængende og temmelig store i forhold til resten af hunden. Alle tre varianter har et langt og spidst hoved med en lang næse.
Pelsfarven på den korthårede og langhårede variant er typisk ensfarvet rød eller rødgul, mens pelsfarven for den ruhårede er mere vildtfarvet.
Selvom gravhunden er én race som blot findes i forskellige varianter, mener mange gravhundeejere alligevel at der er stor forskel på de forskellige varianters temperament og adfærd. Mange mener fx at den korthårede variant generelt er den mest hidsige og temperamentsfulde, mens den langhårede er den mest rolige og den ruhårede er den mest legesyge.
Alle tre pelsvarianter deler dog naturligvis mange fælles karaktertræk. De er fx alle meget modige, robuste og hårdføre hunde. Der er tale om en stor hund i en lille krop. Racens mod kommer formentlig fra dens fortid som gravjagthund, hvor det krævede stort mod at trænge ned i grævlingens mørke grave og jage dem ud. Derudover er gravhunden en selvstændig, stædig og lidt reserveret hund. Den accepterer fremmede, men skal lige se dem an, før den gider snakke med dem. Overfor sin familie er gravhunden dog hengiven og kærlig. En gravhund kan godt være lidt vanskelig at træne. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed.